Læsetid: 2 min.

En på kulkassen

Debat
10. februar 2000

Dystre udsigter for Instituttet for Bange Anelser

Økseskaft
"Det bliver alt for dyrt!"
Direktør Ström sad på kanten af stolen. Han skulle være et andet sted i byen om fem minutter.
"Jeg har brevpapir nok til de næste ti år, så jeg kan ikke bare droppe IBA. Men hvad skal bogstaverne stå for?"
Ström havde lagt fremtidssynerne på hylden sammen med Instituttet for Bange Anelser. Han så opfordrende på mig.
"Hvad med Institut for Begavede Analyser eller for Besnærende Argumenter?"
Ström var på vej ud ad døren: "Det første. Det passer til strategikonsulent og signalproblemknuser. På gensyn!"
Over frokost fik jeg årets første besøg af Peter Panther. Han så noget dyster ud.
"Godt nytår!" forsøgte jeg.
"Honi soit qui mal y pense".
"Hvad skal det sige?"
"Går den, så går den. Siger Havemann dig noget?"
"Tænker du på hjemmeservice?"
"Robert Havemann, filosof. Man kan ikke lyve uden at kende sandheden. Man kan være uvidende, man kan tage fejl. Men en fejltagelse er ikke en løgn, og en løgn er ikke en fejltagelse."
"Sig mig engang," begyndte jeg, men blev afbrudt.
"Ja, det er efterveer. Årtusindskiftet og alt det der. Ligesom den tredje portion risalamande uden gevinst. Det blev simpelt hen for meget, så jeg slukkede for det hele for at spekulere over, hvad jeg selv tager med fra det gamle århundrede. Siger Laxness dig noget?"
Det lød som noget med fisk, men efter det med havemanden nøjedes jeg med at ryste på hovedet.
"Halldór Laxness, digter. Han sagde at socialismen først bliver mulig, når menneskene har nået gudernes stade. Den betragtning er ikke rigtig aktuel, vel? Så slog det mig, at det samme gæl-der kapitalismen, og i endnu højere grad, fordi individerne ..."
"Må jeg skænke en kop kaffe?"
"Fordi samfundets borgere har endnu mindre at hol-
de sig til. Ja tak! Der er for mange dagsordener, og halvdelen af dem er skjulte."
Peter holdt inde for at tage en slurk. Jeg skyndte mig at sige: "Københavnerne er gode til det med navne. Lagkagehuset, Ørkenfortet. Ved du hvad de kalder Den sorte diamant? Kulkassen."
Peter smilede: Jeg fortsatte: "Enhver ordentlig amerikaner har en analytiker. Marilyn Monroes må have været freudianer, for hun sagde, at kærlighed og arbejde er det vigtigste i tilværelsen."
Peters smil blev skævt: "Eller omvendt. Ellers ville der vel ikke være så mange, der tog overarbejde. Apropos arbejde!"
Han tog sit overtøj på: "Man må undre sig over, hvad de siger i Radioavisen. For nylig var der en, der brugte udtrykket 'hensynsløs artilleribeskydning' om russerne i Tjetjenien. Findes der hensynsfuld?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her