Kronik

Fortid, nutid og fremtid i DR

Debat
28. januar 2000

Danskerne må ikke efterlades i en mediemæssig tilstand fra før Gutenberg og derfor skal DR forvandles til landets største multimedie virksomhed, der tilbyder dansk mediekultur på internationalt niveau

Det virtuelle rum
Mandag den 24. januar gør forhenværende program-chef for TV-Teatret, Bjørn Lense-Møller, sig nogle betragtninger om fortid og nutid i Danmarks Radio under overskriften "DR - et splidagtigt hus". Tillad mig til gengæld nogle betragtninger om nutiden og fremtiden:
For en måned siden købte Viacom CBS for 250 mia kr. og forleden dag købte America Online Warner koncernen for 1.200 mia. kr. Beløbet svarer til, hvad vi i Danmarks Radio modtager i licens på 450 år!
Nu er det jo heldigvis sådan, at hverken Viacom eller andre gigant producenter interesserer sig for at opkøbe Danmarks Radio for slet ikke at tale om net-selskaber som America Online. Hvad skulle de dog med fem millioner danske seere og lyttere endsige et par millioner net-brugere?
Heldigvis ser danskerne i øjeblikket da ikke mere end to og en halv times tv om dagen, og det er da kun 40,5 procent danskere, der er koblet op på nettet. Vi har da heldigvis ikke amerikanske forhold, hvor f.eks. unge bruger 47 minutter om dagen på computer-spil...
Men selv om vi således er beskyttet af vore gode medievaner, står Viacom og America Online lige uden for lille Danmarks dør. Og vi kan da heller ikke helt undgå at mærke dønningerne fra den største forandring i medierne siden televisionens tilsynekomst.
Vi er på vej ind i en tidsalder, hvor det om få år ikke længere giver mening at tale om et radio- eller tv-apparat endsige en pc'er. pc'erens højtalere udsender allerede lyd fra Danmarks Radio, og det varer heller ikke så længe, før der ikke længere er forskel på pc'erens skærm og tv-apparatets skærm.
Nu kunne man jo bare lade denne vulgære 'udvikling' brøle uden om Danmark og så blot glæde sig over tingenes øjeblikkelige tilstand - det går jo nok alt sammen, bare vi besinder os. Og det gør vi så - også i Danmarks Radio.
Vi besinder os som public service institution med det særlige ansvar, vi har for bl.a. at styrke danskerne i deres handleevne og handlemulighed - også i valg af radio- tv- og onlineprogrammer. Vi besinder os i Danmarks Radio og forbereder os på at forvandle os fra broadcaster af radio- og tv-programmer til at blive Danmarks største multimedie virksomhed - og stadig med vores public service ideologi som en kær forpligtelse.

Denne forvandlingsproces giver sig helt naturligt udtryk i det, Lense kalder 'et splidagtigt hus'. Splidagtigt fordi vi ikke helt er enige om, hvor hurtigt denne forvandligsproces skal foregå - eller i det hele taget, hvordan den skal foregå.
I Danmarks Radios ledelse mener vi, at forvandlingen skal ske hurtigt - helst med et tempo, der i forhold til f.eks.Viacom og America Online ikke efterlader os danskere i en mediemæssig tilstand fra før Gutenberg. Vi mener også, at vi - for at skabe den størst mulige kreativitet i vores medievirksomhed - skal flytte sammen således, at radio- tv- og onlinemedarbejdere kan inspirere hinanden - og gerne i Ørestaden.
Ikke for at vi skal sidde og glo ud over et gigantisk byggeri til tre milliarder kr., men for at vi sammen, i et nyt og langt smidigere byggeri end det vi i øjeblikket bebor, kan skabe dén nye digitale Danmarks Radio Multimedie virksomhed, der kan tilbyde danskerne dansk mediekultur på linie med udenlandske udbydere - og helst bedre!

Så vidt de overordnede betragtninger, så kort som jeg nu i skrivende stund synes denne komplekse problemstilling kan skitseres. Og nu lidt mere jordbaseret:
Lense gør sig tanker om dengang han blev valgt som chef for TV-Teatret, betragtninger som jeg, som nuværende chef for TV-Drama, så absolut kan erklære mig enig i - lige nu. Lige nu - fordi radio-mediet og tv-mediet er meget forskellige. Derfor er der i DR's ledelse heller ikke planer om en sammenlægning af TV-Drama og Radio-Drama. Det, vi drøfter, er et husfællesskab, fordi vi her kunne skabe et kreativt miljø for dansk dramatik sammen med bl.a. forfattere, skuespillere, instruktører.
Dette husfællesskab vil så om lidt komme til at danne rammen om en ny dramatik, som vi i dag kun aner omridsene af: En dramatik f.eks. på nettet baseret på cd-rom mediet, der leverer den nuancerede lyd, som kun Radio-Drama kan levere og de levende billeder, som TV-Drama kan levere; en interaktiv dramatik som brugerne kan danne det, man kalder net-communities omkring - en dansk online dramatik.
Jeg synes, det er spændende perspektiver, og er ked af, at Radio-Dramas chef, Sigvard Bennet-zen, ikke vil lege med mere. I Politiken siger han for et par dage siden, at han har problemer i forholdet mellem kvalitet og efterspørgsel. Forhåbentlig er denne problemstilling ikke eneafgørende for, at Sigvard Bennetzen har taget sin afsked - og inden jeg havde fået nået at tale med ham for at fortælle ham, at der ikke er nogen indbygget divergens mellem kvalitet og efterspørgsel.
Jeg tror f.eks. næppe, nogen vil mene, at f.eks. TV-Dramas føljeton, TAXA, der efterspurgtes af over en million seere hver søndag, manglede kvalitet. Eller for at blive ved Bjørn Lense-Møllers betragtninger fra dengang, da Danmarks Radio endnu ikke var af lave: Seernes efterspøgsel efter Bergmans vidunderlige tv-serie Scener af et ægteskab .
Det er Danmarks Radio imidlertid nu - af lave, altså. Det mener i hvert fald Bjørn Lense Møller og Radio-Dramachef Sigvard Ben-netzen. Det mener et flertal af Danmarks Radios medarbejdere også og på det sidste med dem også TV-Underholdningschef Peter Herforth, der i solidaritet med sine nedlægningstruede kolleger i tv-underholdningsafdelingen, har valgt at forlade Huset.
Det vækker selvsagt til eftertanke for den enkelte medarbejder og den enkelte leder i Danmarks Radio. Når dertil kommer, at Dansk Kunstnerråd på en konference den 17. januar med en række paneldeltagere langer hårdt ud mod Danmarks Radios programpolitik, ja, så vækker det ikke blot til eftertanke - men til alvorlig selvransagelse ved en konfrontation ansigt til ansigt med os selv i Danmarks Radios ledelse.
Vi kunne i ledelsen naturligvis nøjes med at konstatere, at en række DR-medarbejdere er forståeligt bekymrede for deres egen fremtid i det nye Danmarks Radio: Bliver der plads til mig i Ørestaden? Og hvad skal jeg lave? Og med hvem? (Disse spørgsmål gælder i parentes bemærket også for os i ledelsen!). Og vi kunne dertil nøjes med at konstatere, at de bekymrede, kritiserende og formanende i det store og hele tilhører den gamle kulturradikale fløj, der dybest set aldrig har accepteret Danmarks Radio - og især DR-TV - som et massemedie i konkurrence med kommercielle udbydere. Sådan! Så skulle den være klaret. Men det er den bestemt ikke.

Jeg har været ude af Huset i syv år og har kunnet følge udviklingen i Danmarks Radio med distancens klare overblik. Jeg har set, hvordan en ny direktion med sin ledelse har tilrettelagt en programflade på DR1, der kunne konkurrere med TV2's - og med de andre kanalers i øvrigt.
Jeg har set den oprette en ny tv-kanal uden at få tilført ekstra licensmidler. Jeg har med stor glæde set en lang række programmer - og på DR2 især mange såkaldt 'smalle' programmer - som har vist med hvilken virtuositet, DR's gamle veltjente medarbejdere udfører deres job.
Jeg har set den ny direktion rydde op i den gamle direktions efterladenskaber og gennemføre en række hårdhændede omlægninger og afskedigelser, som den gamle direktion ikke havde overblik, mod og mandshjerte til. Og jeg har set den ny direktion forøge programproduktionen med 50 procent.
Disse sidste to tiltag er bestemt ikke entydigt positive set fra en medarbejdersynsvinkel, men set fra en ledelsessynsvinkel var de nødvendige - men havde givet været mindre voldsomme, hvis den gamle direktion, som jeg altså selv var en del af, havde kendt sin besøgelsestid.
I august sidste år trådte jeg så igen ind i DR som leder af TV-Drama. Jeg har sammen med mine kolleger i TV-Drama kunnet glæde mig over en række succeser, og jeg kan sammen med ledelsen og medarbejderne i huset glæde mig over:
nat en stor markedsundersøgelse viser, at seerne er glade for det, de får for licensen fra DR,
nat DR-TV er markedsledende på dansk dramatik,
nat DR-TV er markedsledende på de danske børneprogrammer,
nat 57 procent af de 1.gangsudsendelser DR-TV sender i den bedste sendetid er oplysende,
nat 66 procent af de førstegangsudsendelser, DR-TV sender i den bedste sendetid, er danske for nu at pille nogle få blomster ud af buketten.

Hvad jeg til gengæld ikke er glad for, er, at vi i Danmarks Radios ledelse har været så helvedes dårlige til at kommunikere - indadtil til vores medarbejdere og også udadtil til vores interessenter - om hvad? Ja, om hvor godt det egentlig går for Danmarks Radio, og om hvor utrolig fascinerende en fremtid Danmarks Radio går imøde.
Ovenstående er tænkt som et forsøg.

Ingolf Gabold er dramachef i DR-TV

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her