Læsetid: 1 min.

Ambitiøse universiteter

22. januar 2000

Målene formuleres og prioriteres af universiteterne, og min rolle har ikke været at gå tæt ind i de enkelte kontrakter

Uddannelse
Den 18. januar bragte Information et indlæg af professor Ole Lange. I artiklen fægter professoren i bedste Don Quixote-stil mod alt, hvad der rører sig. Både statsministeren, en række andre ministre og embedsmænd hugges der efter. Professoren har åbenbart overset, at universiteterne kan bruge udviklingskontrakterne til at gøre indsatsen for samfundet mere synlig. Og først og fremmest ser han bort fra, at universiteterne selv har fundet processen omkring udviklingskontrakterne for nyttig. Enkelte har endda kaldt den for "erkendelsesfremkaldende". Udviklingskontrakterne bør imidlertid sættes ind i en lidt større sammenhæng.

Det er en invitation
Udviklingskontrakterne er en invitation til universiteterne om, at de med udgangspunkt i det enkelte universitets egne forhold, opstiller en række ambitiøse mål for deres virksomhed. Målene formuleres og prioriteres af universiteterne, og min rolle i denne sammenhæng har ikke været at gå meget tæt ind i de enkelte kontrakter og stille præcise krav. Jeg har holdt mig til at opstille nogle overordnede mål for form, indhold og proces.
Universiteterne har taget imod tilbuddet. Der foreligger nu ti ambitiøse udviklingskontrakter, som både det politiske system og universitetssektoren kan være stolte af. Jeg er overbevist om, at udviklingskontrakterne vil blive et væsentligt input i den politiske debat, for de vil sætte universiteterne på samfundets dagsorden som moderne forsknings- og videncentre, det er værd at investere samfundets ressourcer i.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu