Læsetid: 2 min.

Far c/o Inf.

18. marts 2000

Inf. fortæller ikke om de alkoholiserede fædre, der ikke har givet en lyd fra sig i fem år og pludselig skal 'lege' far igen

8. marts
Jeg bliver så tosset, når jeg gang på gang kan læse og høre for forfærdeligt synd, det er for alle de mænd, der ikke ser deres børn på grund af onde mødre. Sidst, jeg læste det, var 8. marts her i avisen.
Men historiens anden vinkel er alkohol, narko, vold osv. Det er fædre, der ikke har givet en lyd fra sig i 5 år, og pludselig skal "lege" far igen. Vi snakker om børn, der bliver tvunget til samvær med fuldstændige fremmede mænd. (I et barns liv er fire år lang tid). Der er ingen, der hører på børnenes angst andre end mødrene. Der så kæmper en kamp for at holde faderen så langt væk som muligt, for at give deres børn en tryg barndom. Nægter de længe nok kommer de til sidst i fængsel. Der er kvinder der står til 40 dage fordi de forsat nægter at udlevere deres børn. Mon de gør det for sjov?
Der findes kvinder i dette land, der er blevet mishandlet og frygter for deres og børnenes liv. Vi snakker om kvinder og børn, "der går under jorden" for at få fred.
Der skal være forståelse for disse kvinder og børn.

Der må være en grænse
Jeg er fuldstændig ligeglad med den sæd, de mænd har doneret. Det skal ikke give en eneste rettighed, hvis man ikke er ansvarlig over for mor og barn. Det at få børn burde ikke kun give rettigheder, men også forpligtelser.
Det er en stor misforståelse, at statsamterne er på kvindernes/mødrenes side. Frank Jensen har på sin egen fami-lies vegne og alle andre danske mænd gjort det umuligt at få fred fra fædre der er fulde af alkohol, narko og fravær.
Ellers står Foreningen Far parat med en hjælpende hånd. De er fuldstændig ligeglade med, hvordan du har opført dig over for barn og mor. Her er der kun et krav, og det er, at du er far på papiret. Alle børn skal se deres fædre, uanset hvilken historie, der ligger til grund for mødrenes kamp for det modsatte. Mænd tror, at de er så vigtige, at kvinderne nægter samvær for at genere dem.
Mænd kan ikke forestille sig at det simpelthen er fordi de ikke er gode nok som fædre og kvinderne bare beskytter deres børn.
Fork. af red.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu