Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
13. januar 2000

Giv et måltid
7. JAN. - Mange bruger dagligt PC hjemme eller på arbejde. På siden: www.thehungersite.com kan man ved at trykke på en knap give et måltid mad til områder, hvor 24.000 dagligt dørafsult.
Pengene gives til FN's verdensfødevareprogram af amerikanske sponsorer. Man flytter altså et måltid fra det rige USA til de fattige u-lande, hvor 800 millioner sulter eller er fejlernærede. Siden blev åbnet i juni af en amerikansk IT-medarbejder.
Gør eventuelt www.thehungersite.com til åbningsside på din browser? Så længe den side findes på internettet, mangler vi samarbejde. Antallet af sultende mennesker falder, men hver ottende på jorden er stadig for mange.

Bjørn Bennike
Lillegade 2
5592 Ejby

Dødspakken
8. JAN. - Jeg synes, der bliver skrevet alt for lidt om den skændighed, folketingsflertallet be-drev, da det vedtog at lade pensionisterne betale det meste af politiforliget - og ikke engang pensionisterne generelt men netop de af dem, hvis ægteskabspartner lige er afgået ved døden og har efterladt dem i deres værste krise.
Deres hidtil lovgivne uhyre små og uhyre kortvarige lettelser midt i sorgen vedrørende pension, personfradrag og begravelseshjælp skal nu bidrage til ansættelse af flere politifolk! - på en gang er det skinbarligt og usagligt nonsens og et regulært spark til dem, som allerede ligger dybest nede.
Dette er ikke af de største sager på finansloven, men i kynisme er det virkelig stort og et spark også til Folketingets egen værdighed. Det burde få sirup-laget på statsministerens nyt-årstale til at bævre af skamfølelse, for gud hjælpe mig om ikke han sagde: At vi skulle komme hinanden ved.

Erik Thommesen
Bylyngen 34 A
3230 Græsted

Borgmesterchikane
8. JAN. - Borgmester Kjeld Hansen, Herlev kommune, kræver sammen med fire borgmesterkolleger flere stramninger for familiesammenføringer. Da jeg læste det, kom jeg i tanker om mit første møde med borgmesteren.
Jeg var inviteret til dansk-afrikansk bryllup. Vielsen foregik på Herlev Rådhus og blev forestået af kommunens førstemand,
borgmester Kjeld Hansen. Da vielsesritualet var tilendebragt, rakte borgmesteren vielsesattesten frem mod den afrikanske brudgom, mens han holdt godt fast i papiret og spurgte den undrende forsamling. Skal jeg give ham den - synes I han har fortjent den?
Så præcist fik Kjeld Hansen givet udtryk for, hvad han mente om det ægteskab.
Blot endnu et eksempel på den ydmygende behandling, udlændinge/dansk-udenlandske par til tider udsættes for i det offentlige rum. Også af en socialdemokratisk borgmester.

Jette Plesner Dali
Falkoner Allé 67, 4. th.
2000 Frb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her