Læsetid: 1 min.

LÆSERDEBAT

Debat
28. januar 2000

Spørgeleg
23. JAN. - I Informations spørgeleg om århundredets og årtusindets dit og dat har et stort antal læsere udnævnt EU-afstemningen i 1993 til "århundredets største politiske svinestreg".
Har disse historieløse mennesker mon aldrig hørt om München-forliget i 1938? Eller, for at blive herhjemme, om kommunistloven i 1941?
Eller er dette endnu et eksempel på den absurde propor-tionsforvrængning, der gennemsyrer hele EU-debatten herhjemme?
For øvrigt: Hvis EU-modstanderne havde fået deres vilje angående at en ting, der én gang er forkastet ved en folkeafstemning ikke må gøres om, havde vi aldrig fået 18 års valgret i Danmark.

Per Vadmand
Degnebakken 7
4100 Ringsted

Mikrofonholder-Pia
24. JAN. - Med al respekt for Pia Fris Laneths øvrige arbejde må jeg tilslutte mig Finn Egeland Hansens kritik af interview'et med Jørgen I. Jensen, "Den inderlige dansker", den 10. januar. Jeg har ikke haft lejlighed til at stifte bekendtskab med Jørgen I. Jensen eller hans netop genudgivne Carl Nielsen-bog. Men jeg kender Finn Egeland. Derfor ved jeg at det ikke er for sjov, når han (21. januar) kritiserer interview'et for at lade for mange generaliseringer slippe igennem! - Jeg ønsker ikke Pia tilbage til kødgryderne, men gerne tilbage til sit gennemarbejdede samfundsfaglige stof!

Henrik Herskind
Wagnersvej 4, 1tv
2450 København SV

Nummerleg
25. JAN. - Når Folketinget vedtager et hætteforbud må de ikke glemme politiet, når de stiller i kampuniform med visir (hætte) skal de have et nummer på ryggen.
Efter de har været i kamp, er der ingen der kan huske, hvem der har gjort hvad, den mulighed skal de ikke have.

Kær Davidsen
Vandtårnsvej 5
3460 Birkerød.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her