Musik skabt i Danmark er tit mindre genial end udenlandsk musik, og ofte lyrisk snarere end dramatisk
Kulturarv
F L Æ Kunzen, hvem er det? Det er en tysk-dansk komponist, der er ved at blive kendt takket være to værker: Det store korværk Skabelsens Halleluja og operaen Holger Danske, som i Kirsten Dehlholms iscenesættelse snart opføres på det Kongelige Teater, og som indspilledes på CD 1995.
Holger Danske, der har libretto af Jens Baggesen, blev opført i 1789, og mange anser den i dag for at være den første betydelige danske opera. Den minder lidt om Mozarts opera Bortførelsen fra Serailet.
Tyske indvandrere
Det har slået mig, at dansk musik i en vis forstand først opstår omkring år 1850. Komponisterne omkring år 1800 er tyske indvandrere: J A P Schulz, Weyse og Kunzen. Ikke mindst Schulz og Weyse har været afgørende for den danske musikalske identitet. Schulz blev kendt for nogle syngespil, bl. a. Høstgildet fra 1790. Også Kuhlau og Frölich er indvandrede tyskere. Kuhlau har komponeret det danske nationale syngespil
Elverhøj. Og Frölich er ved siden af Kunzen ophavsmand til de første interessante symfonier i Danmark, hvortil jeg ikke regner Weyses symfonier. Dupuy var en omvandrende franskmand, der komponerede operaen Ungdom og Galskab 1806. Det er den første danske opera, der har holdt sig på repertoiret. Selv J P E Hartmann, der inkarnerer det danske og nordiske, var sønnesøn af en tysk indvandrer, Johann E Hartmann, der komponerede musik til Ewalds Fiskerne.
Gade den første dansker
Først med Niels W Gade får vi en dansk komponist i betydningen en komponist, hvis slægt længe har boet i Danmark. Men til gengæld var Gades musik stærkt inspireret af tysk musik, især Mendelssohn. Så i perioden indtil 1850 var dansk musik enten musik skabt af tyskere (Weyses sange) eller tysk musik skabt af danskere (Gade).
Der kommer mere dansk musik efter 1850 ved siden af Hartmann og Gade. Især Peter Heise og Lange Müller har bidraget til det, vi forstår ved dansk musik. Og i begyndelsen af 1900-tallet skaber Carl Nielsen musik, som ofte har en dansk tone.
Den danske tone
Danske komponister var længe om at gøre sig gældende sammenlignet med digtere og malere. Alligevel vil jeg hævde, at dansk musik findes. Hermed mener jeg følgende minimale påstande. Det er musik skabt i Danmark, som ofte er mindre genial end udenlandsk musik. Men som det netop fordi den er dansk, giver en særlig mening for danskere at høre. Jeg tør næsten ikke bruge ordet kulturarv.
Desuden vil jeg hævde, at der findes en dansk tone. Dvs, at der findes musik, som lytteren kan høre er dansk, selv om han ikke ved det. Men det gælder unægteligt også, at vi kan høre den danske tone, fordi vi ved, at den er der. Er det muligt at høre den danske tone i Weyses Ingemann-sange, hvis man ikke kender dem?
Ægte og inderligt
Hvad er den danske tone? Det er det lyriske snarere end det dramatiske. Det er det lidt beskedne og gemytlige og 'inderlige', som jeg forbinder med tyske komponister som Lortzing og Nicolai, hvis operaer er tyske, men i mine ører har en 'dansk' tone. Selv når vi tænker 'dansk', gør vi det inden for et tysk paradigme.
Vi har helt accepteret den tyske forkærlighed for det 'ægte' og 'inderlige' i modsætning til den franske 'udvendighed'.
Derimod har vi svært ved at identificere os med det mere dramatiske og grandiose, der findes hos tyske komponister som Beethoven og Wagner.
Derfor er det gemytlige syngespil mere karakteristisk dansk end den dramatiske opera. Vi synes, at den voldsomme og ekstatiske Rued Langgaard næsten er udansk.
Nationalistisk musik
Dansk musik er ikke aggressivt nationalistisk. Både Norge og Sverige har langt mere nationalistisk og nationalromantisk musik. Des-uden spiller folkemusikken en langt større rolle i norsk og svensk klassisk musik. Grieg er et godt norsk eksempel på folkemusikindflydelse og nationalromantik. Harald Sæverud, der er en af de største norske komponister i 1900-tallet, inddrager ofte folkemusik. Sverige havde i begyndelsen af 1900-tallet flere betydelige nationalromantiske komponister, Hugo Alfven og Kurt Atterberg f. eks. Noget tilsvarende kan jeg ikke finde i dansk musik. Vagn Holmboe og Rov-sing Olesen var ganske vist inspireret af folkemusik. Men det var andre landes folkemusik! I øvrigt var det en australsk komponist og pianist, Percy Grainger, der i 1920'rne indsamlede, indspillede og bearbejdede dansk folkemusik.
Dansk musik har også i 1900-tallet haft tyske forbilleder. Samt af og til franske. Fra 1960-erne har det i voksende udstrækning været amerikanske forbilleder (bl. a. Cage og minimalismen) og delvist også den tredje verdens musik.
Mere kendt i udlandet
Dansk musik eksisterer ikke i modsætning til, men i samspil med udenlandsk. Det bør tilføjes, at flere danske komponister var mere kendt i udlandet end i Danmark. Asger Hamerik arbejdede i USA og var direktør for konservatoriet i Baltimore 1871-98, og Paul von Klenau boede i Tyskland, hvor han fik adskillige operaer opført i mellemkrigstiden. Desuden giver den internationale CD-industri anledning til opdagelsen af glemte danske komponister, senest Victor Bendix. Det ville være synd at sige, at danskerne er vilde med dansk musik.
