Læsetid: 3 min.

At møde danskerne er et langstrakt kulturchok

22. februar 2000

Selv om man kommer fra nabolandet Norge, og selv om man har været her 50 år, er det sin sag at få 'danskheden' ind under huden

Kommentar
Verden, Danmark og jeg har alle undergået betydelige forandringer i løbet af de snart 50 år, der er gået, siden jeg kom til Danmark for at læse videre.
Danmark åbnede sine læreanstalter for mange norske studerende i årene efter besættelsen. Jeg var hverken flygtning eller fremmedarbejder, men én der kom for at læse videre efter studentereksamen. Og selvfølgelig skulle jeg tilbage til Norge efter endt uddannelse - troede jeg dengang.
Som nordmand blev jeg hjerteligt modtaget. Danskerne var venlige overfor broderfolket i nord, som også havde været besat af en fremmed magt. Modsat svenskerne, der havde alt - mente man. Og da der fortsat var vareknaphed i 1950 - og endda rationering på visse varer - og da danskerne ikke kunne høre forskel på norsk og svensk, var det en god ide at gå med et norsk flag i knaphullet! Det var ikke dejligt at være svensk i Danmark den gang.
Mødet med Danmark og danskerne var lidt af et kulturchok. Der var meget langt fra en lille gård på bøhlandet i Norge til metropolen København. Rigtignok tog det lidt tid at registrere hvor langt, for der var unægtelig svært at forstå, hvad folk talte om. Danskerne åbnede jo ikke munden for at udtale ordene, og det, der slap ud, lød mærkeligt. Der var også ord, som viste sig at betyde noget helt andet end på norsk, nærmest det modsatte. Og sikke nogle talord! Halvtreds og tres - det gik endda an, men halvfjerds og firs! - det hørte da ingen steder hjemme.
Det tog tid at forstå dansk, selv for en nordmand fra en egn, hvor dansk og norsk skriftsprog ligger relativt tæt på hinanden.

Integration via sprog
Punkt 1 for al integration er altså at forstå landets sprog, punkt 2 at kunne udtrykke sig på dette sprog. Begge punkter er selvfølgelig nemmere for naboer med et andet skandinavisk sprog end for mennesker fra et andet europæisk land, endsige helt andre sprogområder.
Men de nordiske nabolandes sprog fjerner sig i dag stadig længere fra hinanden, og norske studenter i dagens Danmark har af og til større problemer, end jeg havde for 50 år siden.
Når de heller ikke kan sige 'rødgrød med fløde' uden accent, må de trøste sig med, at f.eks. bornholmerne er i samme situation, og mange danske kan heller ikke finde ud af at bruge på, til, om, af osv. og f.eks. hans/hendes og sin, de og dem, jeg og mig korrekt! Det er svært at lære fejlfrit dansk!

Kulturforskelle
Selv i dag skal man ikke langt fra Danmark for at opleve en helt anden måde at tiltale hinanden på.
Mens tiltaleformen 'du' efterhånden er meget almindelig her i landet og det øvrige Norden, er De-formen den fremherskende syd for den dansk-tyske grænse. Og jo længere væk fra Danmark, jo mere formel bliver tiltaleformen.
Da nordiske statsborgere i Danmark fik stemmeret til amts- og kommunevalg, fik jeg et brev fra Indenrigsministeriet, der lød:
"Kære nordiske medborger. De har nu stemmeret..."
Da andre fastboende udenlandske statsborgere nogle år senere fik samme ret, fik jeg igen brev fra ministeriet:
"Kære indvandrer. Du har nu stemmeret... (kursiveringen er min)."
Det, syntes jeg, virkede meget nedladende. Det er ikke kun danske erhvervsfolk, der skal ud i verden, som har behov for at lære om kulturforskelle!

Jeg savner noget
Jeg savner noget - nej, ikke naturen, fjeldene, fjordene og familien. Jeg er jo i den lykkelige situation, modsat mange af dagens indvandrere, at jeg til enhver tid kan besøge mit hjemland, og 'det er dejligt å være norsk i Danmark'.
Sådan markedsføres Danmark som turistland i Norge. Og det er i og for sig rigtig nok. Familiebåndene mellem Danmark og Norge er mange. Der bor rundt regnet 12.250 nordmænd med norsk pas her i landet. Heri er ikke medregnet norske studerende, nordmænd på Færøerne og i Grønland og børn født i Danmark i dansk-norske ægteskaber. Antallet af nordmænd i Danmark har været jævnt stigende.
Nej, hvad jeg og mange andre nordmænd savner er større interesse for nabolandets kultur, og hvad der i øvrigt sker nord for Danmark. Kun et fåtal af os kan se eller høre Norsk Rikskring-kasting (NRK) eller andre norske public service-kanaler, og Norge og norsk kultur er nærmest ikke-eksisterende i dansk radio og tv (rigtignok vil mange mene, at det er dansk kultur også, men det er en anden historie!).
Luksusproblemer? Måske. Men et hjertesuk lige godt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu