Læsetid: 4 min.

Jeg taler ikke på folkets vegne

26. januar 2000

Lad borgerne tale som borgere, der hver især har en stemme ikke bare på valgdagen, men også i den daglige debat

Demokrati tale
Hvad er demokrati, spurgte den danske retsteoretiker Alf Ross engang. De fleste ville sikkert svare, frie og hemmelige valg, almindelig valgret, politisk kultur og politisk deltagelse. Men demokrati er mere end det. Det er også en måde at argumentere og diskutere på.
Hvilken tale er demokratisk? Et foreløbigt svar: Den demokratiske tale tåler modsigelse, den lader sig korrigere. Modargumenter tages som udfordringer, man møder i åben dialog. Virker disse argumenter overbevisende, bøjer man sig for det gode arguments styrke. Måske tager man fejl, og måske vinder et argument blot, fordi dets fortalere argumenterer med større retorisk kraft.
Det centrale er imidlertid, at uanset hvor forvreden den demokratiske tale end er, er den netop kun mulig på baggrund af en forestilling om, at samtale, forståelse og enighed potentielt set er mulig.
Hvilken tale er da udemokratisk? I et pædagogisk ærinde tillad mig at give et ekstremt eksempel. Forestil dig nazisten, der hævder, at alle jøder er udyr i ledtog med djævelen. Hans demokratisk sindede nabo prøver at overbevise ham om, at man ikke sådan kan skære alle jøder over én kam.
Det kan da godt være, at han har haft en ubehagelig oplevelse med en given jøde, men derfra kan han ikke slutte, at sådan er alle jøder. I et sidste forsøg på at overbevise den upåvirkede nazist nævner demokraten jøden i lejligheden nedenunder, hvis vindende væsen da må være hævet over enhver tvivl.
Ja, siger nazisten så triumferende. Der kan du bare se. Det er netop faren ved jøder. De foregiver at være flinke og rare, men det er kun en facade. Facaden har til formål at nedbryde vores forsvarsværker inden det endelige stød. Et stød, som vil forårsage hele den civiliserede verdens undergang.
Kan nazisten overbevises, bider gode argumenter på ham? Kan man diskutere konstruktivt og demokratisk med en nazist? Det burde klart fremgå af ovenstående, at det kan man ikke! Det nazistiske univers er fuld-stændig hermetisk lukket. Findes der i dag en politisk tale, som ikke er nazistisk, men dog stadig udemokratisk.
En tale, som er uforenelig med en kommunikativ rationalitet. Jeg tog mig ret til at hævde noget sådant i en kommentar her i avisen den 3. januar betitlet "Folkets stemme". Mere specifikt kritiserede jeg et debatindlæg forfattet af Pia Kjærsgaard, hvori hun foreslog, at danskerne skulle stemme om det enkle forslag: Skal Danmark være multietnisk? Folkeafstemningen var nødvendig, fordi danskerne ifølge samme Kjærsgaard var ved at blive i mindretal i deres eget land. Katastrofen nærmede sig.

Hyperpolitik
I benævnte kommentar hævdede jeg, at den franske sociolog Jean Baudrillards analyse af den franske højrepolitiker Jean Marie Le Pen også kunne anvendes til at sige noget om Pia Kjærsgaard's retorik.
Begges retorik var 'hyperpolitisk'. Hyperpolitikken består ifølge Baudrillard for det første af et populistisk træk. Den hyperpolitiske tale anråber bestandigt et folk og tager patent på at tale på dets vegne. For det andet hævder samme tale, at nationen befinder sig i en krigslignende tilstand, hvor spørgsmålet om nationens overlevelse er så vitalt, at det overskygger alle andre spørgsmål.
Mit basale argument var og er, at denne måde at argumentere på er udemokratisk. I et demokrati kan ingen tale legitimt på folkets vegne. Herved adskiller demokratiet sig fra Stalins Rusland og Hitlers Tyskland.
Det problematiske i Pia Kjærsgaard-populisme er, at den afskærer hende fra at lytte til argumenter og indgå i konstruktiv dialog. Alle modargumenter bliver fejet af bordet med henvisning til, at de er udtænkt af en 'godhedsindustri', som har mistet kontakten med folkedybet.

Retorisk konstruktion
Jørn Loftager kritiserede i en replik i Information den 12. januar denne analyse. Argumentet var som følger: Jeg hævder, at Pia Kjærsgaard er radikal konstruktivist. Hendes mediestrategi er hyperpolitisk. Herfra slutter Jørn Loftager, at jeg mener, at alle politikere agerer som Pia Kjærsgaard, og at politik som sådan derfor kan karakteriseres som hyperpolik. Jeg skulle således mene, at politik i det hele taget skulle være blottet for enhver reference til en ekstern givet virkelighed, argumentatorisk stringens og kommunikativ rationalitet. Endvidere hævder han, at jeg mener, at sådan bør det være, eller om ikke andet, at dette er uundgåeligt.

Min opfordring er hul
Den afgørende kritik bliver derfor, at min opfordring til sober og konstruktiv dialog er hul. Hvis man mener, at politik blot er simulering, hvordan kan man så forsvare nogen form for kommunikativ rationalitet? Hvordan kan en sådan appel have anden status end de konstruktioner, man kritiserer?
Ja, jeg mener, at Baudrillards analyse af Le Pen på mange måder gør fyldest i et forsøg på at forstå Pia Kjærsgaard's retorik. Men nej, jeg har aldrig hævdet, at alle politikere agerer sådan, og da slet ikke, at de burde gøre det eller, at det er uundgåeligt, at politik reduceres til plat populisme.
Hvis Jørn Loftager's ærinde er at argumentere for en kommunikativ rationalitet, dublerer han blot min pointe. Hvis Jørn Loftager's formål er at kritisere radikal konstruktivisme, ja så deler vi også her fælles sag. Den eneste uenighed, som kan bestå, er, hvis Jørn Loftager mener, at Pia Kjærsgaard's retorik i det nævnte debat-indlæg fundamentalt set er demokratisk. I givet fald tager jeg gerne en debat om det.
Kommunikativ rationalitet handler bl.a. om at lade sig udfordre, om at møde argumenter og afklare for-ståelsesproblemer. Alt dette i forsøget på at arbejde sig frem mod en fælles forståelse.
Hvis vi nu er nået dertil, er vi nået langt.
Det kan godt være, at jeg er en overlegen akademiker, som Jørn Loftager antyder i sin replik, men jeg foregiver hverken at tale på folkets eller Jørn Loftagers vegne. Lad borgerne tale som borgere, der hver især har en stemme. Ikke blot en, som afgives på valgdagen, men også én, som kan udfoldes i åben demokratisk debat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu