Sverige bliver lovprist for sin IT-tæft af den amerikanske presse. 'Shining Stockholm' er blevet Europas svar på Silicon Valley, skriver de. Hvordan er det kommet så vidt?
Det virtuelle rum
I de forløbne par uger er danske medier faldet i svime over, at den langhårede, danske softwarevirksomhed Navision pludselig har fået en markedsværdi på 25 milliarder kroner. Hvilket er mere end gamle, hæderkronede industriselskaber som ISS og
Carlsberg. Det er gået stødt op, op, op for firmaet, siden Fondsbørsintroduktionen i marts sidste år.
Nu er det måske på tide at kaste et blik over Sundet til det, nogle kender som forbuds-Sverige. For der sker ting og sager derovre. Der køres i et helt andet, højere gear på IT-fronten end herhjemme, hvor regeringen snakker om 'IT-fyrtårne' og lægger en pebernød af en milliard kroner til side til udvikling af informationsteknologi.
I Sverige er børsintroduktioner i Navision-størrelsen hverdagstrivialiteter.
Der er så meget fart på, at vore naboer er forsidestof i det amerikanske ugemagasin Newsweek i denne uge. Inde i bladet finder man en seks sider lang feature om en mirakuløs forandring, Stock-holm har gennemgået - forretningsliv, kunstverden, alt. Også de amerikanske aviser New York Times, Financial Times og Wall Street Journal har nyligt beskæftiget sig indgående med Stockholm - og ikke uden et vist beundrende tonefald. I tirsdags beskrev det svenske dagblad Dagens Nyheter på en hel side, hvordan udlandet er ved at ændre opfattelse af Sverige. "Newsweek hyllar Sverige", lød det glade budskab.
Forandringen er til det bedre og skyldes Stockholms eklatant blomstrende internetindustri.
Der er sket det, at hovedstaden er blevet ramt af en forrygende internetfeber. Stockholm betegnes nu som Europas svar på Silicon Valley, USA's IT-vækstcenter nr. et.
Hvordan er det kommet så vidt, fristes man til at spørge.
Men først følger et lille eksempel på, hvad der sker.
Det svenske internetfirma Spray har udviklet en populær portal til Internettet, som har 250 ansatte og benyttes af 450.000 mennesker i Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Italien. Senere i 2000 skal Spray en tur på børsen. Anslået værdi: Astronomiske 30 milliarder danske kroner!
Så springer vi fem år tilbage i tiden, da internetboomet for alvor tog fat; Claes Britton er redaktør på modebladet Stockholm New, og fra sit kontorvindue i Östermalm-kvarteret har han en dejlig udsigt, fortæller han i Newsweek. En dag i 1995 bemærkede han, at et halvt dusin nye beboere var ved at flytte ind i nogle tomme kontorlokaler i nærheden. De var alle drengerøve på nogle-og-tyve år og lignede, hvad Britton kalder "neopunk skateboardere". Han noterede sig også, at de arbejdede på de særeste tidspunkter af døgnet. Og mens de gjorde det, lyttede de til meget høj musik.
Det, drengene arbejdede på, var Spray, et program, man bruger til at designe internetsider med. I løbet af de næste seks måneder skulle disse neopunks skabe den største internetvirksomhed af sin art i verden. Firmaet udviklede sig, og nu fem år senere vil de score kassen big time, når de kommer på aktier.
I Sverige er der 8,9 millioner indbyggere. Over halvdelen af alle Sveriges voksne svenskere kan kalde sig internetbrugere. Antallet af dem er på et år - fra december 1998 til december 1999 - steget med 24 procent. Eksperter vurderer, at inden for de næste 12 måneder vil antallet af brugere stige til over 60 procent. Nuvel, Finland, Norge og Danmark er ikke langt efter svenskerne, og islændingene er allerede oppe og ringe på de 60 procent som verdens mest internetkonsumerende folkefærd. Men tallene afslører, at svenskerne altså er med på beatet.
Til forskel fra de andre nævnte lande arbejdes der i Sverige hårdt på at skabe internetforbindelser via bredbånd. Ved årets udgang vil 20 procent af Sveriges fire millioner husstande være koblet til bredbåndskabler. Denne teknik betyder, at adgangen til Internettet vil være op til 200 (!) gange hurtigere end gennem de eksisterende telefonforbindelser. Svenskerne glæder sig som børn juleaften.
Det konservative dagblad The New York Times spørger retorisk i en artikel fra oktober 1999, hvordan i alverden Sveriges økonomiske vækst kan være så stor. Til sammenligning, skriver avisen, er USA's økonomi i disse år i fortræffelig stand. Den er noget særligt og omgærdet af et skær af mystik. Og dog er den svenske økonomi helt på omgangshøjde.
Set fra et amerikansk synspunkt er det besynderligt, at en svensk velfærdsmodel, der grovæder 60 procent af sit lands økonomi for at sikre uddannelse, sygesikring og andre sociale ydelser, kan matche USA.
Til sammenligning sluger den amerikanske stat kun 32 procent nationaløkonomi.
Sveriges økonomiske vækst har haft positiv indflydelse på arbejdsløsheden, der nu er nede på 6,6 procent. I 1993 var tallet på 8,2.
En af hemmelighederne er, at Sverige har dereguleret vigtige industrielle områder som telekommunikation, luftfart og bankvirksomhed.
Og regeringen har vægtet det højt at få skabt en egentlig iværksætterkultur. Blandt andet ved at have meget lempelige regler omkring aktieoptioner til medarbejdere i stedet for løn. Kunne den slags ikke lade sig gøre, var et stort teknologisk foretagende som Seattle-baserede Microsoft aldrig blevet til noget.
Resultatet er, at den svenske high tech-industri blomstrer i et hidtil uset omfang. Alene Stockholm har i dag cirka 800 internetvirksomheder - flere end noget andet sted uden for USA. En stor del af landets økonomiske vækst stammer altså fra en industri, som ikke eksisterede for bare 10 år siden. Og Udenlandske virksomheder som Microsoft og Ford pumper milliarder af dollar ind i landet.
Det smitter af på handels- forretnings- og kulturlivet, og det ses håndgribeligt i Stockholm.
"Jeg vil mene, at Sverige er et af de mest imponerende markeder uden for USA, hvis man ser på iværksættervækst," siger Johan Ihrfelt, til New York Times. Han var en af drengene, der grundlagde Spray.
Hvorfor er Sverige så meget på forkant?
*Svenskerne har traditionelt altid været et teknologifikseret folkefærd. For 100 år siden havde Stockholm flere telefoner end Berlin og London, anfører News-week. Da mobiltelefonen dukkede op, kastede svenskerne sig over den med det samme - år før os.
*I sin delvise isolation i hjørnet af Europa har Sverige altid kigget til udlandet efter nye ideer og muligheder. I begyndelsen af 90'erne blev svenskerne hurtigere tiltrukket af Silicon Valley end andre udenlandske nationaliteter. Det vrimlede efter sigende med dem. Man rendte på dem på hvert et gadehjørne.
*Både Sverige og Finland har på et tidligt tidspunkt fundet det opportunt at investere kraftigt i computerfaciliteter på skoler og universiteter. De unge ved, hvad de har mellem hænderne, når de sætter sig til tastaturet.
*Ifølge OECD har Sverige i de senere år investeret en større del af sit bruttonationalprodukt i "viden" - research, udvikling og uddannelse - end noget andet land i verden.
Og nogle af Sveriges store virksomheder (som Volvo og Ericsson) har haft kapital og mod til at investere i internetfirmaer. Føromtalte Spray skulle f.eks. bruge 22 millioner kroner for at komme i gang med at udvikle, hvad der må have været et temmelig abstrakt begreb tilbage i 1995.
*En vigtig faktor for Stockholms nyvundne IT-stjernestatus er Kista, en teknologisk udviklingspark lidt uden for Stockholm. Den blev opført på en tidligere losseplads af firmaerne Ericsson og IBM engang først i 70'erne. I dag er Kista hovedsæde for 600 teknologivirksomheder og beskæftiger 27.000 mennesker. Igen et eksempel på Sveriges fornemmelse for teknologisk forkant.
USA er samlet set stadig hestelængder foran Europa, hvad angår mange internetområder.
Men Norden - og i særdeleshed Sverige og Finland - har et trumfkort, som ligger i udviklingen af den næste generation af e-handel. Med de gigantiske telekommunikationsgiganter Ericsson og Nokia (finsk) som primus motor er de nordiske lande førende i udviklingen af mobiltelefoner med adgang til Internettet - WAP'en (wireless application protocol).
For en gangs skyld er det Silicon Valley, som er nr. to.
