Læsetid: 3 min.

Stem om det etniske

5. februar 2000

Er det udemokratisk at inddrage den befolkningsmæssige sammensætning og fremskrivninger heraf i debatten?

Folkets udtryk
I en kommentar den 3. januar beskrev Carsten B. Laustsen - så vidt jeg kunne læse - den aktuelle politiks sande tilstand og forklarede på den baggrund, hvorfor Pia Kjærsgaard har held med sin bestemte form for retorik. I en efterfølgende kommentar den 26. januar får jeg så at vide, at dette var en forkert læsning. Da Carsten Bagge Laustsen samtidig benytter lejligheden til at give en karakteristik af god, demokratisk tale, som jeg sagtens kan tilslutte mig, skal jeg undlade en fortsat diskussion af den korrekte udlægning af den oprindelige klumme.

Godhedsindustrien
Carsten Bagge Laustsen's videre argumentation vedrørende udemokratiske debatformer og -attituder efterlader imidlertid nogle åbne spørgsmål. Som eksempel anføres nazisten, der tolker alle indvendinger, så de kommer til at passe i hans eller hendes kram. Og det er ikke svært at følge.
Hvis forhåndsindstillingen er en fundamentalistisk tro på, at den endelige sandhed er fundet, er der selsagt intet grundlag for alvorligt ment diskussion. Carsten Bagge Laustsen gør efter min mening også rigtigt i at anholde Pia Kjærsgaards brug af henvisninger til "godhedsindustrien" som måde at affeje argumenter på - selv om det naturligvis også på dette område må være tilladt at sætte kritisk fokus på interesser, der kan skjule sig bag de altid gode og uegennyttige intentioner.
Men der er grund til supplerende at pege på, at denne argumentationsfigur, hvor man går bag om ryggen på folk og søger at forklare deres holdninger og synspunkter i stedet for dialogisk at forholde sig til dem, langt fra er forbeholdt Kjærsgaard og hendes side. Noget tilsvarende ses, når andre henviser til en ikke erkendt "underliggende racisme", eller når "fremmedfjendskhed" ses som for-årsaget af diverse sociale baggrundsforhold. Hvor problemløsningsperspektivet hos Kjærsgaard er nedlæggelse af godhedsindustrien, er det her holdningsbearbejdende terapeutisk virksomhed over for de vildførte ofre. I begge tilfælde er det med andre ord en strategisk snarere end en kommunikativ rationalitet, der er på spil. Og det er det vel også i Carsten Bagge Laustsen's karakteristik af en stor del af befolkningen som "masse" - nemlig den (betragtelige) del som Kjærsgaards synspunkter viser sig at appellere til.

I åben dialog
Jeg deler Carsten Bagge Laustsen's ideal om demokratisk tale, hvor modargumenter tages som "udfordringer, man møder i åben dialog". Derimod finder jeg det mere end betænkeligt, når Carsten Bagge Laustsen også vil specificere og af-grænse denne tale med henvisning til argumenternes indhold. Som eksempel nævnes Kjærsgaards påstand om, at danskerne er ved at blive mindretal i deres eget land. Undskyld, men hvad er problemet? Er det udemokratisk at inddrage den befolkningsmæssige sammensætning og fremskrivninger heraf i debatten?
Ligeledes anføres Kjærsgaards tanker om en folkeafstemning over temaet: Skal Danmark være multietnisk? Jeg er enig i, at dette af flere grunde ville være en umulig idé; men jeg har svært ved at se, hvorfor det principielt skulle være udemokratisk at benytte folkeafstemning vedrørende indvandringslovgivning. Men måske mener Carsten Bagge Laustsen, at det pr. definition er udemokratisk at lade folket tale, sådan som det sker ved folkeafstemninger. I hvert fald mener han, at appeller til dette folk skal undgås, og det slås fast, at "i et demokrati kan ingen tale på folkets vegne". Rigtignok, men samtidig en sandhed med modifikationer.
Dels fordi alle, der ytrer sig, må gør krav på en gyldighed, der rækker ud over det blotte "jeg mener". Ellers kunne man lige så godt tie stille eller i hvert fald glemme alt om en kommunikativ rationalitet.
Dels er det vel de valgte repræsentanters opgave både at tale og træffe beslutninger på folkets vegne. Hvad man i den forbindelse kunne efterlyse var, at beslutningstagerne gik mere ydmygt til opgaven; indrømmede, at det nu om dage ofte er en vanskelig sag at finde frem til det fælles bedste, og at de af den grund i højere grad indlod sig på en seriøst ment dialog med befolkningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu