Læsetid: 3 min.

Dans på stedet

22. marts 2000

Jeg har udeladt lyspunkterne for at bekæmpe frimureri og faglig inkompetence i branchen

Replik
Fejlcitater, sarkasmer og vildledende manøvrer er, hvad der kom ud af, at Information pressede diverse ledere i dansemiljøet til at lukke munden op. Hertil er der at sige:
Kristina Sloth, leder af Dansens hus i fem år, anser at min "balletbaggrund" gør mig ukvalificeret til at forstå "andre tilgange" - og dette notoriske vås deler hun ud af, sammen med Louise Seibæk fra Dansescenen. Med et erindrer jeg følgende: Kristina Sloth er netop begyndt sin karriere som leder, diskussionen foregår i kontorerne, og hun kvidrer frejdigt: "Jeg ved gudskelov ingenting om dans!"
Vi talte om træningsmetoder og genrer. Kristina, du er sørme kommet hurtigt efter det - moderne lederskab eller Jytte Hilden-syndromet - i alle fald lyttede du til de gale. Endvidere går mine tanker til f.eks. Tina Høj-lund eller
Vladimir Damianov, eller andre klassiske ballet-dansere, som beåndet og funklende dansede ultra-moderne dans ved en konkurrence på Det Kgl. Teater. Min egen karriere vil jeg ikke fremdrage.

Et beskidt trick
Louise Seibæk bruger verdens ældste dirty trick, at fejl-citere en person, og bagefter angribe vedkommende. Beviset på hvor reaktionær Eske Holm er, er, at jeg ville nedlægge Dansescenen, så de stakkels koreografer ikke har husly: Uvederhæftigheden blomstrer op: Jeg skrev udtrykkelig i Teater 1, at Dansescenen skulle afvikles som ene sted for dans, gøres til multikulturelt hus, og lave sæsoner med koreografi. Med ryggen mod muren dummer vi os alle.
Nyt Dansk Danseteaters Poul Richardt Pedersen fyrer billige jokes af, jeg minder ham om "Jehovas vidner", og endvidere sukker han: "- det har Eske Holm brokket sig over i årevis." Ja, er det ikke død-sørgeligt - for faget? Mit interne opråb ved årsskiftet 1995/96 skitserede mange problemer i Dansemiljøet og skolingen - det er gået støt ned ad bakke lige siden, min erfaring og mit blik var fremsynet, ikke bagstræberisk.

De filosofiske guruer
David Steele, rektor for Skolen for Moderne dans, lyver sig forsøgsvis ud af problemerne, han siger i Information: "Mahler og Klein står kun for en lille del af uddannelsens filosofi." Det er løgn, fordi Steele egenhændigt hyldede parret, og udnævnte dem til "skolens filosofiske guruer" ved afgangs-fest juni 1999.
Substansen om teknik, arbejdsløshed, ulovlige og a-demokratiske tilstande, føleri og for lidt fysik og muskler etc. diskuteres ikke. Heller ikke at rektor har truet adskillige studerende med at falde i unåde, hvis de ville omgås mig professionelt.
Jeg har set den amerikanske Barbara Mahlers solooptræden. Hendes intime bækkenøvelser og berøringer - i lang tid og gennem åben dør - og jeg har set hendes koreografi, som rektor udsatte de studerende for, og set og fået forklaret Kleins metoder, af studerende i sin tid og fra kursister, og mener, at det er 'Kejserens nye Klæder'.
Naturligvis vil jeg blive betragtet som reaktionær - men magen til eftersnakkeri på
forældet 70'er pædagogik og føleri har jeg ikke stødt på.
Og så kan man - let - stykke en bedre uddannelse sammen, hvis man får et stipendium, og vejledes i brugen af De frie Ungdomsuddannelser, som sammen med Marie Brolins brillante resultater i Århus, bl.a. rummer både Martha Gardner's og nu snart Anja Gaardbo's tilbud. Pædagogisk langt over, hvad 'Skolen for moderne dans' har tilbudt, og kan tilbyde.
Min kriseanalyse siger udtrykkeligt, at jeg har udeladt lyspunkterne bevidst, og forsøgsvist bekæmper frimureri og faglig inkompetence i branchen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu