Læsetid: 2 min.

Forstenet økologisk felttog

Debat
3. februar 2000

Fremsynede økologer bør bryde med den autoriserede holdning

Cassavaplanten
Troels V. Østergaard skriver 26. jan. om vores arbejde med cassavaplanten. Troels V. Østergaard er redaktør af tidsskriftet Global Økologi. Det er utroligt at et tidsskrift kan have en redaktør, som har så lidt viden om de faktiske forhold. Cassava er en af de vigtigste afgrøder i troperne. De seneste år er vores forædlingsarbejde foregået ved hjælp af genteknologi, da andre fremgangsmåder ikke viste sig farbare. Cassavaplanten indeholder nogle naturstoffer, der frigiver blåsyre. Cassavaknolde skal derfor forarbejdes før de kan spises.

Forøget næringsværdi
Forarbejdningen frigiver mellem 30.000 og 100.000 ton blåsyre til atmosfæren og vandløb hvert år. Forarbejdningen fjerner desværre også vitaminer, mineraler og proteiner, således at produktet kun indeholder tomme kalorier i form af stivelse. Vores arbejde er rettet mod at hindre dannelsen af dette giftstof i cassavaplanten, således at de fødevarer, der produceres, får en forøget næringsværdi.
Østergaard skriver, at det står hen i det uvisse, hvordan de fattige casssavabønder skal få råd til at købe "vidunderfrøene" hvert år. Svaret er, at det skal de slet ikke. Cassavaplanten formeres ved at et stykke stængel skæres af og sættes i jorden. Så spirer stængelen og man har en ny plante. Når en afrikansk bonde har fået én cassavaplante, kan han hurtigt klone (stiklingeformere) sig til hundreder af ens planter. Der kan altså ikke tjenes penge på cassavaforædling, heller ikke selvom der bruges gensplejsning.

Ikke altid muligt
Østergaard skriver videre, at det at forbedre ernæringsværdien i cassava afspejler en tankegang, der er begrænset til industrilandenes monokulturer. "Det må da være mere morsomt at spise en ret med både cassava og bønner i stedet for rent cassava", skriver han. Hvilken hån. Man skal "bare dyrke bønner" mellem cassavaplanterne. Ja tak, det kan vi være helt enige i og det forsøges også i vidt omfang. Men i store afrikanske landområder, hvor dyrkningsforholdene er ugunstige f. eks. grundet tørke, er dette ikke muligt. Cassavaplanten er derfor en meget vigtig fødevarekilde som kan sikre et basisbehov for kalorier, når alt andet slår fejl. Østergaard skriver, at det er en illusion, at en bestemt egenskab er knyttet til et bestemt gen. I cassavaprojektet er der tale om at blokere et gen, således at plantens produktion af giftstoffet hindres. Vi har isoleret og karakteriseret dette gen. Giftstoffet i cassava indeholder kvælstof, og vi kan så håbe, at de gensplejsede planter, der nu ikke skal bruge det kvælstof de optager fra den magre jord til dannelse af giftstoffer, i stedet vil oplagre mere protein. Det er klart, at ligesom ved al anden forædling skal de opnåede planter testes omhyggeligt. Det, der er det ganske spændende spørgsmål med hensyn til fremtidens fødevareproduktion er, hvor længe det varer, inden en række fremsynede økologer bryder med den autoriserede og forstenede holdning, som Østergaard giver udtryk for, for i samarbejde med genteknologer at udnytte fordelene ved begge fremgangsmåder til at sikre en fødevareproduktion af høj kvalitet og med stort volumen med størst mulig hensyntagen til miljø og ressourceanvendelse. Der er aldrig én teknologi, der løser alle problemer. Kun ved at bruge hinandens viden, når vi de løsninger, der er behov for.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak mange mange tak...
Jeg har fået en opgave for om de forskellige fodermidler vi anvender til grise, og da jeg ikke kunne finde nok på infosvin.dk om tapioka, søgte jeg på google, og fandt nu grunden til de manglende egenskaber i denne plante, og svaret på hvorfor den kun indeholder stivelse...

Det er nogle fede komentare til østergård du skriver...

Mvh Landbrugsstuderende Kate nielsen...