Læsetid: 2 min.

Islam betyder fred

11. februar 2000

Muslimske kvinder om Islams mangfoldighed

Profetisk
Kronikken den 2. feb. kritiserede de danske mediers tendens til at sammenkæde islam med vold og kvindeundertrykkelse. Forfatterne Pernille Gylling Jørgensen og Nanna Hjort Jørgensen kom med en vigtig opfordring til at "fremhæve Islams mangfoldighed." Som netop tilbagevendt fra Cairo vil jeg tage denne tråd op. Kompleksitet kendetegner i enhver henseende livet i Cairo, hvor kvinder, med og uden slør, er omdrejningspunktet for debatter om modernitet, tradition og religion.
Man kan slet ikke tale om islam som en enkelt homogen kategori, mener antropologen Dale E. Eickelman. Han fremhæver, at der findes mange 'Islams', da islam som alle religioner konstant er genstand for nye fortolkninger og dermed indeholder en stor mangfoldighed.
Den tyrkiske sociolog Nilüfer Göele mener først og fremmest, det er vigtigt at skelne imellem begreberne 'muslim' og 'islamist'. At være muslim refererer til en personlig religiøs identitet. At være islamist indebærer ud over en personlig religiøs identitet som muslim, at man samtidig ønsker en islamisk stat baseret på islamisk ret, shari'a. Begreberne forvirres ofte, hvilket fornyligt gav sig udslag i muslimske demonstranters påberåbelse af, at de ikke ønsker en islamisk stat i Danmark men blot at være medborgere!

Døtre med slør
Siden 1970'erne er et stigende antal kvinder i Cairo og andre mellemøstlige storbyer, begyndt at gå med slør. Der er i mange tilfælde tale om, at døtre af mødre, der i deres ungdom lagde sløret fra sig, nu vælger at gå med slør. Man kan altså ikke se sløret som et udtryk for at muslimske samfund befinder sig på et lavere udviklingstrin, og at dette fænomen vil forsvinde i takt med at disse samfund bliver mere moderne.
Jeg spørger Amina, som er underviser på Cairo Universitetet, om hun kan forklare denne tendens. Hertil svarer hun: "Ja, du mener den såkaldte post-moderne til-sløring. Jeg er vel selv en del af det fænomen."
Amina fortæller, at hun tog sløret på, da hun kom hjem fra USA, hvor hun har læst engelsk litteratur. I USA blev hun konfronteret med en livsstil, som hun i vid udstrækning oplevede som materialistisk, voldelig og umoralsk. Da hun kom tilbage til Egypten blev hun overbevist om at islam var det rigtige for hende. Amina fremhæver, at der findes "gode muslimer" i ikke-muslimske lande, såvel som der findes "dårlige muslimer" i den muslimske verden. "Islam betyder fred og handler i bund og grund om at være et etnisk menneske": siger hun.

Kvinders rettigheder
I Cairo er diskussionsgrupper, hvor mellem- og overklassekvinder mødes for at debattere og fortolke islam et udbredt fænomen. Til et sådant møde i en forstad til Cairo fremhæver kvinder, med og uden slør, at kvinderne på profeten Muhammeds tid havde flere rettigheder end det er tilfældet i dag. "Profetens første kone Kadija var forretningskvinde og hans anden kone, Aisha var ekspert i medicin, så kvinder havde altså ret til uddannelse og arbejde", siger Fatima. Derudover nævner kvinderne bl.a. retten til at afvise tvangsægteskaber, retten til skilsmisse på lige fod med mænd, samt fraværet af kvindelige omskæring.
Idealiseringen af profetens tid, et lille samfund omkring år 600, kan umiddelbart virke nostalgisk og urealistisk. Men den muliggør både en intern samfundskritik og et opgør med myten om at muslimske kvinder er passive ofre for en særlig patriarkalsk og tilbagestående kultur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu