Læsetid: 4 min.

Læserdebat

14. februar 2000

Lugten i bageriet

8. FEB. - 'Lugten i bageriet' er et udtryk, der ofte bruges af mennesker, der synes det lugter godt i 'bageriet', når Folketinget er fyldt med fascister, og kommunisterne sidder i Horserødlejren eller det, som er værre. Det er den atmosfære, der er livsbetingelsen for organisationer som PET og FET, et livssyn gjort så populært som mulig gennem hadefuld kold-krigspropaganda.
Hvor forløjet den socio-økonomiske propaganda var, viser hele den økonomiske og politiske katastrofe det tidligere sovjetiske område er kastet ud i nu. Og det militære bevis skulle så være udskiftningen af de forældede SS-4 og SS-5 missiler med SS-20. Men de skiftede bare nogle missiler ud, der kun kunne bruges som førsteslagsvåben, da de stod på jorden og det tog flere timer at fylde dem med det flydende brændstof, der skulle påføres før affyring. Et førsteslag fra NATO's 800 sprænghoveder placeret i diverse ubåde ville have udslettet dem, før de overhovedet kunne gøre nogen gengæld, så den eneste måde de nogensinde kunne komme i anvendelse, ville være ved, at USSR slog først, men det eneste, USSR ønskede at slå først med, var et atomvåbenfrit Europa, og at få sløjfet alle mellemdistancevåben og alle atomvåben på grundlag af gensidig tillid.
(Fork. af red.)

Thorben Landstrøm Pedersen
Frederikssundsvej 259 st.tv.
2700 Brønshøj

Jeg skal aldrig gøre det igen...

7. FEB. - Endnu en sag dukker op fra fortiden, og endnu en gang er der en (især blandt mediearbejdere), der på andres vegne kræver en undskyldning. Undskyld, at danskere deltog i slavehandelen i 1700-tallet. Undskyld, at der var antisemitter i den danske centraladministration i 30'erne og 40'erne. Undskyld, at nogle danskere holdt med kommunisterne i 50'erne og 60'erne.
For kort tid siden blev der i Irland fundet rester af mennesker, som, man mener, blev massakreret af vikinger. Det er for dårligt, at statsministeren ikke straks undskyldte vores adfærd.
Pjat, lad historikerne arbejde, som de altid har gjort, men giv dem gerne bedre arbejdsbetingelser, end de har nu. Åbn arkiverne, udgiv kildesamlinger, lad flere komme til. Og lad være at tro, at Uffe Østergaard, Bent Jensen og andre historikere har patent på sandheden.
Jeg forsikrer det irske folk om, at vi aldrig gør det igen.

Per Pilekjær
cand.mag. i historie
Poppelvej 13, 9000 Aalborg

Ensidigt gentaget arbejde

8. FEB. - Hvis interesse er det, at en slagteriarbejder står og udfører den samme arbejdsfunktion om og om igen? Slagteriarbejderen kan få rutine og arbejde hurtigt, og at hun ikke behøver den store uddannelse for at lære arbejdet. Det sparer penge for virksomheden, så man kan holde prisen nede ude i detailleddet. Og slagteriarbejderen bliver hurtigt i stand til at tjene relativt mange penge.
Men der er en regning der kommer haltende en 10 - 15 år senere. Mange slagteriarbejdere får problemer med bevægeapparatet. Kroppen bliver slidt.
Løsningen hedder uddannelse til at kunne varetage forskelligt arbejde.
Dagligt varieret arbejde klares ikke ved, at man flytter fra én maskine og til en anden. Det handler om at få brugt kroppen alsidigt, og om også at få brugt hovedet til at planlægge dagligdagen. En sådan omstilling tager mange år.
Slagterierne var år tilbage hurtige til at lave handlingsplaner omkring det ensidige gentagne arbejde. Men planerne har mere været holdningsplaner end handlingsplaner!
De handlinger vi har set, har stort set begrænset sig til simpel jobrotation eller automatiseringer. Simpel jobrotation giver ikke et varieret arbejde og automatiseringer fører ofte til, at de tilbageblevne funktioner bliver endnu mere forsimplede, og at tempoet stiger.
Vi skal have vurderet effekten af handlingsplanerne i år. Alle er enige om, at målet næppe nås. Men i stedet for at diskutere fortolkninger i diverse rapporter så lad os diskutere handlingerne i sig selv og det fremtidige mål.

Carsten Elert og Karina Karlsson
Arbejdsmiljøsekretariatet, Nærings- og Nydelsesmiddel-arbejder Forbundet (NNF)

Privat eller offentlig

10. FEB. - 1. feb. havde Information en udmærket kommentar af Knud Vilby om de offentlige selskaber uden økonomisk og politisk ansvar og styring.
Uvæsenet har også bredt sig til amter og kommuner. Et eksempel er Billund Lufthavn. Den er på papiret et privat aktieselskab; men aktierne ejes af Vejle Amt (50 procent) og fem midt-jyske kommuner. Direktøren for lufthavnen er tidligere amtsdirektør i Vejle.
Bestyrelsen be-står af otte byråds- og syv amtsrådsmedlemmer, så man skulle tro, at den politiske ansvarlighed var sikret.
Men de 15 bestyrelsesmedlemmer kan åbenbart gå på vandet: Lufthavnen har i sidste halvdel af 1999 taget fat på en udbygning, der er projekteret til 850 millioner kroner. Lufthavnen skal låne alle disse penge, og forrente og afdrage dem - ud af et årligt overskud i størrelsesordenen 17 millioner.
Udbygningen begrundes med stigning i trafikken på lufthavnen; man budgetterer med fordobling inden 2005. Men resultaterne fra de seneste år viser nedgang!
Lufthavnsbestyrelsen har ingen kommentar til, hvordan man i den situation vil kunne forrente, endsige afdrage, de henimod en milliard kroner.
Beslutningen ("en af de allerstørste bygge- og anlægsarbejder i Vestdanmark i de kommende to år" skriver direktøren stolt) blev truffet, mens Århus rumlede med planer om en ny lufthavn.
Det undgik vi altså. Men prisen, de (foreløbig) 850 millioner, kommer skatteyderne i Vejle Amt til at betale, 'privat' aktieselskab eller ej.
Plus nyanlæg af veje til lufthavnen til (foreløbig) 800 millioner!
(Fork. af red.)

Niels Breindahl
Sundvej 60
Horsens

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu