Læsetid: 4 min.

Danmark er en multinational helstat

2. februar 2000

Danmarkshistorien må sættes ind i en ny ramme, der imødekommer nutidens udfordringer

Revision
Danmark er (eller var i hvert indtil for nylig) en af de nationalt og socialt mest homogene stater i verden. Denne sentens har i mange år været elementær børnelærdom for enhver dansker og mange udlændinge. Indtil anerkendelsen af Slovenien som selvstændig stat i 1991 figurerede Danmark sammen med Island og Portugal i autoritative opstillinger som de eneste europæiske lande med næsten fuld identitet mellem stat, folk og nation.
Denne misundelsesværdige position har været et bekvemt grundlag for en aktiv international politik. Vi har kunnet foreholde andre deres dårlige behandling af nationale mindretal uden at risikere pludselig selv at ende i anklagestolen. Men faktisk er 'Danmark' i statsteoretisk forstand en mere problematisk størrelse, end vi normalt indrømmer.
"Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks rige", står der i Grundlovens Pgf. 1. Den danske stat består af flere dele, knyttet sammen af en fælles forfatning. Hvori denne sammenknytning består, hvem enhederne er og hvordan forbindelsen nærmere skal forstås, siges der imidlertid intet om. For at få en antydning om det, skal man gå til forarbejderne, der findes trykt i Forfatningskommissionens betænkning fra 1953. S. 28 står at 'Danmarks Rige' består af tre dele: Danmark, Færøerne og Grønland. I grundlovens Pgf. 3 defineres derefter en fælles lovgivende, udøvende og dømmende magt for disse tre dele af det danske rige.
Myten om Danmark
I Grønland og Færøerne ses tingene imidlertid noget anderledes, som det er blevet klart for den danske offentlighed og regering i de senere års stadig vanskeligere forhandlinger i

Rigsfællesskabet.
Det underlige er, at ingen før Frederik Harhoffs disputats om Rigsfællesskabet fra 1993 spekulerede nærmere over karakteren af denne sammensatte stat. Selv efter indførelsen af hjemmestyre i de to transatlantiske rigsdele i henholdsvis 1948 og 1979 omtalte de statsretsteoretiske lærebøger blot hjemmestyret som et kuriosum.
Observationen skal tjene som demonstration af, at vi har behov for kraftig en omtolkning af den Danmarkshistorie, mange af os er opdraget med fra Danmarks Riges Historie (en god titel) over det Danske Folks Historie til Politikens og Politikens-Gyldendals Danmarkshistorier.
Alle disse fremstillinger tager uden videre argumentation udgangspunkt i det moderne Danmark, som det kom til at se ud efter 1920, eller som det efter forfatternes mening burde have set ud. Med den nuværende grænsedragning i Sønderjylland, men med afkald på Skåne, Halland og Blekinge plus selvfølgelig Norge, Bohus-len, Jemtland, Gotland, Rügen og Estland. Historikerne har siden skrevet denne enhedshistorie, selv om den reelt aldrig har eksisteret i denne form før 1864/1920.
Man kan argumentere for dette valg, men bør i så fald gøre sig klart, at det er en anakronistisk fremgangsmåde, som giver store problemer med at forstå baggrunden for fortidens handlinger. Det har det helt store flertal af danske historikere ikke gjort, ikke engang de kritiske, mytedræbende videnskabelige historikere, der har domineret siden 1880'erne. Trods høj grad af metodisk bevidsthed skrev også den radikale historietradition inden for en mini- og mononational ramme.

Historiens fælde
Danske historikere har derved ubevidst praktiseret den napoletanske historiker og filosof Benedetto Croces diktum fra 1915 om, at "al historie er samtidshistorie". Dermed mente Croce, at al historie nødvendigvis må anskues fra nu- eller samtidens position. Med andre ord at nye erfaringer rejser nye spørgsmål. Men danske historikere har praktiseret dette diktum ubevidst og dermed naivt, hvor det bør praktiseres bevidst med klart erkendt viden om, hvad man gør. Hvis ikke lander man i den ubevidste historieforfalsknings fælde.
Om ikke før er disse be-grænsninger ved den traditionelle historieopfattelse blevet klare efter, at Danmark fra 1990 slog ind på en aktiv multilateralistisk udenrigspolitik, først og fremmest i Baltikum og Eks-Jugoslavien. Erfaringerne herfra rejser en række nye spørgsmål og/eller gjort gamle spørgsmål relevante igen. Vi kan nu ikke undgå at se, hvordan de gamle helte, også de myte-dræbende empirister og selvforståede antinationalister som Kristian Erslev og Erik Arup, reelt var nationsbyggende intellektuelle fuldt så meget, som deres åbenlyst nationalistiske samtidige i Norge og talrige andre nationer i 1800- og 1900-tallet var det.
Set fra i dag er der behov for at sætte de kendte facts ind i en ny og mindre anakronistisk ramme, som jeg her vil kalde den multinationale fyrstestat, konglomeratstaten eller (på engelsk) the 'composite Danish State'. Denne stats historie er endnu ikke skrevet, selv om vi fik en smuk begyndelse sidste år med den nye fire binds Danmark-Norges historie redigeret af Ole Feldbæk og i tidens løb har fået andre ansatser i forskellige kollektive delhistorier om søfart, fiskeri, told, administration, kirke, udenrigspolitik osv.
Alt dette betyder ikke, som uvenlige kritikere har antydet, at jeg plæderer for at skrive en ny EU-venlig historie, der skal opdrage den uskyldige danske befolkning til at elske alting i Bruxelles og afsky alt dansk.
Der er det rigtige i kritikken,at fremgangsmåden forsøger at anskue Danmark (og de øvrige rigsdele der blev regeret fra København) på linie med andre europæiske stater.
Men det danske monarki var jo en europæisk stat, en del af det westfalske system i hele perioden siden middelalderen, ligesom riget i høj- og senmiddelalderen op til reformationen i 1536 bedst forstås som et typisk kristent monarki.
Den ny historie med sans for de multinationale og europæiske aspekter er måske nok mere funktionel overfor nutidens udfordringen med indvandring og europæisk integration. Men den er først og fremmest sandere end den gamle fortælling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu