Kronik

Systemfejlen i velfærdssamfundet

23. februar 2000

Vi skal holde op med at tale udenom de reelle problemer: Der er problemer med flygtninge og ind-vandrere i det danske samfund i dag. Og det skyldes hverken flygtningene og indvandrerne eller danskerne. Det er selve systemet, der skal skydes på - ikke 'de fremmede' eller den øvrige danske befolkning!

Efter at have arbejdet intenst med problemstillingerne i Vollsmose-bebyggelsen i ca. fire måneder, sidder man uundgåeligt tilbage med en undren og nogle refleksioner, som det er nødvendigt at komme af med. Ikke så meget konkrete refleksioner over Vollsmose, men over det samfund eller system - det såkaldte 'velfærdssamfund' eller 'den danske model' - der ligger bag udviklingen i Vollsmose, og har tilladt denne udvikling at finde sted.
Vollsmose-arbejdet har for os givet anledning til at 'sige nogle ting højt', som vi generelt synes bliver fortiet eller ignoreret i den danske debat om byernes pro-
blemområder. De kommer her!
Vollsmose og mange andre almennyttige bebyggelser fra 50'erne og 60'erne blev oprindeligt bygget til familier med børn og et til to jobs. På grund af den førte boligpolitik i samme periode fik denne målgruppe imidlertid råd til at bo i eget hus, hvilket den generelt viste sig at foretrække.
Man begyndte derfor i stigende omfang at fylde en række af disse almennyttige bebyggelser med sociale klienter via boliganvisningen. En praksis, der stort set er fortsat siden.

Bebyggelserne var generelt designet som 'sovebyer', dvs. beregnet for folk i arbejde, og derfor ikke særligt velegnede til folk uden tilknytning til arbejdsmarkedet - der var ikke noget at lave! Resultatet blev de 'sociale ghettoer', som vi kender så godt i dag fra mange danske byområder.
Det er velkendt viden, at når sociale problemer koncentreres ud over et vist punkt, bliver de selvforstærkende, og dermed stadigt vanskeligere at løse. Ikke desto mindre fortsatte praksis med bo-liganvisningen, og den er siden også overført til flygtninge og indvandrere, der dermed placeres de dårligst tænkelige steder for integration i det danske samfund.
Det bliver selvsagt ikke lettere at 'integrere sig' i et fremmed land, når udgangspunktet er et socialt problemområde, hvor mange i forvejen er 'udstødte'.
Selvom dette er en meget kort version af historien, er der således ikke noget mystisk, hverken ved forløbet eller resultaterne. Det eneste mystiske ved historien er faktisk, at den tilsyneladende har fået lov at udvikle sig stille og roligt i den gale retning over en periode på over 30 år, stort set uantastet og imod bedre viden - men det er da faktisk også ganske gevaldigt mystisk!

Problemerne, som de ser ud i dag i det konkrete område, er mange og komplicerede. Her vil vi koncentrere os om nogle forhold af generel - dvs. national - betydning, der er dukket op i forbindelse med arbejdet med Vollsmose. Disse forhold dukker i høj grad op i forbindelse med flygtninge og indvandrere, og det er selvfølgelig fordi tilflytning af 'fremmede' til et land, som Danmark på mange måder synliggør de latente problemer i vort eget samfund.
Problemer, vi måske har vænnet os så meget til at leve med, at vi ikke længere kan få øje på dem. Pludselig bliver de mere synlige for os, og dermed får vi en ene-stående chance for at se dem og handle overfor dem - hvis vi altså tør?
Vores sociale sektor fungerer ikke - den løser i hvert fald ikke det danske samfunds sociale problemer. Det afgørende problem blandt mange er, at der fokuseres på problemer i stedet for på ressourcer: Tænk, hvis man for at få støtte fra det sociale system, skulle komme med en plan for sin fremtid og nogle konkrete idéer til, hvordan man ville realisere dem.
Men det skal man ikke. Man skal præstere mest mulig håbløshed og jammer og flest mulige problemer, 'så skal mor nok hjælpe dig!'. Prøv at se for jer, hvordan denne indstilling - personificeret ved en kvindelig dansk socialrådgiver - virker på en mand fra en langt mere patriarkalsk kulturkreds end den danske og ydermere en kulturkreds, det danske sociale system står helt fremmed overfor!
Vi har reel diskrimination i Danmark - for ikke at bruge ordet apartheid. Det er klart synligt på arbejdsmarkedet og i den private del af boligsektoren, og oplevelsen hos indvandrere og flygtninge er indiskutabel - og det rammer også i høj grad de stærkest socialt belastede danskere.
Danmark er kun et tolerant land overfor udlændinge, når de bliver hjemme og overfor socialgruppe fem, når de holder sig ude af syne! Derfor er det også så let for 'the
establishment' at skælde os andre ud for manglende tolerance. Det er jo ikke dem, der er konfronteret med konsekvenserne i hverdagen, vel?
Måske skulle de løse problemerne i stedet for at besvære sig over, at socialgruppe fem har problemer med de 'fremmede' og socialgruppe fire med både socialgruppe fem og de 'fremmede' osv.?

Det er stort set umuligt at etablere sig som mindre selvstændig erhvervsdrivende i Danmark - og leve anstændigt af det. Det er formentlig en hovedårsag til, at Danmark er det ringeste land i OECD til at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet.
Mange af vore tilflyttere kommer nemlig fra kulturer, hvor det er normen at klare sig selv og have egen virksomhed. I Danmark er dette imidlertid så besværligt på grund af bureaukrati ('bøvl') og et så højt skatte- og afgiftstryk, at det er næsten umuligt at skabe en an-stændig værditilvækst.
Hertil kommer, at nydanskerne også har sproglige og kulturelle barrierer at slås med. Det er imidlertid ærgerligt for det danske samfund. Vi modtager et stort antal potentielle, selvstændige erhvervsdrivende, som vi systematisk konverterer til sociale klienter - det må kunne gøres bedre!
Det er stort set umuligt at få klar besked om, hvad man gør forkert i Danmark. Til gengæld er vi utroligt gode til at komme med hentydninger, fryse folk ud uden forklaringer etc.
Dette mummespil er faktisk meget svært at gennemskue for folk, der kommer fra kulturer, hvor det er mere normalt at melde klart ud, sige hvad man mener, råbe højt osv.
Det er heller ikke let for mange danske drenge i dagens børneinstitutioner og folkeskoler; det danske samfund er i dag i høj grad præget af en kvindedomineret 'omsorgskultur', og det er der meget godt ved, men der er også problemer.
Disse problemer bliver stadigt tydeligere i disse år, bl.a. i relation til flygtninge og indvandrere, hvor især drengene og de unge mænd har meget, meget svært ved at forstå, hvad det danske samfund og danskerne forventer af dem!

Vi skal først og fremmest holde op med at tale udenom de reelle problemer: Der er problemer med flygtninge og indvandrere i det danske samfund i dag. Mange problemer. Men flygtningene og indvandrerne er ikke hovedårsagen hertil, og det er heller ikke danskerne, der er specielt dumme eller intolerante.
Det er det danske velfærdssystem, der ikke kan klare opgaven blot nogenlunde anstændigt tilfredsstillende, hvilket selvfølgelig er utilfredsstillende for befolkningen. Det er med andre ord det danske establishment, der skal skydes på - ikke 'de fremmede' eller den øvrige danske befolkning!
Og ret beset - det drejer sig om at løse vores andel af nogle væ-sentlige, internationale humanitære opgaver ved at integrere få procent 'fremmede' i et af verdens rigeste samfund.
Vi kan ikke være bekendt, at det skal være så svært! Politikere og topembedsmænd i stat, amter og kommuner - få tingene til at fungere anstændigt, og gør det nu!
Men så enkelt er det ikke. Og her kommer vi tilbage til den mystiske historie. For årsagen til at det kunne gå så galt i Vollsmose og andre steder, på trods af alle gode intentioner og bedre viden, er selvfølgelig den samme som årsagen til, at beslutningstagerne nok ikke umiddelbart kan gøre det særligt meget bedre.
Det er fordi vores offentlige systemer i dag er skruet sammen til at løse veldefinerede, fagligt af-grænsede problemer indenfor klart definerede strukturer. Problemer som Vollsmose er hverken veldefinerede eller afgrænsede, og 'falder derfor ned' mellem de organisatoriske enheder.
Dermed bliver problemerne komplicerede at håndtere (og be-sværlige og farlige!). Den slags problemer er bureaukratier (i gammel Webersk forstand) ikke indrettet til at løse, men desværre har alle væsentlige problemer i vort samfund i dag disse karakteristika!
Der er selvsagt ingen fornuftige mennesker, der giver sig i kast med at løse besværlige, komplicerede og farlige problemer med mindre, de er nødt til det. Og det er de kun, hvis der ikke er nogen tvivl om, at 'aben er deres':
Komplicerede problemer kræver enkle organisationer og eentydige ansvarsforhold, hvis de skal løses! Her er der desværre en helt grundlæggende systemfejl i den bureaukratiske organisationsform. Den er kompliceret, og kan derfor kun løse simple problemer! Dens eneste tilbageværende formål må være at sikre, at alle kan fralægge sig ansvaret for de virkelige problemer i samfundet. Det er den i det mindste god til!
Mulige løsninger? Tværgående projektorganiseringer i de offentlige systemer med klart placeret ansvar for de komplicerede problemer, selvstændige totalbudgetter for de pågældende områder, kompetence på samme niveau som de eksisterende basisenheder og en udstrakt grad af initiativret og -pligt. Kort sagt en revolution i den offentlige sektors organisering... og ledere, der kan håndtere uklare kompetenceforhold i hverdagen!

Henrik Kærgaard og Marianne Båstrup-Larsen har været projektledere for Vollsmose helhedsplanen. Henrik Kærgaard holdt i går oplæg om 'systemfejlen' i velfærdsstaten på det første i Luftskibet - Forum for Systemdebat, der foregik på Holmen, København.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu