Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
17. februar 2000

Postmoderne
12. FEB. - Det er lidt rystende (se Karen Sybergs interview med Marianne Stidsen den 10. feb.), at en ung kulturanalytiker besidder en så snæver tidshorisont. 1980'erne, det er årtiet som nye strømninger ses i forhold til og på den baggrund er-klærer M. S., at postmodernismen nu er lagt for had. Det er muligvis rigtigt, hvis hun hentyder til de små skvulp, der løber gennem den universitære dam, men der har det vel altid været sådan, at en litterær strømning fra mandag formiddag fik en modstrøm fredag eftermiddag. Det gælder desværre, at postmodernismen har sejret over alt: I erhvervslivet, inden for medierne, i det politiske liv, i teknologien, i undervisningen. Og når Marianne Stidsen en skønne fredag finder sig en ny avant-garde, så vil postmodernismen være yderligere befæstet. Den kan ikke besejres ved argumentation eller overbevises i samtale. Den er i virkeligheden usårlig, for den har ikke noget at forsvare. Den er kun fleksibel performance. Modernisterne har altid sørget for at have et solidt greb i barnet, når de skiftede badevand. Postmodernisterne aner slet ikke, at der nogensinde har været et barn i vandet. De er til gengæld meget renlige; vandet skiftes tit og der præsenteres hele tiden nye badedyr.

Erik Lyng
Jægerhøjen 24
7700 Thisted

Pøllebæ (I)
13. FEB. - Jeg ønsker hermed Charlotte Aagaard velkommen som madskribent på Information. Jeg synes, det er stort gjort af dig at starte 'Den dybe tallerken' den 12. feb. med lidt privatliv, for derefter at bruge ordet 'Pøllebæ'. Jeg håber, at du vil fortsætte med denne form for journalistik, for det skærper appetitten til at læse videre, for at se om der eventuelt også kom en opskrift. Bon Appetit.

Jens Frank Parking
Vintoften 48
2630 Sengeløse

Pøllebæ (II)
13. FEB. - 'Den dybe tallerken' ved Charlotte Aagaard i weekendavisen 12-13 feb., fortæller os om datteren på knap et år. Hun hedder Pøllebæ. Pøllebæ har mellemørebetændelse, og Pøllebæ skal ha'penicillin, og så skal Pøllebæ med far og mor til brunch på Værnedamsvej i "slagter Ryholts nu nedlagte forretning" (bla., bla., bla., - men ingen pris). Jeg kan næsten ikke vente, til Pøllebæ får en lillebror. Jeg kalder ham allerede nu Pølsedrengen. De kunne sammen med far og mor prøvespise den kendte middagsret 'Væltet lokum', eller man kunne forestille sig den lille familie på konditori, hvor de med eller uden penicillin vurderede 'Bagerens dårlige øje'. Det blir vel nok spændende. Længe leve Pøllebæ og hendes søde familie.

Sonja Jonasson
Havnegade 47 A

Prodi eller kaos
Sammenlignet med Danmark under enevoelden har EU et demokratisk overskud - siger sociolog ved Århus Universitet Gorm Harste i kronikken den 12.-13. feb. Han har forsket i despotiske nationalstaters tilblivelse og burde have genkendt en roekke karakteristika i de sidste 10-15 års udvikling i EUropa: Foelles love, domstol, politi, militoer, penge og en kommende foelles skattelovgivning. Og nu senest har Romano Prodi udråbt sig selv til EUropas regering. "Spørgsmålet er ikke, hvor meget mistillid vi har til EU-kommissionen, men om vi har mindre mistillid til den end til AOL-Time-Warner, Mitsubishi og russisk nationalkaos," skriver Harste. Magtlegitimering!

Klaus Cort Jensen, Nørrebrogade 108 B, 2200 Kbh. N
1058 København K.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her