Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
6. januar 2000

Ikke godt nok
29. DEC. - Jeg undrer mig over Informations prioriteringer nogle gange. Nu sidst i forbindelse med debatten om de fremmede, som igen har fået nyt liv på grund af en artikel i JyllandsPosten om borgmestres bekymring og fremskrivning af demografiske data.
Bladet skynder sig at nuancere debatten, bl.a. ved at interviewe en masse forståsigpå'ere. Det er der i og for sig ikke noget galt i. Det er bare ikke godt nok. Slet ikke godt nok. Og bedre bliver det ikke i lederen den 21. dec. 99. CB skriver om et samfund som "har [...] været under kraftig forandring ikke blot på grund af indvandrere, men også som følge af en stadig mere individualiseret befolkning, hvis ønsker og behov går i mange retninger". Hun giver fire bud på en politik, som kunne afhjælpe noget af problemet:
*en indsats i børnehaverne,
*lavtlønsjob til indvandrerne,
*en mere bevidst boligpolitik og
*en kulturrevolution på arbejdspladserne.
Jeg savner nogle meget mere tilbundsgående analyser af de fire bud, som CB giver. Især det fjerde. Hvordan forestiller Information sig, at der skulle ske noget drastisk, så længe arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet er uantastet, og så længe LO ikke kan finde sine egne ben, eller er ligeglad?
På det offentlige arbejdsmarked sker der intet eller meget lidt. Hvorfor? Hvilket afføder følgende:
Jeg savner bedre reportager og interviews af reflekterede ikke-forståsigpå'ere - hvide som brune. Hvorfor er Fatma, Shamil og Ömer ikke ansat på mit postkontor eller på skatteforvaltning? Hvorfor ser jeg dem kun i Brugsen og Irma eller i bussen - men ikke i S-toget?
De mørkes usynlighed i det offentlige rum og på arbejdsmarkedet som helhed - sammenholdt med afpolitiseringen af store (?) dele af ungdommen: Hvor fører det os hen?

Jan Damskier
Sønderborggade 4
2100 Østerbro

Katastrofalt snæversyn
30. DEC. - I artiklen "Det kedelige årti" den 30. dec. 99 påstår Michael Halskov Christensen, at 90'erne har været katastrofale for lyrikken. Det er en temmelig blasert holdning. Kan en lyriker ikke være med til at skabe tidsånden i andre end gennembrudsårtiet? Når f.eks. Pia Juul, Søren Ulrik Thomsen og Pia Tafdrup udgiver banebrydende, anmelderroste værker i 90'erne, er disse da med til at skabe årtiets litteratur sammen med de debuterende lyrikere. Hvad angår debutanterne, er det desuden meget at forlange, at første samling skal være et mesterværk, for digtere bliver vel ofte bedre med tiden. Hvis man absolut skal dele lyrik op i årtier, ville en betegnelse som "mangfoldighedens årti" være langt bedre - blot fordi det er svært at få øje på én samlende tendens, behøver man ikke vælge den nemme løsning og nedgøre et helt årti med betegnelsen "kedelig." Hvorfor ikke i stedet iagttage og nyde spændvidden i det lyriske udtryk hos så forskellige digtere som f.eks. Lars Bukdahl, Niels Lyngsø og Naja Marie Aidt.

Thomas Bo Thomsen og Trine Prang Nielsen
Søndre Fasanvej 65, st. th.
2000 Frb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her