Læsetid: 4 min.

Kampen om gentagelsen

10. januar 2000

Af PETER HASLE forskningsleder CASA,NIELS MØLLER lektor Danmarks Tekniske Universitet

Der er behov for mere debat om de store problemer omkring ensidigt gentaget arbejde - men en mere saglig form vil fremme debatten

Arbejdsmiljø
6. januar bragte Information et tema om hårdt arbejde. To af artiklerne tog udgangspunkt i midtvejsevalueringen af handlingsplanen mod ensidigt gentaget arbejde (EGA) offentliggjort i august '98. Vi var medforfattere, og det har undret os, at hverken evalueringen eller EGA-problemet har fået omtale i medierne. Det er derfor vigtigt, at Information nu lægger spalteplads til EGA-debatten.
Den ene artikel er et interview med Peter Hasle, hvor Information allerede dagen efter bragte en berigtigelse af et fejlcitat. Den anden artikel er et interview med to repræsentanter for Samarbejdet-Arbejdere-Akademikere, som retter en hård kritik mod midtvejsevalueringen.
Per Nielsen udtaler, at rapporten næsten udelukkende bygger på udsagn fra arbejdsgiversiden. Det er forkert. Vurderingen af reduktionen af EGA bygger alene på 33 tilfældigt udvalgte virksomheder indenfor de EGA-tunge brancher, som vi har besøgt. Her interviewes både ledelse, tillids- og/eller sikkerhedsrepræsentanter samt menige medarbejdere. Vi har ikke baseret vurderingen af reduktionen på oplysninger fra sikkerhedslederne, idet telefoninterview med dem viser, at de har en tendens til at overvurdere egne resultater, hvilket også oplyses i rapporten.

Utroværdig konklusion
Kit Aastrup udtaler, at konklusionen er så utroværdig, at man tror, det er løgn. Begrundelsen herfor er, at de kritiske oplysninger angiveligt skulle stå gemt inde i rapporten, mens konklusionen er alt for pæn. Det er forkert. Citatet: flertallet af virksomhederne ser ud til at have relativ lang vej igen, før de har halveret EGA, stammer således fra rapportens konklusion. Og et stort set enslydende citat findes i resuméet på den anden side i rapporten. På samme side i resuméet hedder det: Men de fleste virksomheder arbejder tilsyneladende ret usystematisk med EGA-indsatsen. Der er ikke gennemført kortlægninger af EGA og udarbejdet handlingsplaner. Vi har svært ved at se at disse væsentlige kritikpunkter skjules i teksten, når de skrives allerede på side 2.
Per Nielsen udtaler, at det ikke fremgår, hvordan rapporten når frem til tallet med en reduktion på 27 procent. Det er forkert. Der redegøres i metodebeskrivelsen omhyggeligt for, hvordan tallet på de 27 procent er fremkommet, herunder også at det er forbundet med stor usikkerhed. I sammenhæng hermed anfører Per Nielsen, at det ikke problematiseres, at EGA-arbejdspladser er flyttet til Polen og de baltiske lande. Det er ligeledes forkert. I resuméet på fjerde side i rapporten omtales at ændringerne i tekstilindustrien i høj grad skyldes udflytning til udlandet, men at denne tendens ikke har kan genfindes indenfor andre brancher. Desuden indgår nedlæggelsen af danske EGA arbejdspladser som følge af flytning til udlandet slet ikke i vurderingen af EGA reduktionen, som alene baseres på eksisterende virksomheder.

Forkert anvendt citat
Kit Aastrup anfører længere frem, at vi skulle argumentere for, at Arbejdstilsynet ikke skal blande sig i EGA-problematikken. Det begrundes med citatet: Handlingsplanen er den eneste farbare vej til løsning af EGA-problemet. Det er en helt forkert anvendelse af citatet. I midtvejsevalueringen fremhæves tværtimod at netop det samarbejde, der de seneste år har udviklet sig mellem arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet, har været en forudsætning for positive handlingsplansaktiviteter i slagterierne og fiskeindustrien. Selvom handlingsplanen på mange måder kan forbedres, herunder også i form af yderligere inddragelse af Arbejdstilsynet, er der for os at se ingen vej uden om en strategi af en sådan type. Fundamentale ændringer af de tayloristiske organisationsprincipper, som ligger bag EGA-problemet, kan ikke alene løses gennem Arbejdstilsynets politibetjentrolle. Der skal arbejdes langt bredere med problemet.
Midtvejsevalueringen når samtidig frem til et andet kritisk resultat, som Kit Aastrup og Per Nielsen - i deres iver for at kritisere evalueringen - kun flygtigt berører. Datamaterialet viser nemlig, at EGA-aktiviteterne i virksomheder er gået i stå. De lette løsninger - først og fremmest med jobrotation - er taget i anvendelse, og virksomhederne oplever sig som færdige med EGA-indsatsen. Det er tilfældet, selv om der faktisk er langt igen, før EGA-handlingsplanens mål om en reduktion af sundhedsfarligt EGA med 50 procent i 2000 er nået. Og endnu længere igen før den sidste halvdel af EGA også fjernes, og det er i sidste ende det eneste rigtige mål, så længe der er medarbejdere, som nedslides af EGA.
Der er derfor behov for, at arbejdsministeren og de ansvarlige organisationerne tager nye væsentlige initiativer, som kan få sat EGA på dagsordenen igen i virksomhederne. Et væsentligt element heri vil være ren besked til virksomhederne om, hvad der sker efter år 2000, hvis man stadig har sundhedsfarligt EGA på sin virksomhed. En debat om en fremtidig forstærket indsats på EGA-området er yderst tiltrængt, og vi håber, at også Samarbejdet-Arbejdere-Akademikere i Århus vil bruge deres engagement i EGA-sagen til at bidrage til denne debat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu