Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
21. januar 2000

Penge for fred
17. JAN. - Under fredsforhandlingerne i Mellemøsten er formlen "Land for Fred", sådan at forstå, at Israel skal rømme besat land og dets naboer være villige til at indgå aftaler om fredelig sameksistens. I forbindelse med Golan-spørgsmålet synes Israel imidlertid at ville introducere en supplerende formel, som nyligt beskrevet i f.eks. den israelske avis Haaretz, nemlig at USA og Europa skal betale Israels omkostninger, hvis/når det besatte Go-lan skal rømmes. Faktisk har Israel allerede sendt anmodninger om adskillige milliarder til flytning af såvel militære installationer som de ca. 18.000 illegale bosættere i Golan, ligesom USA er blevet anmodet om store våbengaver. Det åbner skræmmende perspektiver for en ny verdensorden, hvis lande skal betales fyrsteligt for at holde op med at krænke internationale love. Jeg håber derfor, at Israels skamløse ansøgninger er havnet, hvor de hører hjemme, nemlig i papirkurven

Ole Olsen
formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening
Ægirsgade 72, 1.th.
2200 København N

Tak til Østergård
17. JAN. - Atter den 12. januar rykker Østergård ud for at genne de sidste af Informations politisk korrekte tvivlere ind i folden: Med sin tyrkertro, sin faderlige omsorg og en videnskabsmands stringente logik får han soleklart bevist, at i EU hører Tyrkiet hjemme.
Den danske regerings tilslutning til tanken er modig og rosværdig. Det kræver som bekendt stort mod at slutte sig til den fremherskende opfattelse.
Østergård påviser klart, at forfølgelsen af kurderne er et fænomen af rent vesteuropæisk tilsnit, et hjemligt fænomen, som vi kan hygge os med. Grusomheden er slet ikke 'muslimsk' eller 'asiatisk' - og det er jo ellers skældsord som Østergårds politisk korrekte modstandere plejer at slå om sig med.
I Tyrkiet har man fra 1960 til 1982 gennemført en række velsignelsrige statskup, der i virkeligheden førte til demokrati - omend med en vis militær kontrol. Denne kontrol gav sig så udslag i nye militærkup, som igen førte til demokratisk regime - og så fremdeles.
Det indses umiddelbart, at vi hurtigst muligt må have en så interessant styreform repræsenteret i EU.

Børge Spang-Thomsen
Søndervangen 86
3460 Birke

Anti-nærings-stoffer
17. JAN. - Pesticider er kendt for at være kræftfremkaldende, mutationsfremmende og giftige for hjernen og nervesystemet. 40 procent af de pesticider, der anvendes i øjeblikket, er beviseligt kræftfremkaldende og knyttet til fødselsdefekter eller nedsat frugtbarhed. De giver depres-
sion, nedsat hukommelse, svingende sindsstemninger, agressivitet, Parkinsons syge, astma, eksem, migræne og mavekartar. Spis lidt men godt.

Tage Anker Sørensen
Lupinvej 19
7700 Thisted

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her