Læsetid: 1 min.

LÆSERDEBAT

22. februar 2000

Vi skal alle være opmærksomme
18. FEB. - Sidste måned læste jeg i avisen om en udlandsk pige, der blev truet af en narkoman i en elevator i byen.
For tiden bliver der i medierne snakket meget om kriminaliteten blandt unge danskere af fremmed herkomst.
Jeg mener, at de danske myndigheder må tage sagen alvorligt, hvad angår kriminaliteten blandt unge udlændinge, men sandelig også hvad angår den kriminalitet, som danskere foretager mod udlændinge. En ide kan være, at myndighederne indfører obligatorisk undervisning i alle folkeskoler om kriminaliteten.

Farhat Rana
Charlotte Muncks Vej 9
2400 Kbh.NV

Gud, Konge og Fædreland
17. FEB. - Før i tiden lød valgsproget: Gud, Konge og Fædreland.
Lad os se på, hvad der er sket med dette: Guds betydning fik Darwin (1809-1882) mere eller mindre elimineret i 1900-tallet.
I 1849 blev Kongen erstattet af det repræsentative demokrati og Montesquieus (1689-1755) tredeling af magten.
Men hvad så med Fædrelandet, det har vi vel stadig?
Men hvor længe varer det? Man må indrømme, at der er mange, der kæmper for at få det ødelagt!
For det første er der den alvorlige trussel i Danmark som er multietnisk.
For det andet er der mange, der kæmper for en grundlovs-svækkelse, hvor en af de ting, man ønsker ændret er Pgf. 27, stk.1, som fastslår, at man skal være dansk statsborger, for at kunne blive tjenestemand. Grunden er, at udlændinge uden dansk statsborgerskab f.eks. skal kunne blive politibetjente!
Men der er flere grunde til, at nogle vil svække Grundloven.
Nemlig at det så bliver meget lettere at integrere Danmark mere i EU, med de følgende konsekvenser - f.eks. den enorme korruption.
Konsekvensen er, at det smukke ordsprog ændres til:
Darwin, Montesquieus og glem resten...

Morten Messerschmidt
Dansk Folkeparti
Græse Mølle 4
3600 Frederikssund

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu