Læsetid: 2 min.

Danmarks tredje øje

Debat
1. februar 2000

De nye tilflyttere er vores tredje øje og det er på tide vi åbner det

Dansk og dejligt
Vi er en nation på flugt med piller, druk, medicin og selvmord, på vej væk fra den danske hverdag, som vi ikke selv kan holde ud og dog vil, at de nye beboere skal internalisere.
Men er det ikke muligt, at det er gennem deres sær-egenhed, at vi skal finde vores storhed? Mon ikke vi kan lære af andre? Vi er uden tvivl et land af mindreværd, der til tider kammer over i selvovervurdering, så muligvis er det frygten for alle at stå som nøgen kejser på torvet, der skræmmer os. Men det er trods alt at foretrække fremfor at forblive kolonihavens herre.

Vi er rædselsslagne
Danskerne, vi der så gerne vil være på vinderens side, vi der gerne spiser velopdragent ved storebrødrernes bord, hvem er vi? Hvor ligger vores stolthed? Hvis vi ikke kan besvare de spørgsmål, bliver Danmark aldrig i stand til at optage andre folk, for integration handler ikke om, at andre skal tilpasse sig os, mens vi selvtilfredse ser til, men om en sammenfletning, der vil skabe en ny dansker. Og her starter frygten og komikken, for vi er rædselsslagne for at miste det, som vi ikke selv ved, hvad er: Danskheden.
Vores lille modersmål er spredt over så mange dialekter, at ikke alle kan forstå hinanden, vores lille land er splintret i så mange øer og små byer, at ikke alle kan nå hinanden. Vi har lukket øjnene for vores egen mangfoldighed og nøjes med at trække på skulderen eller fnise lidt ad vores nationalskjald og -digter, hvis de viser det sidste af deres rigtige tænder. Naturligvis er der kulturelle forskelle, både over for tilflytterne og os selv, det er jo gevinsten, hvis vi ikke vender ryggen til.
Danskerne må erkende deres usikkerhed og acceptere at befolkningen er udvidet og på vej mod noget nyt og at resultatet bliver noget andet end det bestående. Om en generations tid vil "de fremmede" blive forfattere, filminstruktører og sangskrivere og de vil åbne et nyt øje i Danmark og arbejdet består i at skabe en form for fælles bevidsthed om vores danskhed ved at være multimenneskelige.

En del af storheden
Det kan ikke være sandt, at politik laves efter meningsmålinger, som ikke er andet end den anonyme utilfredshed. Vi må løbe risikoen for at blive afsløret som mindre end vi havde forestillet os, det er en del af storheden. Eller vi kan vugge videre i det danske farvands mange vandsenge, som sangskriver Allan Olsen har set, er fyldt med pindsvin i pigsko.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her