Læsetid: 4 min.

Rationelt valg mellem os og dem

7. februar 2000

Det ultimative argument for en folkeafstemning: Den er rationel. Den vil løse et problem, som politikerne allerede har givet op overfor

Stok & gulerod
Vi skal have flere folkeafstemninger. Ikke kun af den nemme slags om f.eks. valg-retsalder eller ændringer af tronfølgeloven, men også om svære spørgsmål som f.eks. multikulturalisme. Som Mads Qvortrup påpeger i en kronik i Berlingske Tidende (den 23. jan.), så foreslår Pia og co. med usvigelig sikkerhed hvert år, at der skal afholdes en folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal være multietnisk eller ej.
Og som Qvortrup også har bemærket, så bliver forslaget med ligeså stor præcision skudt ned kort efter. Det synes Qvortrup er en skam. Folkeafstemninger er nemlig det mest demokratiske, man kan forestille sig. Politikerne har alt for længe haft kikkerten for det blinde øje. En folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal være multikulturelt eller ej, vil tvinge dem til at se borgerne i øjnene.

Værtsfolket skal kunne
Danskerne skal som i Schweiz have mulighed for at tage initiativ til folkeafstemninger. Hvis indvandrerne og flygtningene ikke opfører sig ordentligt - hvis de ikke vil integrere sig - skal 'værtsfolket' have mulighed for at straffe dem. Det kræver blot en folkeafstemning, hvor værterne vedtager en lov imod indvandrergruppernes interesser, skriver Qvortrup.
Forestiller Qvortrup sig virkelig ikke nogle grænser for disse straffeak-tioner, og mener han virkelig, at folkeafstemninger skal bruges til noget sådant? Videre, hvordan skulle f.eks. et nej til en multietnisk stat fortolkes, endsige effektueres? Hvad skulle man gøre med alle de 'fremmede', som man gennem en sådan afstemning stemplede som uønskede? Kan man virkelig stemme om basale rettigheder som f.eks. statsborgerskab, privatlivets ukrænkelighed og
religionsfrihed?
Og så det ultimative argument for den nævnte folkeafstemning:
Den er rationel. Den vil løse et problem, som politikerne allerede har givet op overfor. Det hele går op, fordi både indvandrerne og "værtsfolket" er rationelle. Det eneste, det drejer sig om, er at ordinere stok og gulerod i rette mængder. Med udsigten til at "værtsfolket" vil straffe de uartige, vil indvandrerne naturligvis opføre sig ordentligt. Givet indvandrernes eksemplariske opførelse og heroiske vilje til integration vil "værtsfolket" på den anden side med lige så stor naturlighed undlade at straffe dem. Indvandrerne yder jo et positivt bidrag til samfundet. Den samfundsoptimale løsning er nået, og det eneste vi behøvede var en folkeafstemning.
Er Qvortrup virkelig overbevist om, at truslen om en folkeafstemning vil skabe større integrationsvilje? Andre ville nok mene, at den ville skabe større polarisering. Og videre, hvordan kan han være så sikker på, at vælgerne vil stemme 'rigtigt'? Qvortrups køligt kalkulerende individer har jeg i hvert fald ikke mødt i tidens ophedede debat om flygtninge og indvandrere.

Værter og gæster
"So ein Ding müssen wir auch haben" skriver Qvortrup, og han refererer selvfølgelig til folkeafstemninger. Hvis man skulle oversætte en anden af Qvortrups termer - "værtsfolk" - til tysk, vil det lyde knap så vakkert. Qvortrups "værtsfolk" bliver nemt til et herrefolk. En majoritet som henholdsvis kan straffe eller belønne et mindretal.
I et demokrati sondrer man ikke mellem værtsfolk og gæster - mellem første- og andenrangsborgere. Statsborgerskabet kan ikke gradbøjes. Det afhænger ikke af etnicitet. Der er mange danske statsborgere, som ikke er "etnisk danske". At have folkeafstemninger, som vedrører et særligt befolkningssegment, finder jeg dybt problematisk. Jeg forstår heller ikke, at man kan kalde statsborgere, som har boet her hele deres liv, for gæster. Det må vel være konsekvensen af Qvortrups tale om værtsfolket. Hvis der er værter, er der vel også gæster.

Fører ikke til racisme
Qvortrup hævder, at folkeafstemninger ikke fører til racisme. De er heller ikke en trussel mod et svagt mindretal. Qvortrup kan åbenbart ikke se, at hele hans argument er bygger på en sondring mellem "værtsfolket" og "de fremmede" (gæsterne). Handler hans argumentation ikke om, hvorledes flertallet må disciplinere de "fremmede".

Rationelle valg
Qvortrup tænker indenfor en videnskabelig tradition, som hedder 'rational choice'. Den grundlæggende forestilling er her, at folk handler rationelt i forhold til, hvad der tjener deres interesser bedst. Kort sagt:
Qvortrups individer er egoister. De har ikke ord som solidaritet, tolerance og gensidig forståelse i deres vokabularium. Tilbage er kun straf og incitamenter, som skal sikre, at individerne arbejder for det fælles bedste. Hvis spillet designes rigtigt, kan man derfor være sikker på, at vælgerne stemmer 'rigtigt'.
Spørgsmålet er imidlertid, om folk er så rationelle, som Qvortrup antager. Man kan blot referere til de mange veluddannede indvandrere, som ikke kan få et job. Det må Qvortrup have svært ved at forklare. De bliver jo netop straffet, selv om de har gjort alt for at integrere sig. Hvis de blev ansat, ville de også kunne bidrage positivt til samfundsøkonomien. At afvise dem er da alt andet end rationelt.
Hvordan kan Qvortrup være så sikker på, at folk handler rationelt, når de stemmer ved folkeafstemninger? Hvorfor skulle folk være mere rationelle her, end de er i alle andre af livets aspekter?
Hvis Qvortrups argument er så ahistorisk og uafhængigt af dets kontekst, som hans rationalitetsantagelse indikerer, vil han sikker kunne besvare følgende spørgsmål:
Hvilket resultat ville en afstemning om minoritetsrettigheder have fået i 30'rnes Tyskland eller i 90'ernes Ju-goslavien for den sags skyld? Ville vælgerne her stemme rationelt i bevidstheden om minoriteternes konstruktive bidrag til det pågældende samfund, og ville en afstemning om minoriteternes rettigheder skabe større sammenhængskraft og integration?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu