Kronik

De sidste dage

17. januar 2000

For nylig offentliggjorde fagskriftet Historie frihedsrådmedlemmet Mogens Fogs dagbog kommenteret af historikeren Michael Kjeldsen. Information bringer her uddrag af dagbogen, som giver et indblik i det politiske spil op til og umiddelbart efter befrielsen

1. april
Formiddags møde med Alfred Jensen, der refererede samtaler fra sin rejse til Sverige (hjemkommen for 14 dage siden). Døssing havde gengivet sin samtale med Dekanossof. Denne var forundret over modstandsbevægelsens samarbejde med "de gamle" politikere, åbenbart specielt i erindring om disses tilslutning til Antikominternpagten Dekanossof fremhævede, at USSR efter krigen ville være den dominerende Østersømagt, og at vi derved bliver naboer. Alfred Jensen fandt Døssing for rigoristisk i sin skarpe holdning overfor "de gamle", og mente han overvurderede betydningen af oppositionelle strømninger i socialdemokratiet - "oppositionen i socialdemokratiet er horisontalt afgrænset, ikke vertikalt," sagde Alfred Jensen. - Så vidt jeg forstod havde han tilrådet Døssing kraftigt at imødegå en udtalelse i "Krigen og Arbejderklassen" om, at de "gamle" villigt havde samarbejdet med tyskerne, - måske havde Døssing allerede gjort det på egen hånd. I samtalerne med X.mas havde denne ytret tvivl om, hvorvidt modstandsbevægelsens autoritet var stor nok til at bære en overvejende del af den nye regering. Alfred havde beroliget ham på dette punkt med henvisning til i hvor høj grad folket fulgte Frihedsrådets officielle paroler og forskellige institu-
tioner dets underhånds-do.
X.mas mente, at rådets autoritet måske især lå i tre ting: Dets anonymitet, støtten til England og dets tilsagn om at ville træde tilbage, men de oplysninger, han havde fået fra Alfred og andre danske fra hjemmefronten havde overbevist ham om, at modstandsbevægelsen burde have en væsentlig (overvej-ende?) indflydelse i den nye regering. I øvrigt havde X.mas givet sin fulde tilslutning til det program, kommunisterne havde fremsat i "Folkets vilje - landets lov" - havde fastslået, at han i overgangstiden ikke ville tilslutte sig noget parti og i øvrigt stod usikker overfor, hvor han ville indtræde siden hen. Han betragtede sig stadig som medlem af Frit Danmarks redaktion.
- Alfred havde haft en samtale med Socialminister Møller som repræsentant for den mest for-stående del af det svenske socialdemokrati havde orienteret ham i de danske kommunisters stilling til en fremtidig samling, helst et enhedsparti med socialdemokratiet.
- Under en samtale med Døssing og X.mas havde Døssing hævdet sit skarpe standpunkt overfor "de gamle", hvilket bl.a. havde givet sig udtryk i, at Døssing ville træde tilbage som repræsentant i USSR så snart rådet var opløst, dvs. ved den nye regerings tiltræden. Alfred havde imødegået dette og fremhævet, at vi skal blive enige med "de gamle," hvori X.mas var enig. Døssing vil åbenbart gerne tilbage hurtigt - måske for at overtage undervisningsministeriet - men Alfred og jeg er enige om, at han skal blive derovre, dels for at bygge vor position videre, dels for at skyde breche i det snævre fagdiplomati.
- Under en samtale med Stefan Hurwitz, der var vendt tilbage til Sverige iført engelsk majorrang (og uniform?) havde denne hævdet, at det første ministerium burde være et forretningsministerium, hvilket Alfred stærkt havde imødegået. Hurwitz syntes i øvrigt at mene, at dette "foreningsministerium" burde dannes af modstandsbevægelsen. Stefan Hurwitz gik ind for forbud mod nazistiske partier og afstraffelsesregler svarende til Norges, hvis forhold han i det hele var en del påvirket af. Alfred havde påpeget de store forskelle der er på vore og de norske forhold. Stefan Hurwitz ville gerne ind i rådets juristudvalg, men Alfred havde svaret, at vi ikke kunne have udenlandske medlemmer af det. Så vidt jeg forstod havde Stefan Hurwitz derefter sagt, at han i så fald måtte til-stille såvel rådet som "de gamle" sine memoranda om afstraffelsesproblemerne. Dette havde Alfred fundet helt i sin orden, netop fordi vi skal blive enige.
- Under samtaler med Laino - den finske regeringskommunist - og svenske og norske kommunister havde Alfred fået det indtryk, at vore kommunisters og de finskes linje var ret parallelle præget af forståelsen af det bredest mulige folkelige samlingsgrundlag, mens de norske kommunister havde holdt sig udenfor hjemmefronten og de svenske endnu var meget "dogmatiske". Finnen havde i øvrigt skildret, hvorledes han og hans kammerater var.

4. april
Begyndte at skrive systematisk beretning om fængslingen. Kan næppe bruges til noget udover privat "efterladenskab."
Om aftenen møde mellem de to fra rådet og Schock og mig. Den lille gav med vanlig omstændighed udmærket referat af Råds- og Kommandoudvalgsmøder, hvorved man atter kom ind i den gamle stemning. Jeg synes de er kommet meget langt i retning af system under mit fravær. Der er godt hold på understøttelserne og Militærapparatet er også styrket efter at officerernes indflydelse er svækket. De har jo stadig svært ved at fatte kampens karakter og det er uomtvisteligt, at de har favoriseret deres egne "stødtropper" ved våbentildeling til trods for de voldsomme opgør vi havde kort før min fængsling.
M.h.t. regeringsforhandlingerne var den lille meget sober i bedømmelsen. Hans standpunkt er, at ingen af parterne kan undvære den anden, og det bør man åbent erkende, ligesom onkel Vilhelm har erkendt det fra den anden side. Han mener at vi kan slå af på statsministerposten, en matematisk fifty-fifty og evt. også på de tre fra Scavenius regeringen Schoch støtter det sidste kraftigt: Da onkel i sin tid har sagt god for, ja lagt pres på de tre for at få dem til at indtræde, er det ulogisk at tage Onkel men forkaste de tre. Jeg må indrømme, at det er ulogisk, men på den anden side drejer det sig jo i denne absurde situation ikke om logik. Vi skal blive enige og finde en løsning, men vi skal også overfor ud- og indland hejse en fane, der viser strømkæntringen. Det er udelukket at indgå koalition med "de gamle" - det ville heller ikke være rigtigt, fordi store dele af befolkningen står bag dem - og derfor er det udelukket at undgå folk, som i virkeligheden har kompromitteret sig, f.eks. Onkel. Men vi kan markere vor principielle afstandstagen fra indrømmelsespolitiken ved at undgå folk, som har deltaget i dens kulmination - den rene Scaveniuspolitik, oven i købet gennemtvunget af tyskerne.
- Den lille vil, at man klart skal præcisere, at man ikke har noget imod de tre, men kun handler af principielle grunde, og heri tror jeg, han har ret. Mon ikke Alfred lægger lidt for hårdt op?
- Jeg lagde ikke skjul på, at jeg gerne så Udenrigsministeriet forbeholdt en hjemmefrontsmand, in casu mig selv. Det ville blive en utaknemmelig og besværlig opgave, fordi der er så meget at rydde op i, og jeg er vist ikke håndfast nok dertil. Men på den anden side tvivler jeg noget på X.mas' konsekvens på denne post og Kauff-mann må i alle tilfælde holdes rede til rejse.
(Hvis) Udkast: Onkel chef, X.mas, vicechef, vor mand Justitsminister, en "gammel" sikkerhed, kommunist arbejdsminister, en "gammel" egentlig socialminister, men en af os (den lille) vice-socialminister med flygtninge- frihedskæmperne og erstatningskontor under sig. Dansk Samling kirkeminister en af os udenrigsminister og så Schoch på handel, hvis "de tre" skrider Kauffmann delegation.
- Den lille gør det godt. Han er klar, strigent og organisatorisk dygtig. Men hans systematiseringstrang, der nærmer sig formalisme, farver hans syn på mange mennesker så det får et paranoidt præg, f.eks. i opfattelsen af "komplotter", hvor der snarere er tale om uldenhed og svaghed, - "komplottet" Seidenfaden-Sømanden-Jørgen-Spex.

6. april
Lang samtale med mor formiddag. Samtale Alfred-Schoch om eftermiddagen. Alfred fastholder, at vi ikke skal forhaste os med ministerliste, men først have principperne: fifty-fifty og "de tre" ud fastlagt, så drøfte og enes om det juridiske og om den almindelige økonomisk-sociale politik, og derefter mændene og mandaterne. Har åbenbart ikke opgivet statsministerposten, hvad jeg tror, vi bliver nødt til - ja, måske bør. Han vurderer folkestemningen for os meget højt (op mod 70 pct.) også efter afslutningen. Mener ikke det vil svække os, men tværtimod styrke os at sidde i overgangsregeringen hvis vi formår at føre en ordentlig politik. D.v.s. lønforhøjelser til arbejdere og tjenestemænd, de gamle og invalide og koncentrering af udenrigshandlen.
Schoch foreslog krav om stempling af alle aktiver og obligationer til virkelig formuekontrol.
Drøftede muligheden af at nedsætte valgretsalderen til 21 allerede ved 1. valg. Vanskeligt: grundlovsændring eller dekret.
I virkeligheden ser Alfred helst en modstandsregering med en repræsentant for hvert af de fire partier, og en rådgivende forsamling - 30 valgt af "de gamle" 25 af os, rigsdagen erklæret grundlovsstridig. Men han er klar over, at det ikke er gennemførligt.
- Det "juridiske" skal nok gå, det kan vi vist enes med dem om.
- Alfred mener, at partiets program er så bredt, at partiet vil blive et "centrumparti." Alt for samling af arbejderklassen.

8. april
Frokost hos Svend Aage Lund med Schoch, Onkel Vilhelm og Ole Bjørn med efterfølgende diskussion til kl. fem. Tog en almindelig politisk drøftelse først om efterkrigstidens økonomiske politik, hvor onkel jo viser sig meget skrap: Konfiskationer, stærk efterbeskatning på andre formuestigninger, ophævelse af retten til skattefradrag, regulær skatteopgivelseskontrol, evt. engangsskat på kapitalen. Rentesænkning til 3-3,5 pct., kronekurs usikker (et sted først i 20'rne). Fri aktionsret for arbejderne bedring af arbejdernes lønforhold og funktionærernes. Onkel tvivlede på vor mulighed for eksport til USSR, da vi ikke har hvad de skal bruge og ikke kan yde dem lån. - Skøn enighed her. Mindre om regeringsdannelsen: Onkel hævdede, at det var uomgængeligt umuligt at droppe de tre, uigennemførligt i de andre partier. Motiverede deres forbliven med hans og kronens støtte til deres indtræden, som alle partier i øvrigt havde støttet, - de selv uvillige, Halfdan Hendriksen stemt imod Scaveniusregeringen i sit parti! deres gavnlige virkning i regeringen Scavenius, deres fulde tilslutning til 29. august - og et nyt argument: At de alle har en solid position i rigsdagen, og vil være gode for regeringens forhold til rigsdagen, mens de i denne vil være vanskelige modstandere, hvis det kommer så vidt. Jeg drog det egentlige konfliktstof frem: At vi måtte kræve en erkendelse af indrømmelsespolitikkens fejlagtighed og kunne få den herigenem. Onkel var klar over, at dette lå bag, men netop derfor måtte han fastholde sit standpunkt for de gamle vil hævde linjens berettigelse. De havde med sorg i sind været nødt til at vende sig mod modstandsbevægelsen, men det var for et større godes skyld. Vi diskuterede frem og tilbage, hvornår eftergivenheden var blevet uberettiget. Ole stod os vist der betydeligt nærmere end Onkel. Overfor mit argument, at vi ikke alene udadtil, men også indadtil må markere forskellen gennem at droppe de tre hævdede onkel, at vi ikke ville have nogen stor eller i hvert fald dominerende indflydelse på befolkningen bagefter. En fifty-fiftyfordeling med statsministeriet på "gamle" hænder ville snarest give os for meget, men den ville de
forøvrigt gå ind på. Vi skulle hvis enighed opnås berolige vore cirkler m.h.t. de tre ved at fremhæve deres fortræffelighed, men det skulle ske underhånden, overfor grupperne og udlandet, ikke officielt. Jeg protesterede mod dette brud på den frie diskussion, men han hævdede meget bestemt, at den kommende regering måtte stå samlet. Der ligger heri en antydning af, hvad de venter af os: At al diskussion om forsyndelser i fortiden skal ophøre. Mon de så også vil lade være at slå sig for brystet? Vi skal i virkeligheden gå ind for den Seidenfadenske opfattelse.
- Som jeg senere på aftenen fremhævede for selskabet hos Hassager kan vi ikke bøje os her. Vi må have ret til en grundkritik af besættelsestidens politik, for så vidt det drejer sig om problemer, der er af betydning for fremtiden. (Og det er de så gu næsten alle). Derimod skal regeringen naturligvis stå sammen bag de forholdsregler, den vil træffe til straf, økonomi etc, etc.
- De ministerier, de vil overlade os synes at være: Udenrigsministeriet, "erstatningsministeriet", justits, kirke og trafik (!) Social- og Arbejdsministeriet afvises kategorisk. Vi siges at savne de tekniske kundskaber, der er nødvendige. Går de tre ud, vil kun Buhl og X.mas repræsentere øvede elementer, og Knud Kristensen.
- Jeg tog mest til efterretning, men fastholdt vort princip og påpegede, at vore grupper stod bag. Anbefalede dem at overveje endnu en gang, men det afvistes som umuligt!
Om aftenen middag hos Hassager med Schoch og Sømandens. Denne forbløffede mig ved at meddele, at de "gamle" virkelig er på vej til at opgive de tre, - onkel oven i købet indforstået dermed, med hidtil har han ikke kunnet få fuldt medhold. Sømanden mente, vi blot skulle holde fast! Hvis det er rigtigt må jeg alligevel være mere naiv end jeg selv troede, onkel virkede absolut overbevisende på mig. Un sale metier.
I øvrigt almindelig samtale. Schoch holdt en voldsom tale om, at jeg skulle trække mig helt ud straks. Meget klogt set men efter min mening egoistisk. Holger Danske-attitude.

10. april
Kjeld Abell hjemme. Tilbragte aftenen og natten sammen. X.mas Hurwitz, Seidenfaden mod Buhl som statsminister, foretrak mig (tror selv, det vil være lykkeligt med en regering Buhl med stærkt modstands-element. Bredest basis i befolkningen.
Fastholder Xm som Vicestatsminister med særlige udenlandske forhold under sig koordinere handel-diplomati og mig i Udenrigsministeriet.
- Refererede videre Grunnets virksomhed, som hævdes støttet af "de gamle". Grunnet vil også lægge sig på et fælles Dagblad trykt i Malmø. Skrivelse herom vil Kontaktudvalget til rådet.
- M.ht. Frisco vil Kauffmann være ene-delegeret. Som journalist foreslår Outze Kaj Johansen.
Meget privat.

16. april
Møde i rådet fra ni til 18. Forbavsende tilslutning til programmet, dog med omformulering overladt til Alfred og ny Dansk-Samlingsmand.
Efter megen modstand fra Alfred og Nielsen enige om at anerkende Buhl som statsminister, men med fuld opretholdelse af fifty-fifty. Diskuterede løs med posterne. Dansk Samling modstander af Busch-Jensen som justitsminister forslag om Xm. her. Alfred meget for Xm. på fremskudt plads, udenrigsminister bedst. Bodelsen ind for mig, ingen opposition herimod undtagen fra kommunisterne, der ikke vil skyde Xm til side. Vicestatsminister anses for ringe for ham.

*Thomas Døssing; medl. af Frit Danmark
*Dekanozov; sovjetisk viceudenrigsminister
*Alfred Jensen; kommunistpartiets formand
*X.mas el. Xm, John Christmas Møller; konservativ politiker, form. for det danske råd i London 1942-45
*Socialminister Møller; svenske socialminister Gustav Møller
*Stefan Hurwitz, chef for det danske flygtningekontor i Sverige 1943-44
*Yrjö Laino; finsk kommunist, vicesocialminister 1944-45
*Aage Schoch; chefredaktør på Nationaltidende 1934-42, medl. af Frihedsrådet
*Onkel Vilhelm',; Vilhelm Buhl, finansminister (S) 1937-42, statsminister 1942 og 1945
*Henrik Kaufmann; ambassadør, dansk gesandt i Washington under krigen
*'Den lille'; Frode Jakobsen, medl. af Frihedsrådet
*Seidenfaden-Sømanden-Jørgen-Spex; Erik Seidenfaden, Henrik Dedichen, Flemming Muus og Svend Schjødt-Eriksen
*Svend Aage Lund; chefredaktør for Berlingske Tidende og Berlingske Aftenavis
*Ole Bjørn Kraft; formand for den konservative rigsdagsgruppe
*Halfdan Hendriksen; konservativ politiker
*Niels Hassager; chefredaktør på Politiken
*Knud Kristensen; venstrepolitiker
*'Sømandens'; Herman Dedichen, ing. og storaktionær i Politiken
*Kjeld Abell; forfatter
*Niels Grunnett; chefredaktør på Pressens Radioavis
*Kaj Johansen; journalist, medarb. v. det illegale nyhedsbureau Information
*'ny Dansk Samling-mand', Niels Banke, medl. af Frihedsrådet
*Nielsen, dæknavn for Børge Houman, forfatter, medl. af DKP
*Niels Busch-Jensen, overretssagfører, justitsminister i befrielsesregeringen
*Carl Adolf Bodelsen; medl. af Frihedsrådet

Kort tid efter, at Mogens Fog i marts 1945 var undsluppet Gestapos fangeskab, begyndte han at skrive dagbog. For første og eneste gang i sit liv lavede han igennem 18 dage optegnelser om sine møder. Det seneste nummer af fagtidsskriftet Historie bringer et første aftryk af Mogens Fogs dagbog. Ifølge historikeren Michael Kjeldsen, der har renskrevet og kommenteret dagbogen, er den en vigtig kilde til belysning af besættelsestidens sidste dage. For det først viser den Fogs tætte forbindelser med kommunisterne. For det andet giver den et indblik umiddelbart før og efter befrielsen. Og for det tredje fortæller den om Frihedsrådet og kampen om en overgangsregering. Mogens Fog var en central skikkelse i den illegale modstand. Han var med i redaktionen af det illegale blad Frit Danmark og deltog i etableringen af Danmarks Frihedsråd, hvor han ligeledes var et af de toneangivende medlemmer. Han var oprindelig kommunist og havde tætte kontakter til Kommunistpartiet, men søgte som modstandsmand en profil som den uafhængige, upolitiske professor i medicin, som Kjeldsen skriver i sin kommentar.
Kort tid efter, at Mogens Fog i marts 1945 var undsluppet Gestapos fangeskab, begyndte han at skrive dagbog. For første og eneste gang i sit liv lavede han igennem 18 dage optegnelser om sine møder. Det seneste nummer af fagtidsskriftet Historie bringer et første aftryk af Mogens Fogs dagbog. Ifølge historikeren Michael Kjeldsen, der har renskrevet og kommenteret dagbogen, er den en vigtig kilde til belysning af besættelsestidens sidste dage. For det først viser den Fogs tætte forbindelser med kommunisterne. For det andet giver den et indblik umiddelbart før og efter befrielsen. Og for det tredje fortæller den om Frihedsrådet og kampen om en overgangsregering. Mogens Fog var en central skikkelse i den illegale modstand. Han var med i redaktionen af det illegale blad Frit Danmark og deltog i etableringen af Danmarks Frihedsråd, hvor han ligeledes var et af de toneangivende medlemmer. Han var oprindelig kommunist og havde tætte kontakter til Kommunistpartiet, men søgte som modstandsmand en profil som den uafhængige, upolitiske professor i medicin, som Kjeldsen skriver i sin kommentar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu