Læsetid: 2 min.

Danmark skal nok bestå

13. marts 2000

I disse år er det de importerede begreber multikultur og multietnicitet, der er på toppen. For nogle årtier siden var det fællesskab og solidaritet

Sov så trygt, Pia
Woody Allan siger, at når han hører Wagner-musik får han en umiskendelig lyst til at indvadere Polen. Der er to ord: Multikulturel og multietnisk, som kan give mig en åbenbar lyst til at omfavne Pia Kjærsgaard og hviske hende i ørerne: Så, så, det er ikke så slemt; de multikulturtilhængere, inklusive en del af meningsdannere på Information, ved ikke hvad de taler om. Sov så trygt Pia. Danmark skal nok bestå.
Det er moderne at tale om et multikulturelt/-etnisk samfund. Disse begreber kan give os et billede af et tolerant frit samfund, hvor hver og en kan dyrke sin kulturelle og etniske kæphest, på nethinden. Forskellighederne skal have lov til at blomstre. De libanesiske kristne skal udfolde sig i Danmark på lige fod med de iranske shiitter, de irakiske shiitter, de jordanske sunnier, og polske katolikker.
Gloserne multikulturel og -etnisk er hit. Ord der har deres oprindelse i USA og Storbrittanien.

Antihumanisme
Samfundsforskningsmæssigt er multikulturalisme og multietnicitet først og fremmest brugt for at konceptualisere befolkningsstrukturer i netop disse to lige nævnte lande. Forståeligt nok.
USA er et land som er opstået gennem multietnisk indvandring i den nyere tid. Storbritannien har været et imperium omfattende flere folkeslag i Asien, Afrika, Amerika og Australien.
Men hvem siger, at det som af historiske grunde har præget USA og Storbritannien i dag også skal kendetegne Danmark og de andre europæiske lande? Det siger globaliseringselskere, disse globetrotter, som bedre kender New York og London end Skagen og Ebeltoft.
Men at råbe højt om det multikulturelle og multietniske i Danmark kan sandelig opfattes som antihumanisme; humanisme er jo den holdning, at mennesket er altings mål. Denne holdning søger at overvinde kultur-kløften mellem folkene. Multietnicitet graver derimod kløfter. At man sætter mere vægt på Hussains værdi som menneske end på Hus-sains værdi som rettroende muslim er humanisme.

Appelsiner og æbler
Det omvendte er et forsøg på at dyrke appelsiner i en æbleplantage.
Det er en trivialitet at konstatere, at ethvert menneske har sin historie som kan omfatte bestemte kulturelle og etniske rødder og en given religion.
Det er dog først og fremmest det givne menneske, der skal respekteres, og ikke den pågældendes hele etniske, kulturelle og religiøse baggrund. Men hvad har det med hitbegrebet multikulturalisme at gøre? Har Danmark ikke altid været 'multikulturelt'?
Sov så trygt, Pia. De intellektuelle er ikke bedre eller værre end andre; de elsker også at have deres hits, og er underlagt modefænomener.
I disse år er det de importerede begreber multikultur og multietnicitet som er på toppen. For nogle år siden var det fællesskab og solidaritet. Om nogle år bliver det måske neo-humanisme og neonationalitet?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu