Kronik

Nu er vi da heldigvis blevet klogere

27. marts 2000

Den virkeliggjorte socialisme led af mange problemer, som ikke nødvendigvis er marxismens. Men måske kræver socialisme en stålsat karakter

Historisk set
I det forgangne år har mange kronikører beskæftiget sig med forholdet omkring marxismens fald i Østeuropa og Sovjet samt venstrefløjens holdninger i dansk politik, før det kom så vidt. De fleste af dem tog afstand fra marxismen, men der har været en tendens til ligesom underforstået at hævde: "Nu er vi da heldigvis blevet klogere."
Nogle af de spørgsmål der rejser sig, er selvfølgelig: "Hvad var der galt med marxismen?"
For at yde Karl Marx retfærdighed, må det imidlertid være på sin plads at påpege hans oprigtige indignation over de vilkår man dengang - i midten af det nittende århundrede - bød arbejdere. Denne indignation var en væsentlig drivkraft for ham, hvad han må krediteres for i eftermælet. Samtidig var han en forkæmper for en mere ligelig fordeling af Jordens goder, og det var vel i grunden ikke så galt.
Som bekendt var arbejdernes forhold dengang elendige. Arbejderfamilier levede på et eksistensminimum, og børnearbejde var almindeligt. Først henimod slutningen af århundredet - da arbejderne begyndte at slutte sig sammen, - blev forholdene ændret til det bedre.
Få filosoffer har haft en så afgørende indflydelse på menneskers - især arbejdernes - fysiske tilværelse som Karl Marx. Han og hans ven, Engel, udarbejdede i fællesskab Det Kommunistiske Manifest, som blev publiceret for 152 år siden. Dette dokument kom til at forandre verden, og det er evident, at der er milevid forskel på arbejdernes vilkår dengang og nu. Men er Karl Marx' tanker levedygtige i dag?

At kommuniststyret i det tidligere Sovjet og i andre østeuropæiske lande har voldt landene stor skade, er blevet åbenbart for enhver. Men man glemmer, at det stort set var ledernes menneskelige fejl og svaghed, der lå til grund. Den højt besungne markedsøkonomi er forøvrigt heller ikke Paradis på Jord. Også den har uheldige egenskaber, hvis den får frit spil som f.eks. i nutidens Rusland.
Dønningerne efter Den Franske Revolution i 1789 og tankerne om Frihed, Lighed og Broderskab, rullede gennem de europæiske lande i mange årtier og fik talrige eftervirkninger. Karl Marx var en af dem, der tog tråden op. Samtidig accellererede den tekniske udvikling, bl.a. med opfindelsen af dampmaskinen, og ændrede det daværende liv. Tusinder af vævere blev arbejdsløse pga. ny-opfundne spindemaskiner, og skønt mange af dem lod vreden gå ud over de mekaniske væve, ændrede det ikke ved resultatet.
Den såkaldte 'Industrielle Revolution' vendte op og ned på vilkårene for arbejdere og håndværkere, og utallige håndværkere blev reduceret til arbejdere. Liberale idéer havde sat skub i den tekniske og økonomiske udvikling, men som hovedregel til ugunst for arbejderne.

Et af de øjenvidner, der berettede om arbejdernes forhold, var Charles Dickens. I flere af sine bøger, bl.a. Strenge Tider, beskrev han fattigdommen blandt arbejderne. Fra liberal side indså filosoffen John Stuart Mill, at arbejdernes forhold måtte forbedres, og mange andre skribenter beretter ligeledes om deres dårlige vilkår. Fra officiel side var holdningen dog en anden, og arbejderopstande blev slået ned med hård hånd.

Dickens og Marx forsøgte hver på deres måde at gøre opmærksom på forholdene. Marx så, at arbejderne fik det ringere, jo mere de arbejdede. Da han fik gjort tilstrækkelig mange bevidst herom, førte det til dannelsen af den Internationale Fagbevægelse ud fra mottoet "Enighed gør stærk".
I dag har vi historiens erfaring. Vi ved, at det var arbejdernes organisering og solidaritet, der styrkede deres stilling. Vi ved også, at revolutionen i Sovjet i 1917 kom til at stå som et skræmmebillede for de vestlige økonomiske og politiske ledere, og fik dem til at være mere forstående over for arbejdernes krav. De ønskede ikke sovjetrussiske tilstande.
For Marx var arbejdet noget essentielt. Det var hans opfattelse, at mennesket skaber sig selv gennem sit arbejde.
En ofte citeret Marx-udtalelse er: "Det er ikke menneskets bevidsthed, som bestemmer deres væsen, men omvendt deres samfundsmæssige væren, som bestemmer deres bevidsthed." På nudansk noget i retning af:
"Det er ikke holdninger og synspunkter, der bestemmer opførslen, men arbejde og omgivelser, der bestemmer holdninger og synspunkter."
Man kan være enig eller uenig heri, dog er der næppe tvivl om, at synspunktet er gældende for mange mennesker.
Marx var materialist og ateist. Vel egentlig to sider af samme sag. Han så det materielle som det primære og det åndelige som det sekundære. Produktivkræfterne: Arbejderne, redskaber m.v. er basis, og moral, religion, kunst, litteratur, filosofi m.v. er en overbygning. Det åndelige eraltså et slags biprodukt af at beskæftige sig med det materielle.
Vedrørende religionen overlevede den kristne tro 70 års stats-ateisme i Sovjet. Skal vi tolke
Marx' filosofi, må vi få det indtryk, at han troede, at mennesket bliver bedre, når det også får det bedre. (Hvad også mange socialister i dag mener).
Heri havde han dog - efter min mening - kun delvis ret. Der er godt og ondt i os alle, men selvfølgelig spiller omgivelserne også ind. Der kan da være forhold, der tilskynder eller afholder et menneske fra at blive ensidig egoist, men det er fejlagtigt at tro, at mennesker bliver bedre, blot de får det bedre.
At der også er positive tanker og ideer i kommunismen, beviser følgende citater fra deres moralkodex.
*Hengivenhed for kommunismens sag, kærlighed til det socialistiske hjemland, til socialismens lande.
*Samvittighedsfuldt arbejde til samfundets bedste. Den, som ikke arbejder, skal heller ikke spise.
*Kollektivisme og kammeratlig bistand. En for alle og alle for en. Ethvert menneske er den andens kammerat og broder.
*Ærlighed og oprigtighed, moralsk renhed, fordringsløshed og beskedenhed i samfundslivet og det personlige liv.
*Gensidig agtelse i familien, omsorg for børnenes opdragelse, uforsonlighed over for uretfærdighed og parasitter.
Mange af disse teser er kendetegnet af et stærkt ønske om sammenhold og solidaritet, men kræver en stålsat karakter. Misforholdet mellem disse høje idealer, og den måde, de kommunistiske ledere praktiserede dem i hverdagen, faldt efterhånden mere og mere i øjnene på den jævne borger, og bidrog til utilfredsheden, både med lederne og systemet.
Dette misforhold er efter min mening en afgørende faktor for sammenbrudet i Sovjet og de østeuropæiske lande. Den lighed, som Marx talte og skrev om, blev ikke praktiseret . Der kom blot en ny overklasse til, der tiltog sig rettigheder og fordele på de andres bekostning. Til sidst blev dette klart for menigmand. Dermed sprak det regime, hvis hensigt så smukt fra start var bygget på ordene fra den franske revolution:
Frihed, lighed og broderskab.

APROPOS - Stat og vold
*De idealer om frihed, lighed og broderskab og om at yde efter evne og nyde efter behov, som kommunismen og socialismen havde sat i omløb, er i hvert fald for en tid blevet derangeret og erstattet af det kristelige Matthæus-princip: "Den som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."
Ethvert samfundssystem kan nu tåle langt mere uro og vold end før 1989 uden at frygte for at blive væltet omkuld.
Opretholdelsen af den nødvendige ro, orden og politiske stabilitet behøver derfor ikke længere koste nær så meget, som det gjorde før Sovjetunionens sammenbrud og de socialisitkse ideers kompromittering. Den storslåede socialistiske utopi er blevet afløst af noget så fantasiløst og nærsynet, som et krav fra hver enkelt borger om flere varer til eget forbrug. Et større forbrug for de fleste kan lettest realiseres i en markedsøkonomi, hvor Fanden tager de sidste. Dette modsatrettede pres fører til et samfund med utilfredse borgere og stigende modsætninger mellem rige og fattige og dermed øget mistillid til politikere og til det politiske system.
Af Søren Mørch: Den sidste Danmarkshistorie, 1996.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu