Læsetid: 3 min.

Foreningsdanmark hæmmes

24. januar 2000

Foreningsfriheden er en af det civile samfunds grundforudsætninger. Desværre sørger Folketinget for, at foreningsfriheden beskæres

Demokrati
Når to danskere mødes, danner de en forening. Det er det adfærdsmønster, vi betegner som en af hjørnestenene i det danske demokrati. Og det er noget af det, vi forsøger at lære Verden.
Sådan ynder vi selv at præsentere os og vores civiliserende karakter.
Men den danske jurist, der overfor jurister fra de nye demokratier, hvis grundlove bygger på menneskerettighederne, skal fremlægge Danmarks Riges Grundlov, står overfor et problem. Problemet vedrører også foreningsfriheden.
Grundlovens Pgf. 78, stk. 1 lyder: 'Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.' Foreningsfriheden er af fundamental betydning, fordi den giver borgere mulighed for sammen at påvirke samfundet. Foreningsfriheden er en af det civile samfunds grundforudsætninger.
Jurister skelner mellem formel og materiel foreningsfrihed. Den formelle foreningsfrihed beskriver borgernes ret til uden forudgående tilladelse til at danne en hvilken som helst forening. Det er altså retten til at danne foreninger, der er beskyttet.
Den materielle foreningsfrihed vedrører de begrænsninger, staten kan foretage overfor de foreningsbegejstrede borgere, det vil sige de borgere, som vil opbygge egne organisationer. Da grundloven sikrer retten til at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed, er der altså ikke tale om nogen uindskrænket materiel foreningsfrihed.
Det er vanskeligt at fange sondringen mellem formel og materiel sikring af foreningsfriheden i grundloven, fordi de to former er skrevet sammen i en enkelt sætning. Sammenskrivningen betyder åbenbart at borgerne i Danmark har ret til at oprette enhver tænkelig forening, som ligger inden for det område, lovgiverne har vedtaget er lovligt. Også her sætter Folketingets flertal grænserne for friheden.
(En særlig materiel sikret foreningsfrihed nyder de politiske partier (uden at de nævnes) i Grundlovens Pgf. 31, stk. 2 og de gudstroende i Grundlovens 67.)

Tvindlovens skæbne
Når nogen i højtidelige øjeblikke erklærer, at Danmark med sin Grundlov har sikret de ukrænkelige menneskerettigheder - herunder foreningsfriheden - så passer det ikke. Men det er den slags erklæringer, der kan give danske jurister problemer, når de sammenligner den danske Grundlov med de udenlandske, der bygger på menneskerettighederne.
Hvis man skal beskrive Foreningsdanmark, så må man også nævne undervisningsminister Ole Vig Jensens Tvind-lov fra 1996. Ministeren var ikke sikker på, at domstolene ville dømme skolerne efter den gældende lov, og da han ville have skolerne lukket, nævnte lovforslaget hver enkelt skole ved navn. Dermed kunne de ikke forsvare sig ved domstolene. Og dermed undgik undervisningsministeren, at der blev sat spørgsmålstegn ved den måde, ministeriet i årevis havde ført tilsyn med skolerne på. Justitsministeriet sagde god for loven, som et folketingsflertal vedtog i 1996.
Et mindretal i Folketinget protesterede - men først for et år siden afsagde Højesteret sin knusende dom over Tvindloven, idet den havde frataget skolerne deres grundlovssikrede ret til at få prøvet en administrativ afgørelse ved domstolene.
Hensigten med Tvindloven var også at begrænse Tvindfolkets foreningsfrihed.
Et halvt år efter Højesteret havde afsagt sin historiske dom fortsatte undervisningsminister Margrethe Vestager angrebet på de skoler, som var nævnt i den nu ulovlige Tvindlov. Hun mener ikke, skolerne er berettiget til tilskud, for de ikke er selvstændige. Skolerne kunne dog ikke få undervisningsministerens uafhængighedsbegreb at vide, har undervisningsministeren selv skrevet.
I 1996 vedtog et folketingsflertal også rockerloven, som gav politiet ret til at forbyde rockere adgang til deres egne ejendomme. Statsministeren blev spurgt om retssikkerheden var ved at blive sat over styr og svarede: 'Lad os nu ikke rode os ind i alle mulige juridiske finesser og petitesser.'
Regeringen forsøgte derpå at få rigsadvokaten til at forberede opløsning af rockergrupperne ved dom; den procedure er hjemlet i grundloven. Opløsningen af disse foreninger ville blive en historisk afgørelse, men rigsadvokaten opgav sine bestræbelser.
16. december 1998 fremsatte undervisningsministeren forslag om ændring af love om selvejende uddannelsesinstitutioner. Ifølge lovforslaget skal en række personer være udelukket fra valg til bestyrelsen for daghøjskoler og produktionsskoler. Der må ikke være personsammenfald mellem bestyrelsen for en daghøjskole og bestyrelsen for et oplysningsforbund. Og ingen må sidde i to bestyrelser for to daghøjskoler.
Ifølge samme lovforslag skal undervisningsministeren kunne standse udbetalingen af tilskud til skolen, hvis man overtræder loven (der er formuleret upræcist) eller hvis ministeren skønner at man overtræder den. Sådan beskæres retssikkerheden.
Udbetalingen kan også standses, hvis daghøjskolens elever udfører indsamlings- og agitationsarbejde. Sådan begrænses foreningsfriheden i Foreningsdanmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu