Kronik

Farvel til en Internet-verden uden filter

Debat
17. marts 2000

I takt med at mobiltelefonerne får Internet-adgang, vil operatørerne blokere for den fri adgang til nettet, siger den franske erfaring
Det virtuelle rum
Af FLORENT LATRIVE
Det lyder som en futuristisk vision: Internettet via mobiltelefonen. Man forestiller sig allerede, at man går ind på Kongresbiblioteket på sin mobil, sammensætter sin egen personlige webside, vælger mellem tusindvis af forskellige tjenester...
Forkert! Næppe har man hørt de første lovprisninger af WAP (Wireless Application Protocol) - den teknologi, der skal levere Internet-tjenesterne via mobiltelefonen, og ifølge Nokias reklamer for den nye telefon "kombinere web'ens righoldighed med mobilens enorme frihed" - før kampen om at styre abonnenten ind på de lukrative og omhyggeligt udvalgte tjenester er brudt ud med fuld styrke.
"Jeg frygter, at web'en skal miste sin neutralitet. Jeg er bange for, at leverandørerne til Internet-adgang vil lokke folk til kun at læse visse informationer og fortælle dem, hvor de skal købe deres sko," sagde web'ens opfinder, Tim Berners-Lee, sidste år.
Med nettets udbredelse til mobiltelefonerne ser det ud til, at hans bange anelser er berettigede.

De første, der anklages for at ville indskrænke Internet-nomadens bevægelsesfrihed, er teleoperatørerne, som er fast besluttede på ikke at nøjes med rollen som transportør af informationer.
I Frankrig spiller France Télécom (Itineris), Cegetel (SFR) og Bouygues en central rolle: Alle data går igennem dem. Autorité de régulation des télécoms (ART), der er branchens politibetjent, har for nylig sagt, at "mobiloperatørerne har gode muligheder for at binde abonnenterne til sig".
Hvis man havde håbet på at bruge sin mobil som en simpel terminal for adgang til en uendelighed af tjenester, har man taget fejl.
Den foreslåede model minder mere om en række televisuelle 'buketter' end web-adgangen via en computer.
"Operatørerne udvælger selv deres tjenester, og de har indflydelse på prisen og præsentationen," forklarer direktøren for en WAP-tjeneste. "Det er ikke en åben model som Internettet."
F.eks. giver Nokia 7110 udelukkende adgang til tjenester, der kontrolleres af France Télécom, er udviklet internt eller omhyggeligt udvalgt - f.eks. børskurser, vejrudsigt og hotelreservationer. Når den nye abonnent kommer ud af forretningen med sin telefon, opfordres han til at bruge Itineris og ingen andre operatører.
Det stiller selskabet i en gunstig position: Det kan opkræve sin afgift på tjenesterne i buketten og udbrede sine reklamer til et publikum, der nærmest er bundet til at se dem.

I princippet er det dog stadig muligt at få adgang til en hvilken som helst WAP-tjeneste på sin computer og ikke begrænse sig til valg, der er forudprogrammeret af France Télécom. Men nu synes dette alternativ udelukkende at være af teoretisk art: Nogle dage er der f.eks. adgang til korttjenesten Ismap (som ikke findes i France Télécoms buket), men nogle timer senere er den der ikke længere. Det svarer til, at en Internet-bruger ikke kunne få adgang til alle de websider, han har lyst til.
En anden mulighed for at slippe ud af operatørernes greb er at konfigurere sin telefon til andre WAP-tjenester via en forbindelse, som ikke kontrolleres af en teleoperatør. Men det er besværligt, for brugeren er nødt til at fravælge mange andre ting i telefonens undermenu. Og så skal man altså kende eksistensen af denne mulighed.

I denne kamp om at tage abonnenten som gidsel befinder telefonfabrikanterne sig i første linje. Hvis operatørerne vil favorisere deres egne buketter, må de indgå aftaler med Nokia, Ericsson og andre, som blokerer deres mobiltelefoner for at begrænse adgangen til ikke-autoriserede tjenester.
"Vi holder fast ved, at vores telefoner skal blive ved med at være åbne," siger Laurent David fra Nokia France. "Internettets rigdom er antallet af tjenester, mangfoldigheden. Sådan må det også være med det mobile Internet."
Men den gode vilje er ikke nok. "Hvis alle de andre fabrikanter beslutter at blokere deres telefoner, og ingen operatør vil have vores, fordi de ikke er blokerede, så vil vores position være vanskelig at opretholde," siger David.
Endnu er mistanken om, at operatørerne vil blokere deres tjenester, ikke blevet bekræftet. Men situationen er meget spændt, som det fremgår af planerne om at oprette Association française pour l'Internet mobile (AFIM).
Officielt er formålet med denne sammenslutning, som skal omfatte Yahoo!, Alta Vista og Internet Télécom, at fremme ubegrænset adgang til nettet. I praksis skal den lægge pres på operatørerne for at undgå, at alt bliver blokeret. Man kan forestille sig, at AFIM vil indbringe sager for de regulerende organer som ART eller Konkurrencerådet.
Operatørerne erklærer sig ikke-skyldige. "Vi abejder inden for Internettets logik, og det er en åben verden," siger Guy Lafarge, marketingdirektør for France Télé-com Mobile. Han lover, at der i de kommende måneder vil blive forsket i at 'komme ud over buketten'. Men han understreger, at Internettet via mobiletelefonerne er noget ganske særligt:
"På en computer går folk på opdagelse, men på mobilen er de helt med på, at vi hjælper dem med at vælge."
Det er et ønske om fremtidige Internet-nomaders adfærd, som ved et lykkeligt tilfælde falder sammen med behovet for at gøre de betydelige investeringer i infrastrukturen rentable:
"Jeg ser gerne, at mobiloperatøren investerer 30 miliarder i nettet, og at vi støtter terminalerne, men der må være økonomi i det!"
Så selv om en total blokering synes "absurd og uholdbar på længere sigt", som formanden for AFIM, Sebastien Crozet siger, må vi vænne os til et stærkt pres fra operatørerne. Og endnu værre: Når mange firmaer gør oprør mod de manøvrer, man forestiller sig fra de etablerede operatører, er det med den ambition at fremstille deres eget udbud af tjenester.
Forretningskæden Phone House lancerer sit i april. Yahoo! har allerede underskrevet en aftale med Siemens med henblik på at tilbyde sine tjenester (nyheder, sport, vejr) på alle firmaets mobiltelefoner. Internet Télécom arbejder med en række kunder for at hjælpe dem med at sammensætte deres buketter. Alle regner med at sikre sig eneretten som portal til abonnenternes telefoner og på den måde sikre sig et maksimum af trafik.
"De store firmaer vil alle oprette portaler, der er tilpasset deres kunder og forsøge at få dem installeret som de eneste," mener Cédric Nicolas, teknisk direktør for d'Ubicco, et foretagende, der har specialiseret sig i brugerudstyr. "Og de, der distribuerer terminaler direkte, har gode kort på hånden, fordi de er i direkte kontakt med abonnenten."
Med Internettet på mobilen må man regne med at gå fra Internettets åbne verden til i bedste fald en mangfoldighed af næsten lukkede verdener.

Florent Latrive er medarbejder ved det franske dagblad Liberation

© 2000 Libération & Information.
Oversat af Birgit Ibsen

Apropos - WAP hva'ba'?
*Internettet flyder over med nye hjemmesider, der fortæller om fænomenet WAP, Internet-adgang via mobiltelefon. Men ude i virkeligheden er der ikke ret mange WAP-mobiltelefoner. Nokia er den eneste producent, der i dag sælger de nye telefoner, og TeleDanmarks butikker kan langtfra tilfredsstille den hjemlige efterspørgsel. Ericsson og Motorola er imidlertid tæt på med deres mobiltelefoner med Internet-adgang, og branchefolk vurderer, at næsten alle nye mobiltelefoner om få måneder vil have indbygget WAP. Det vil formentlig betyde udskiftning af mobiltelefoner i hastig takt - indtil man i en ikke så fjern fremtid når til næste generation: GPRS-mobiltelefoner.
I modsætning til WAP, der begrænser Internet-adgangen til de af operatørerne udvalgte hjemmesider, vil disse telefoner give vid Internet-adgang foruden muligheden for at ringe næsten-globalt på mobiltelefonen. Derfor forudses om få år et nyt forbrugerskift fra den første generation af WAP-telefoner til GPRS-telefoner.
Ikke underligt, at folk i branchen forudser en årlig vækst på 70 procent på markedet for mobil kommunikation. jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her