Læsetid: 3 min.

Holger Danske var fransk og hvad så?

Debat
1. februar 2000

Hvilke værdier er der grund til at værne om? Og hvad skal samfund som det danske gøre godt for i fremtiden

?
Dansk og dejligt
Georg Metz skrev den 17. jan. en leder, hvori han bl.a. tog afstand fra DF, V og K. Det er der grund til. Men jeg synes alligevel, Metz slap for let om ved værdi-spørgsmålene. Holger Danske var sikkert fransk, som Metz bemærker, og sådan er meget godt kommet fra andre kulturer. Intet fornuftigt samfund ønsker at isolere sig. Men siger det noget om de værdier, som er til debat? Hermed et andet bud på værdidebatten i forlængelse af min kronik den 8. - 9. jan., som desværre var udstyret med en overskrift og illustration, der signalerede det modsatte af, hvad jeg havde på hjerte.

En del går den gale vej
For mange mennesker, undertegnede incl., er der værdier knyttet til det at være vokset op i det her hjørne af verden. For mig består værdierne i de former, som det sociale og kulturelle liv udfolder sig i, - og det grundlag, disse former hviler på. Meget kunne være bedre, og en del går den gale vej, - som sædvanlig, hvis man ikke er oppe på mærkerne. Men jeg værdsætter nogle hovedtræk i de måder, hvorpå vi har tilrettelagt skole, uddannelse, kultur- og socialpolitik, arbejdsmarkedspolitk osv. Værdsætter nogle træk i det syn på børn og voksne, kvinde- og mandsroller, som er ledende for praksis, når den lykkes. Det er væsentlig anderledes end både her og der ude i verden. At vort lokale grundlag ikke sikrer mod alvorlige svigt vender jeg tilbage til.
Frem for alt værdsætter jeg, at vi har en demokratiform, som endnu rummer rimelige træk af ægthed i oplysning, debat og indflydelse. Altså at demokratiformen og landets størrelse, central- og lokalstyre tildeler os et samfundsmæssigt ansvar, som vi har reel mulighed for at tage på os. Andre samfund har andre prioriteringer, og en sammenligning af værdierne er ikke til debat her. Men intet samfund kan i længden hænge sammen uden nogenlunde enighed om værdierne, spillereglerne angående menneskerettigheder, styreform, samfunds- og menneskesyn, som disse størrelser udfolder sig i praksis.

Truet fra mange sider
Sådanne værdier er truet fra mange sider under superliberalismens og eurocentralismens hastige vækst. Herunder også truet i ethvert samfund, som bliver multikulturelt uden at en omfattende integration sikres gennemført. De problemer, som så opstår, kan følges så mange steder i ind- og udland. De
vestkøbenhavnske borgmestre m.m.fl. har deres (og vores) problemer at løse, og det er på tide, at medier og politikere begynder at høre efter. - Således at bl.a. integrationsopgaverne kommer ud til alle kommuner, foreninger og borgere.
Det alvorligste problem er måske, at vi nu i snart en menneskealder har accepteret, at unge og voksne i hundredtusindvis ikke har kunnet få uddannelse og arbejde, dvs. være normalt med i samfundets aktiviteter, krav og muligheder.
Mange har oplevet og oplever indvandrerne som en yderligere trussel. - Løsningen på problemet har hele tiden ligget for: Det drejer sig ikke blot om at integrere indvandrere langt mere aktivt end hidtil, men i højeste grad også at integrere, dvs. sikre uddannelse, arbejde, opgaver og ansvar til de marginaliserede mange-generations danskere.
Det vil først lykkes, når vi lærer at dele det samfundsnødvendige arbejde bedre. Vi har endnu en portion selv-stændighed til at gøre det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her