Læsetid: 3 min.

Røg af en glød

24. januar 2000

Jeg har svært ved at tro på, at røgen fra en genuin Virginia-cigaret kan genere andre end de kroniske luftvejslidelser

Rygning
Til en start kunne man spørge, om Beatles havde lavet Rubber Soul uden pot og Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band uden LSD, eller Velvet Underground Heroin uden - heroin.
For at punktere det drastiske i denne indledning kunne man tilføje i samme åndedrag, om ikke tobakken var en integreret del af Jacob Pa-ludans arbejdsproces. Der er mange ting, jeg er afhængig af, og nogle af de værste er grundlagt i teenageårene. De medfører stiv ryg og nedsat hørelse: Læsning og daglig brug af stereoanlægget. Hvis nogen skulle forsøge at be-grænse dette forbrug, kunne man spørge af hvilken grund eller på hvilken måde, de føler sig anfægtet: Det gør mig asocial, krumrygget og egensindig. Okay, det er også en fejl.
Mig bekendt er det ikke godtgjort, at rygning er den udløsende faktor for lungekræft, nok en medvirkende. Måske.
Efter en moderat selskabelig aften med femogtyve cigaretter føler jeg mig godtnok noget stoppet i halsen, og jeg kunne, på den baggrund, godt anspores til at opsnuse nogle bedre produkter, hvis de ellers var der.
Man skal ikke have røget meget pibe og filterløse cigaretter for at blive klar over, at det ikke så meget er tobak som alt muligt andet - parfumering, kemisk tilsætning, kunstgødede råprodukter - man inhalerer. I dag er det sikkert mere end nikotinen i cigaretten, man er afhængig af.

Paranoid nok
Jeg ved det ikke: Pakken er kun forsynet med en advarsel fra myndighederne og en reklameret smøre fra firmaet, ingen varedeklaration, intet midtimellem (som debatten, i øvrigt). Men efter Echelon er det ikke et spørgsmål om at være paranoid, men om at være paranoid nok.
Jeg har imidlertid svært ved at tro på, at røgen fra en genuin Virginia-cigaret - ren tobak, uforgiftet, uopdrivelig - skulle kunne genere andre end de kroniske luftvejslidelser. Lissom jeg er overbevist om, at mit forbrug på en aften så snildt kunne snige sig op på en tredive-fyrre stykker. Uden gener.
Tobaksindustrien er ikke for børn, indrømmet, og staten hykler måske på grund af de gode afgifter. Men at slå ned på rygning og rygere i dag, hvor det mere er forureningens grundlæggende problem - manglen på ren luft og rene varer - der er ved at udtrykke sig i folkesundheden, forekommer en smule symbolsk.
Det er barnet og badevandet om igen at overse, at rygning har symbolske, kontemplative, sociale og arbejdsrelaterede værdier. Værdier, som også kan komme til syne i et moderat forbug: Selskabsrygning og den enlige cerut.
Ligesom samfundet - hvis det stadig findes - generelt accepterer brugen af alkohol, og det næsten er en integreret del af opdragelsen - da ansvarlige forældre må lære deres børn at omgåes stoffet, for at stoffet ikke tager overhånd - kunne man ønske sig, at noget lignende gjorde sig gældende indenfor inhaleringen af røg.
At man lærte ungerne, at et par cigaretter til en fest gør nok ingen skade, men hvis du ellers ønsker at drive det til noget med fodbolden, og i øvrigt at blive ligeså høj som far, er det nok en god idé ikke at ryge hver dag.
På den baggrund kunne man godt drive en ansvarlig politik, også privat, uden at tabe hovedet, arbejde med ens tolerancetærskel, der - som fronterne er - får lov at stå uanfægtet, og som forbruger, passiv eller ydende, sætte ind for at få nogle rene, ja - rendyrkede tobaksvarer.
Og fare frem uden bål og brand: Der går også røg af en kontrolleret glød.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu