Læsetid: 10 min.

Læserdebat

Debat
12. februar 2000

Islam er farlig

9. FEB. - Er det virkelig umuligt for Informations højt begavede redaktion og læserskare at se forskellen på fremmedhad og ideologikritik? Jeg advarer imod en såkaldt religion, islam, fordi dens religiøse påstande går diametralt imod kristendommens og derfor forekommer mig dødsensfarlige for menneskeheden - og af den grund bliver jeg stemplet som fremmedhader. Selv om jeg uden tøven ville overlade landet til arabere og pakistanere, hvis de blev kristne og danskerne blev muhamedanere. Det svarer jo ganske til, at kritik af nazismen i 30'erne blev stemplet som tyskerhad. Hvad er det, der er gået galt med jeres analytiske sans i hele denne sag?

Frans Mikkelsen
Dyrskuevej 13-2.1
9200 Aalborg SV

Et stort skridt for miljøet

8. FEB. - Information omtaler i sin leder i mandags den nye aftale om globale sikkerhedsregler for international handel med bl.a. genafgrøder for "et historisk skridt".
Der er flere grunde til, at det blev en succes. Forbrugernes og befolkningernes frygt er steget i løbet af det sidste år i takt med den øgede fokus på bioteknologi.
I modsætning til WTO-mødet i Seattle, hvor den lukkede proces og det manglende samspil med udviklingslandene blev fatalt for forhandlingerne, blev dørene i Montreal åbnet for de grønne organisationer og pressen, og fra EU's side forsøgte vi hele tiden at afstemme vores positioner med udviklingslandene.
USA og dets ligesindede var vedholdende i deres krav om, at WTO skal stå over protokollens regler, men også på dette punkt var sammenholdet i EU stærkt. Kompromiset for at få gruppen af storeksporterende lande til at acceptere aftalen var at sideordne de to instrumenter.
Det er det første juridisk bindende instrument om sikkerhed ved genteknologi på globalt plan. Og det er første gang, at forsigtighedsprincippet bliver skrevet ind i en international juridisk protokol, så det indgår direkte som en del af en vedtaget beslutningsprocedure.
Med aftalen får alle lande og ikke mindst udviklingslandene mulighed for at blive oplyst om indholdet af levende genmodificerede organismer i forskellige produkter og tilsvarende oplysninger om sikkerhedsrisikoen. I sidste ende får landene mulighed for at sige nej til at modtage produkterne.

Svend Auken
miljø- og energiminister

Hvad piver I over?

8. FEB. - Alle jer, der opdragede os i 1960'erne og 1970'erne. Har I ikke fået, hvad I ønskede?
Et flertal der tør tro på sig selv - stærke individer der godt ved, at vi bliver overrendt af flygtninge, at kriminaliteten er stigende, at bistandsklienter er dovne samfundssnyltere, uanset hvad jeres løgnagtige statistikker siger. Har I ikke sejret ad helvede til, når de kalder til kamp mod halal-slagtning og religionsimperialisme?
Nu, hvor janteloven er sat i skammekrogen, og vor tids myriader af store individualister viser jer, hvor godt de har lært lektien. Viser, at de kan tilkæmpe sig et personligt rum i mængden, når de sidder alene i deres bil på landevejen. De har lært at stole på deres følelser, og falder ikke længere for latterlige argumenter om humanisme. De har lært, at der ikke eksisterer "naturlige forpligtelser" over for fællesskabet, kun fællesskabets forpligtelser over for dem. Og de har lært, at mennesker, der bruger mange ord, bare prøver at narre dem. At de intellektuelle altid bare er ude på at bestemme over dem, og stjæle deres naturlige ret til selvhævdelse.
De kigger på naboer og kolleger og opdager, at alle de andre har opnået det samme. Og det er kold shit, for man skal være noget! Derfor kæmper de i en tid, for at slippe fri. Det lykkes for nogle få, men de fleste er forvist til papkassernes ottendedelsfinaler, hvor den indbyrdes status bliver bestemt af, om man var så heldig at finde seks kyllinger for 100 kr. i Brugsen. Hvis nogen havde bragt jer i sådan en elendig situation, ville I så lytte til dem?

Sven Karlsen
Boelsvang 30
2970 Hørsholm

Hvorhen, du ?

8. FEB. - Hvor er vi - og hvor er vi på vej hen - holdningsmæssigt? En sag fra Frankrig kan hjælpe os til lidt orientering. Så kan vi måske overveje det med vi bagefter. Den engelske historiker Eric Hobsbawm udgav i 1994 The Age of Extremes, Ekstremernes Århundrede - Verdens Historie 1914 - 94, som den kom til at hedde i den danske oversættelse 1997. Det var sidste del af hans redegørelse for verdenshistorien fra 1750 og fremefter.
Bogen blev med det samme godt modtaget af kritikere og læsere og derfor udgivet stort set overalt. Undtagen i Frankrig. Dér udkom den først i 1999. Og det med stort besvær og midt en stor balladediskussion.
Hvorfor? Fordi Hobsbawm er venstreorienteret og fordi de nu (frem)herskende kredse i det franske, intellektuelle klima ikke kan lide venstreorienterede. Og så måske en tredie grund: Forlæggerne var kujoner nok til ikke at turde udgive bogen, når de intellektuelle syntes som de gjorde.
Her er vi altså kommet til: Man er ikke bare uenig; man bruger sin magt til at afskære de synspunkter, man ikke kan lide. Og man retter ind, hvis man har interesser i klemme.
Nu da censurgrebet endelig er blevet brudt (af Editions Complex) kan man læse Hobsbawms kølige udlevering af sine censorer og deres medløberes argumenter i en artikel i Le Monde Diplomatique (den engelsk-sprogede udgave) fra dec. 1999 (s. 11). Den slutter med en tak bl.a. til "venner i Paris, der gennem de sidste få år har vist, at det ikke er alle franske intellektuelle, der er imod at give deres landsmænd lov til at læse værker af forfattere, som 1990'ernes politisk korrekte modetendenser (bien-pensant fashions) ikke kan lide."
Vi er ikke alle på vild flugt ind i flokken!

Keld Brikner
Elmevej 3,
8660 Skanderborg

Fascismen er uden chancer

8. FEB. - Poul Dams kronik den 8. februar Den næste fascisme er lige om hjørnet, er ikke troværdig. Den savner væsentlige elementer, bl.a. 30'ernes europæiske militarisme og imperialisme, som fra 1917 anså Sovjet og jøderne som hovedfjenden. Antikommunisme og antisemitisme, hånd i hånd: "Jøder er bolschevikker og kommunister eller pengegrise."
Dernæst vægter Dam de kuriøse partier, Dansk Samling, DKP, VS, Enhedslisten. Hertil må regnes Radikale Venstre. Men de afgør intet, vejer meget lidt. Det er andre faktorer, der afgør de vælgervandringer, som gør de store partier sårbare for afhængighed af en partner; eksempler: Socialdemokratiet og RV.
Den europæiske militarisme og imperialisme er fortid. Senest blev en genopblussen, Serbiens aggression, bremset. Uden disse spøgelsers bogstavelige støtte har neofacistiske partier ingen chancer for at gennemføre deres hensigter. Et vælgerflertal opnår de ikke. Det medgiver Poul Dam utvivlsomt.

Mogens Kasler
Odensevej 54
4700 Næstved

Må vi få en forklaring

8. FEB. - Naboen sagde, at der stod en opsigtsvækkende oplysning i Information. Her skrev Chr. Bundgaard forleden (22.-23. jan.), i et indlæg om flygtninge og indvandrere: "F.eks. er det dokumenteret, at fra en bestemt landsby i Tyrkiet formåede oprindeligt to gæstearbejdere gennem årene at formere sig til 1.000 indvandrere." Det var, mente naboen altså, opsigtsvækkende - og formentlig troværdigt, når det kom fra den gamle SF'er, nu talsmand for Unionsmodstanderne Demokratisk Fornyelse. Ville jeg ikke lige checke det hos Bundgaard.
Jeg udbad mig dokumentationen hos Bundgaard, der henviste til en tv-udsendelse for et års tid siden på DR, som havde dokumenteret, at to blev til 1.000. Nå, sådan! Jeg fandt frem til, at der i TV-A's Søndagsmagasinet 21. dec. 97 og et halvt år senere var to indslag, hvor Ole Retsbo berettede om de nære relationer mellem indbyggerne i den lille landsby Kusca i Tyrkiet og Danmark. Men indslagene dokumenterer langt fra Bundgaards oplysning. Det oplyses nemlig i indslagene (men dokumenteres ikke), at det drejer sig om fire mænd, der i slutningen af 60'erne er kommet til Danmark. Selv om der senere er indført indvandrerstop, er der siden kommet ca. 100 familiemedlemmer til Danmark ved forskellige former for familiesammenføring. Men det er altså sket over næsten 30 år - og er vel knapt så opsigtsvækkende, som naboen så det og Bundgaard skrev det. "Dokumenteret"!
Men selvfølgelig er det svært at forstå, at en enkelt tyrker kan have så megen nær familie, at det kan medføre måske 25 familiesammenføringer i en periode med indvandrerstop. Måske er der en forsker, der har studeret forholdene og kan dokumentere, hvordan det kan lade sig gøre. Må vi få en forklaring?

Jens Møller
Sortedam Dossering 25
2200 København N

Et renere havmiljø

8. FEB. - Landsforeningen Levende Hav angriber Miljøstyrelsen for at gå hånd i hånd med kemi-industrien, fordi vi støtter udvikling af bundmaling, der indeholder miljøskadelige stoffer. Godt nok ikke så farlige, som dem vi kender i dag - men alligevel. Samtidig skulle vi så udsulte arbejdet med at finde frem til giftfrie metoder.
Det er ganske enkelt ikke rigtigt. I dag foregår arbejdet med at finde brugbare alternativer på to fronter. Dels gennem giftfrie mekaniske løsninger - såsom bådvaskere, undervandspresenninger og alternative belægninger på skibsbunde, dels ved at udvikle malinger, der er mindre giftige end dem, der er på markedet i dag.
Miljøstyrelsen støtter begge dele. Arbejdet med at finde de giftfrie løsninger er i gang, men det kræver tid og tests at finde frem til løsninger, der fungerer. Der er derfor sund miljøfornuft i også at fremme udviklingen af malinger, der er mindre giftige end de eksisterende.
Netop udviklingen af brugbare alternativer kræver, at alle bidrager med viden og ideer. Derfor nedsætter Miljøstyrelsen snart et rådgivende udvalg, som Foreningen Levende Hav vil blive inviteret til at sidde i.
For øjeblikket gennemfører Miljøstyrelsen en større kampagne, der skal sikre, at lystsejlere, fiskere og importører efterlever det nye forbud mod at bruge, sælge og importere bundmalinger med Diuron og Irgarol. Samtidig ser det ud til, at også vores internationale arbejde bærer frugt. Der er ved at være enighed om et totalt forbud mod brug af bundmaling med TBT for de store skibe. Forbudet træder forhåbentlig i kraft fra 2003.

Inger Bergmann
kontorchef, Miljøstyrelsen

Bendt Bilsvin

8. FEB. - Så lykkedes det da også Bendt Bendtsen at sætte sit image som fornyer og pragmatiker over styr. Som bekendt foreslog Hans Engell i sin tid, at man burde sætte hastighedsgrænserne på motorveje op, fordi bilisterne jo alligevel ikke overholdt dem!
Argumentationsmæssigt er forslaget om at afskaffe overvågning af fartsyndere med automatisk kamera helt på linie med det omtalte forslag - men alligevel endnu mere absurd:
Hvis man mener, at det skal være tilladt "at køre 10 kilometer for stærkt i Sønder Omme midt om natten", så bør man få denne særregel skrevet ind i loven. Men det er åbenbart ikke den vej, man ønsker at gå i lov-og-orden-partiet Det konservative Folkeparti. For at vide, hvad jeg kan vente mig af mine folkevalgte, vil jeg derfor spørge, om der i nærmeste fremtid kan forventes forslag om at
*bevidst skatteunddragelse under en vis (og i givet fald hvilken størrelse ikke skal retsforfølges,
*smugleri af et mindre antal cigaretter (og i givet fald hvilket antal) ikke skal have følger,
*parkering tættere end 10 meter på et gadehjørne (og i givet fald hvor tæt) skal være straffrit,
*forsikringssvindel af mindre omfang (og i givet fald hvor småt) bør falde under bagatelgrænsen,
*promillekørsel med mere end fem promille (og i givet fald hvor meget mere) ikke skal medføre straf.
(Fork. af red.)

Bo Kirkestrup
Bakkekammen 20
2700 Brønshøj

Om Rehling

7. FEB. - Hvis Information skal leve op til, ikke bare at være den mindst ringe men også at være uafhængig af partipolittiske og økonomiske interesser, vil det klæde dr at holde sig fra fuldstændigt ubegrundet at slå EU-modstandere i hartkorn med Pia Kjærsgaard, hvilket han gør i sin leder den 4. februar.
Hvis journalisten, der gemmer sig bag dr, er identisk med David Rehling (det er tilfældet, red.), som den 2. februar, ganske i modstrid med sandheden, lod Ole Krarup (Folkebevægelsen mod EU) og Jörg Haiders politik være et fedt, er det så som så med dr's og dermed Informations troværdighed.
Med håb om mindre ringe journalistik.

Kathrine Klok Due
Johan Langesvej 4
8000 Århus C.
Ledelsesmedlem af Folkebevægelsens Ungdom.

'Private' selskaber i offentligt eje

10. FEB. - Den 1. februar 2000 havde Information en udmærket kommentar af Knud Vilby om de offentlige selskaber uden økonomisk og politisk ansvar og styring.
Uvæsenet har også bredt sig til amter og kommuner. Et eksempel er Billund Lufthavn. Den er på papiret et privat aktieselskab; men aktierne ejes af Vejle Amt (50 procent) og fem midtjyske kommuner. Direktøren for lufthavnen er tidligere amtsdirektør i Vejle. Bestyrelsen består af otte byråds- og syv amtsrådsmedlemmer, så man skulle tro, at den politiske ansvarlighed var sikret. Men de 15 bestyrelsesmedlemmer kan åbenbart gå på vandet: Lufthavnen har i sidste halvdel af 1999 taget fat på en udbygning, der er projekteret til 850 millioner kroner. Lufthavnen skal låne alle disse penge, og forrente og afdrage dem - ud af et årligt overskud i størrelsesordenen 17 millioner.
Udbygningen begrundes med stigning i trafikken på lufthavnen; man budgetterer med fordobling inden 2005. Men resultaterne fra de seneste år viser nedgang! Lufthavnsbestyrelsen har ingen kommentar til, hvordan man i den situation vil kunne forrente, endsige afdrage, de henimod en milliard kroner.
Beslutningen ("en af de allerstørste bygge- og anlægsarbejder i Vestdanmark i de kommende to år," skriver direktøren stolt) blev truffet, mens Århus rumlede med planer om en ny lufthavn. Det undgik vi altså. Men prisen, de (foreløbig) 850 millioner, kommer skatteyderne i Vejle Amt til at betale, 'privat' aktieselskab eller ej.
Plus nyanlæg af veje til lufthavnen til (foreløbig) 800 millioner!
(Fork. af red.)

Niels Breindahl
Sundvej 60
Horsens

(U)korrekt advarsel!

7. FEB. - Da det politisk ukorrekte i den politiske debat anses for stadig mere korrekt, skal det anbefales at imødegå udviklingen ved i tide at genindtage det i mellemtiden ukorrekte politisk korrekte standpunkt for således i den politiske debat at undgå at blive stemplet som korrekt politisk ukorrekt.

Mikael Bødtkjer Hansen
Åboulevarden 100 st.tv.
8000 Århus C

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her