Læsetid: 3 min.

Brug for omtanke

11. januar 2000

Lovgivningen på udlændingeområdet får mere og mere karakter af midlertidige lappeløsninger

Integration
Debatten om udlændinge kører netop nu i højeste gear, og det politiske mantra ser ud til at være markante opstramninger i familiesammenføringsreglerne.
Men problemerne på udlændingeområdet bliver ikke løst ved at sætte flygtninge og indvandrere på auktion, og lade dem gå for laveste bud.
Alligevel ser det ud til, at regeringen nu vil haste en ændring af udlændingeområdet igennem.
Det vil i givet fald være den 14., siden Nyrup blev statsminister, og forstærker blot indtrykket af, at lovgivningen får mere og mere karakter af midlertidige lappeløsninger.
Lad os dog i alles interesse få nedsat en udlændingekommision, der kan kulegrave hele udlændingeområdet og -lovgivningen. Kun på den måde kan vi for alvor finde ud af, hvad der er myter, fup eller fakta. Og kun med den viden kan der laves en ny, samlet lovgivning i stedet for desperate lappeløsninger i et allerede mørnet kludetæppe.
For reelt skal ændringer i reglerne for familiesammenføringer jo i højere grad tjene til at genoprette det normale politiske billede på Christiansborg end til at løse de reelle problemer, der er på området.

Største udfordring
Uanset antallet af fremtidige familiesammenføringer, så er den absolut største udfordring på udlændingeområdet nemlig at få integreret de mange flygtninge og indvandrere, der allerede er kommet til landet, og som bliver her uanset hvilke regler for familiesammenføringer, der kommer til at gælde for fremtiden.
Det gælder først og fremmest om at få løst problemerne med den alt for høje arbejdsledighed blandt flygtninge og indvandrere, boligplacering, folkeskoler med mange fremmedsprogede elever, overkriminalitet blandt andengenerationsindvandrere og tvangsægteskaber.
Problemerne er der, de er væsentlige, og de skal løses.
Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger, peger på noget centralt i udlændingedebatten i Information den 30. december, når han anklager politikere for at være med til at fremme en negativ spiral, fordi den konstante negative fokusering på gruppen gør det vanskeligere for dem at få et job - hvorefter man så kan høste stemmer på at kritisere indvandrere for ikke at ville integrere sig.
Der er reelle problemer nok at tage fat på indenfor udlændingeområdet, men hurtige lappeløsninger, halve sandheder og begrebsforvirring fremmer ikke en diskussion, der kan føre til en løsning af problemerne.

Mildt sagt ikke sandt
Eksempelvis er det mildt sagt ikke hele sandheden, når den konservative leder Bendt Bendtsen taler om "den store tilstrømning af fattigdomsflygtninge."
I 1998 fik 4.758 personer asyl i Danmark. Tallet gennemhuller efter min opfattelse i sig selv myten om Danmark som flygtningemagnet. En anden myte om, at alle, der kan sige ordet "asyl", opnår opholdstilladelse gennemhulles også, når man kan læse, at 42 procent af alle asylansøgere afvises.

Ikke asyl for fattigdom
Det værste i Bendt Bendtsens argumentation er dog udtrykket "fattigdomsflygtninge", der mere end antyder, at flygtninge er mennesker, der rejser kloden rundt kun for at stikke snablen i den danske pengekasse.
Men Danmark giver ikke asyl til fattigdomsflygtninge - eller for den sags skyld asyl til mennesker, der alene er flygtet på grund af fattigdom, sult eller generelt dårlige levevilkår.
For at opnå asyl i Danmark, skal man være forfulgt - også når det gælder de facto-flygtninge.
Ved at udlægge en gruppe som fattigdomsflygtninge er det eneste, man opnår, at i forvejen skeptiske danskere, får bekræftet en forestilling om, hvilke mennesker, vi giver asyl. Og dermed bringes hele flygtningebegrebet i miskredit.
Til stor skade for både flygtninge, indvandrere og debatten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu