Læsetid: 3 min.

Udsigtsløs aktindsigt

Debat
1. februar 2000

Det er på tide, at der indføres regler om sanktioner mod offentlige myndigheder, som bevidst forsøger at unddrage sig borgernes kontrol

Offentlighed
Et bærende element i lov om offentlighed i forvaltning er, at borgerne skal kunne føre kontrol med, at alt går rigtigt til i den offentlige forvaltning.
I forarbejderne til offentlighedsloven lægges der så meget vægt på kontrolelement, at der efter min opfattelse er tale om en form for borgerligt ombud i forhold til at udøve denne kontrol. Man finder i de vigtigste betænkninger, fra 1963 og 1978, henvisninger til, at loven skal medvirke til at dæmme op for den omsiggribende politiske ligegyldighed, og være en yderligere sikring af borgernes retssikkerhed, udover den beskyttelse man finder ved ombudsmandsinstitutionen.

Ulden facon
Da jeg i foråret 1998 blev bekendt med, at privatiseringen af Tele Danmark, herunder tvangsindløsningen af private investorers aktier i det daværende Jydsk Telefon Aktieselskab var foregået på en, skal vi sige, ulden facon, mente jeg, at det måske var på tide at leve op til det borgerlige ombud at kontrollere, hvordan det egentlig gik til.
Jeg søgte derfor aktindsigt i Forskningsministeriet og bad om i første omgang at få udleveret en kopi af journal-listen (en fortegnelse over samtlige dokumenter, som har indgået i sagen). Jeg bad ligeledes om at få udleveret en kopi af en udtalelses fra Kammeradvokaten, som fra Folketingets talerstol var blevet citeret for at give udtryk for, at tvangsindløsningen af aktierne i Jydsk Telefon Aktieselskab med videresalg for øje var at forfølge mål, der ikke havde hjemmel i gældende lovgivning.
Forskningsministeriet besvarede ikke min anmodning om udlevering af sagens journal-liste, og afviste med henvisning til en bekendtgørelse fra 1991 udstedt af Finansministeriet at udlevere kopi af kammeradvokatens udtalelse.
Jeg henvendte mig herefter til Folketingets Ombudsmand, som den 10. maj 1999 udtalte kritik af den måde Forskningsministeriet havde behandlet min aktindsigt på. Folketingets Ombudsmand lagde i sin udtalelse vægt på, at Forskningsministeriet havde undladt at lave en konkret vurdering af, om samtlige dokumenter i sagen kunne unddrages aktindsigt med henvisning til bekendtgørelsen.
Folketingets Ombudsmand pålagde derfor Forskningsministeriet at genoptage sagen med henblik på at gennemgå samtlige dokumenter for at afklare, om de var omfattet af Finansministeriets bekendtgørelse (der alene undtager dokumenter, som kan karakteriseres som brevveksling under forskellige former).
Folketingets Ombudsmand pålagde endvidere Forskningsministeriet at sandsynliggøre, at sagens journal-liste kan karakteriseres som "brevveksling", og i modsat fald at stille en kopi til rådighed for mig.

Hørte ikke noget
På trods af Folketingets Ombudsmands kritik hørte jeg ikke fra Forskningsministeriet førend jeg rettede henvendelse til statsministeren om sagen. Jeg modtog herefter et kort brev fra Forskningsministeriet, hvori man meddelte mig, at jeg først kunne forvente svar i løbet af efteråret 1999.
Ved efterårets udløb den 1. december 99 havde jeg stadig ikke hørt fra Forskningsministeriet, hvorfor jeg besluttede at lægge sag an mod Forskningsministeriet; men da jeg mener, at offentlighedsloven medfører en vis grad af borgerligt ombud til at kontrollere offentlige myndigheder, fandt jeg det urimeligt, hvis jeg selv skulle finansiere en retssag mod Forskningsministeriet.
Derfor bad jeg i et brev af den 7. december 99 Folketingets Ombudsmand om at henstille til fri proces i en retssag mod Forskningsministeriet, idet jeg med rettens hjælp ville sikre mig en kopi af sagens journal-liste.
Den 21. december 99 meddelte Forskningsministeriet mig så, at jeg først kunne forvente en afgørelse af min aktindsigt i løbet af foråret 2000, og den 17. januar 00 meddelte Folketingets Ombudsmand, at han ikke for tiden kunne anbefale, at jeg bevilges fri proces til sagsanlæg mod Forskningsministeriet.
Jeg mener, at denne sag må give anledning til alvorlige overvejelser med hensyn til sikring af borgerens retssikkerhed i forbindelse med aktindsigt, når det tilsyneladende er afhængig af den enkelte borgers privatøkonomi, hvorvidt borgeren kan tvinge offentlige myndigheder til at underkaste sig den kontrol, som borgerne i henhold til offentlighedsloven har pligt til at udføre. Derfor mener jeg, at det må være på tide, at der indføres regler om sanktioner mod offentlige myndigheder, som bevidst forsøger at unddrage sig borgernes kontrol af deres virksomhed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her