Læsetid: 3 min.

Se skønheden på motorvejen

Debat
24. januar 2000

I en verden så hærget af grimhed er der kun to muligheder. Enten at fortvivle eller anlægge et nyt blik på grimheden

Æstetik
Mig bekendt har teorien om den æstetiske opdragelse nu aldrig vist sig effektiv. Selv i de smukkeste og mest udsøgte omgivelser har folk intrigeret, opført sig usselt eller ligefrem ombragt deres medmennesker - det ved vi fra alle dokumenter om de historiske byer og landejendomme, hvis skønhed vi i dag falder i svime over.
Der er heller ingen beviser for, at f.eks. kunstnere eller håndværkere, som frembringer æstetisk tilfredsstillende genstande, skulle være bedre mennesker end flertallet.
Til gengæld er det ikke svært at konstatere, at det modsatte gælder: I grimme omgivelser trives også hærværk, social forråelse og almindelig ligegyldighed over for det fælles rum. Det er kun alt for velkendt fra moderne satellitbyer og betonslum.
Ligesom folk, der af en eller anden grund tvinges til at arbejde under forhold, hvor de ikke kan gøre tingene ordentligt, bliver ligeglade, ubehagelige eller nedtrykte.
Spontant kender de fleste sikkert også til den nedslående fornemmelse, man får, når man træder ind i trøstesløst grimme bygninger som parkeringshuse, Rigshospitalet eller Københavns Universitet Amager. Eller den tristesse, der er ved at vandre rundt i monotont ensartede rækkehus- og parcelhus kvarterer.
Og omvendt føler man sig umiddelbart oplivet ved at tilbringe tiden i smukke omgivelser - det kan man straks se på folk på Louisiana f.eks. (men de har selvfølgelig også fri, hvad der formentlig i sig selv sætter humøret op).

Æstetisk opdragelse
Det er selvfølgelig svært at bevise, at sociale malfunktioner skyldes æstetisk forarmelse. Folk, der bor i betonslummen, har sædvanligvis en række andre (f.eks. sociale og økonomiske) problemer ud over boligernes og byrummets grimhed.
Og det æstetiske er heller ikke i sig selv nok, hvis der er funktionelle mangler ved stedet. Jeg tvivler f.eks. på, at folk, der kommer for at arbejde på Det kgl. Biblioteks nye læsesale i Den sorte Diamant, føler sig tilfredse ved at se ud på den storslåede udsigt til vand, vejr og himmel, når de stadig forstyrres i deres arbejde af larm fra de mange forbipasserende og uden enhver privat afskærmning kan overvåges fra alle sider.
Men når det gælder den negative vej rundt: At grimme omgivelser virker belastende på folks velbefindende og sociale relationer - og det er der mig bekendt enighed om; i England har de endog revet hele højhuse ned for at komme sociale problemer til livs - så er det vel også en slags bevis for, at der trods alt må være noget om teorierne om æstetisk opdragelse.
Altså at smukke omgivelser virker stimulerende og opmuntrende, og at folk får andre gevinster end de rent formelle ud af at sætte sig ind i æstetiske grundregler for billedkomposition, tonerækker eller ordkombina-
tion.

Gør grimhed smuk
Man kunne forestille sig mange muligheder: I stedet for eksempelvis den dansk-undervisning, der ofte fordærver unge menneskers forhold til dansk litteratur i flere år(tier) efter gymnasiet, skulle man måske hellere lære skolebørn nogle grundregler for, hvordan man skriver prosa og poesi.
Udover elementær udtryksfærdighed ville det givetvis også lære dem sans for litteratur og blik for de forskellige retoriske tricks, journalister, reklametekstforfattere og andre skrivende overtalere benytter sig af.
Effekten kender man fra forsøg med at lade børn og voksne lave video: De får umiddelbart et helt andet blik på fjernsynets udsendelser, kan se klip og redigeringsteknik og andre former for manipulation i stedet for at tro på, at det er den rene virkelighed, mediet transmitterer.
På samme måde er det kendt, at aktiv musik- eller sportsudøvelse skærper sansen for de professionelles kunst. Brecht ønskede sig som bekendt et ligeså kvalificeret teaterpublikum som fodboldtilskuerne.
Man kunne få et langt mere kvalificeret kunstpublikum, hvis børnene i skolen lærte grundlæggende male-, tegne- og modelleringsteknikker.
Eller man kunne forestille sig, hvilke virkninger det ville have på arkitektur og byplanlægning, hvis man underviste skolebørn i god byggeskik, rum- og lysforhold mv. Men det sidste ville selvfølgelig støde på visse vanskeligheder i nutidens mange elendige skolebygninger. I en verden så hærget af grimhed som den nutidige er der måske kun to muligheder.
Enten at fortvivle - herunder protestere (til tider med held, som nu mod Teaterfuglen eller parkeringskælderen på Kongens Nytorv) og kampagnere (f.eks. for æstetisk opdragelse og uddannelse).
Eller også at anlægge et nyt blik på grimheden som interessant og dermed udvikle en anti-æstetisk æstetik, sådan som en stor del af det 20. århundredes kunst har gjort det. Så kan motorveje, varehuse og plastikposer vrængende afmontere tidlige tiders pænhed og genopstå som skønhedsindtryk - i hvert fald på en vis afstand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her