Læsetid: 3 min.

25 års debat forgæves

26. januar 2000

Det er en illusion, at de nyttige egen-skaber er knyttet til et enkelt gen, og at man kan flytte den bestemte egenskab og kun den ved at flytte et gen fra en organisme til en anden

Gensplejsning
Når man læser interviewet med Pindstrup Andersen (Inf., den 19. jan) spørger man sig, om 25 års økologidebat har været forgæves. Pind-strup Andersen argumenterer ifølge Ebbe Sønderriis gengivelse i korte træk med at, for at udrydde sulten på denne klode, må man give de fattige bønder gensplejsede afgrøder, så de kan dyrke noget mere, og dermed blive mindre fattige og mindre sultne.

Blind for realiteterne
Den grønne Revolution er gået i stå, så nu skal den fortsættes med andre midler, og de andre midler hedder gensplejsede afgrøder. Det kan man kun mene, hvis man er totalt blind overfor de sociale, de økonomiske, de økologiske og de biologiske realiteter. Ser vi bort fra naturkatastroferne, så sulter folk, fordi de ikke har penge, eller ikke har jord, eller begge dele. Den ensidige satsning på produktion til eksport, som Den grønne Revolution var med til at fremme, har gjort nogle få bønder store og dermed fordrevet i millionvis af småbønder fra deres jord overalt på Jorden.
I de industrialiserede lande har de kunne finde arbejde i industrien, det kan de ikke i den tredie verden. Derfor er de fattige, og derfor sulter de. Det kan nok så meget gensplejsning ikke lave om på. Den eneste vej er jordfordeling. De store jordbesiddelser skal splittes op i mange små. Det vil i sig selv øge produktionen, for små jordbrug er to-tre-fire gange mere produktive end store, når man ser på det samlede udbytte. Men en jordfordeling er ikke nok.
Så længe de store, kemilandbrug i industrilandene dumper deres produktion på verdensmarkedet med enorme direkte og indirekte statstilskud, har de små bønder ikke en chance. Bestræbelserne i WTO på at åbne verdensmarkedet for landbrugsprodukter endnu mere, end det allerede er, peger den gale vej.
Hvis ikke landene i den tredie verden får lov til at beskytte deres egen landbrugsproduktion mod konkurrence udefra, får vi aldrig afskaffet sultproblemerne. Gensplejsning fjerner ikke de økonomiske realiteter. Pind-strup Andersen mener, at landbrugsproduktionen i den tredie verden er lav, fordi bønderne dyrker økologisk. Men det er en vildfarelse at sætte dyrkning uden input af kunstgødning og eller sprøjtemidler lig med økologisk dyrkning.

Det lyder forjættende
Projekt efter projekt i alle kroge af den tredie verden har vist, at når man lærer småbønderne at dyrke økologisk f.eks. at udnytte organisk affald til kompost eller at bruge blandingskultur, kan de fordoble eller tredoble deres udbytter. Det lyder forjættende, at man kan splejse alle mulige gode egenskaber ind i planterne. Men gensplejsning er i virkeligheden løsning på problemer, der ikke eksisterer.
Herhjemme arbejder man f.eks. på at øge proteinindholdet i kassava med gensplejsning, så de stakkels fattige kan få noget mere proteinrigt at spise (hvordan de skal få råd til at købe vidunderfrøene hvert år, står hen i det uvisse). Men de manglende proteiner i kassava er kun et problem, når ens tankeverden er be-grænset til industrilandbrugenes monokulturer. Styrken i de traditionelle dyrkningssystemer og i de økologiske metoder er netop blandingskulturerne, altså f.eks. at man dyrker proteinrige bønner mellem kassavarækkerne. Det må da også være mere morsomt af spise en ret med kassava og bønner i stedet for rent kassava.
Og så er det gængse billede af gensplejsningen endda en illusion. Det er en illusion, at de nyttige egenskaber er knyttet til et enkelt gen, og at man kan flytte den bestemte egenskab og kun den ved at flytte et gen fra en organisme til en anden.

Et rent gen-slumptræf
Virkningen af det enkelt gen afhænger af, hvor det sidder på kromosomerne. Og da man ikke kan sætte generne ind med nogen form for præcision, er det et rent slumptræf, hvad resultatet bliver. Det er det også, fordi det indsatte gen vil påvirke de gener, det sidder i nærheden af. Så uanset hvor meget den gensplejsede tomat ligner en tomat, kan man være sikker på, at der er sket mange andre ændringer i den biokemi og dermed indholdsstoffer, end dem der var tilsigtet med gensplejsningen.
Pindstrup Andersen er højt placeret i det internationale system. Så er det naturligvis lettest ikke at tale om jordfordeling og protektionisme, men det er åndelig armod på et højt plan, og det er uhyggeligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu