Læsetid: 2 min.

Korruption på hjernen

25. februar 2000

Mikael Wittes definition af korruption fører til populistisk mis-tænkeliggørelse af det demokratiske system og de flittige embeds-mænd

Definition
At korruptionen i Danmark er langt mere omfattende end de fleste af os nok gik rundt og troede, kan man læse i et tankevækkende indlæg i Information den 16 februar. Mikael Witte afslører her, at statslig partistøtte er korruption, ligesom det forhold at ministre, folketingsmedlemmer og dommere får højere løn end gennemsnittet af befolkningen.
Når Mikael Witte kan nå frem til disse overraskende konklusioner skyldes det hans definition af korruption. "Korruption finder sted, når nogen - mod en form for
modydelse - tvinges til at gøre noget eller undlade at gøre noget andet". Se, det er en definition, der virkelig kan bruges til en gedigen samfundskritik. Hermed angribes nemlig kernen i en demokratisk, forhandlingsorienteret velfærdsstat som Danmark: Kompromiset. Det at man får noget mod at give afkald på noget andet, må helt entydigt betegnes som korruption.

Lige siden 1899
Med så slagkraftig en definition af korruption synes jeg det er småligt af Mikael Witte at nøjes med at brokke sig over at personlige tillæg vinder frem som del af overenskomstsystemet, når hele det overenskomstsystem der blev etableret med hovedaftalen i 1899 så åbenlyst er korruption. Her accepterede arbejderbevægelsen jo arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet mod at fagforeningerne blev anerkendt som aftalepartner og repræsentant for arbejderne.
Tilsvarende er det fedtet af Mikael Witte at nøjes med at brokke sig over partistøtten, når selve demokratiet vel må siges at være udtryk for den allerdybeste korruption. Den demokratiske proces er jo nærmest råddenskaben sat i system, hvor man undlader at gøre noget for at få en mod-ydelse.

Det er lidt skuffende
Endelig er det skuffende, at Mikael Witte nøjes med at pege på, hvordan vi som enkeltpersoner er korrupte ved at acceptere pensionskassernes bidrag til kapitalismens opretholdelse, når han i stedet kunne have peget på, hvordan hele vores hverdagsliv og arbejdsliv er gennemsyret af kompromissets korruption; man kan f.eks. blot nævne, hvordan forhandling og kompromis mere og mere gennemsyrer børneopdragelse og parforhold.
Nej. Det værste ved Mikael Wittes refleksioner er for så vidt, at den høje løn til ministre, dommere og folketingsmedlemmer er indført for at undgå korruption i normal forstand, hvor vi altså taler om at give tjenester til nogen mod reglerne for at opnå personlig økonomisk berigelse. Disse personer skal sikres økonomisk uafhængighed, således at de ikke kommer i lommen på økonomiske interesser. Ligeledes er parti-støtten - sammen med stramme regler for aflæggelse af partiregnskaber - et redskab til at undgå at partierne kommer i lommen på økonomiske interesser. At statslig parti-støtte er korruption kan jo yderligere undre i forhold til alternativet, som jo på meget pædagogisk vis udrulles for os i Tyskland.
Fork. af red.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu