Læsetid: 3 min.

Hvem kan interneres?

Debat
14. marts 2000

Folketinget har givet myndighederne mulighed for at internere udlændinge i strid med menneskerettighederne

Lov og ret
Ifølge grundlovens paragraf 71 kan ingen dansk borger på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning - eller på grund af sin afstamning - underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Bestemmelsen blev indført ved revisionen i 1953. Grundlovsrevisorerne havde altså lært af besættelsen, hvor danske myndigheder havde interneret danske kommunister, uden at disse var dømt for noget.
Men af bemærkningerne til grundlovsforslaget fra 1953 fremgår det, at udtrykket 'dansk borger' blev anvendt, for ikke at afskære danske myndigheder muligheden for at skønne over, hvorvidt særlige omstændigheder undtagelsesvis skulle gøre sig gældende med hensyn til udlændinge.
Dér trak man virkelig på erfaringerne fra besættelsen!
For som de første havde danske myndigheder jo interneret udlændinge - nemlig tyskere på flugt fra Hitlers interneringer. De blev spærret inde i Emigrantlejren i Horserød.

Ulovlige interneringer
Grundloven skelnede ikke mellem danskere og ikke-danskere. Men justitsministeriet greb til fremmedlovens paragraf 14, som gav politiet ret til at internere udlændinge, indtil de kunne udvises.
Ved grundlovsændringen i 1953 blev diskriminationen grundlovssikret, så danske borgere blev beskyttet særligt.
I dag er fremmedloven erstattet af en udlændingelov, der er blevet strammet gentagne gange. Det er sket selvom flygtninge skulle være beskyttet af FN's flygtningekonvention, -højkommissær samt af vores medmenneskelighed og retsfølelse.
I slutningen af 80'erne kritiserede Amnesty International, at danske myndigheder anbragte asylansøgere - som hverken var sigtede, anklagede eller dømte - sammen med kriminelle i Vestre Fængsel. Kritikken førte i 1989 til oprettelse af den særlige afdeling for fængslede asylansøgere i Sandholmlejren.
I de efterfølgende år var der dog fortsat eksempler på, at asylansøgere blev anbragt i Vestre Fængsel.
I 1995 ændrede Folketinget udlændingeloven.
Baggrunden var, at politiet i en periode havde haft den praksis at internere unge mænd fra visse lande, når de søgte asyl i Danmark. Mændene blev udelukkende spærret inde, fordi de søgte asyl fra bestemte lande, som politiet kaldte for 'liste-landene'.
I to tilfælde kritiserede Østre Landsret disse interneringer, og så ændrede Folketinget udlændingelovens paragraf 36, stk. 1, 3. pkt. Dermed blev politiets hidtil ulovlige interneringer lovlige.

Trues fra asyl
Politiet talte om 'åbenbart grundløse'-procedure - endda før en betjent havde talt med asylansøgeren. Som det burde være bekendt, er det en menneskeret at søge asyl.
Som begrundelse blev det i lovens forarbejder anført, at frihedsberøvelse er 'en nødvendig forudsætning for at kunne fastholde personers tilstedeværelse under sagsbehandlingen. Hensigten er også at fastholde de korte sagsbehandlingstider, hindre kriminalitet og uro på centrene og skabe en sådan "signaleffekt", at færre med helt udsigtsløse sager forsøger at få ophold i Danmark.' Ordet signaleffekt betyder, at nogle mennesker skulle trues til ikke at søge asyl hos os.

Myndighedernes trussel
Ifølge Den europæiske Menneskeretskonvention - som Folketinget ophøjede til dansk lov i 1992 - må ingen berøves friheden undtagen i nogle ret præcist beskrevne tilfælde.
En vigtig bestemmelse står i artikel 5, stk. 1 litra f. Den omtaler "frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering."
Den europæiske Menneskerettighedsdomstol fortolker bestemmelsen strengt. Alligevel beskriver forarbejderne til loven frihedsberøvelse af udlændinge, mod hvem der tages skridt til udvisning. Men denne udvisningsprocedure foregår før asylansøgningen er færdigbehandlet. Der er slet ikke taget stilling til, om den pågældende kan opnå opholdstilladelse!
Det påstås, at 'de fremmede' truer vores demokrati: Faktisk er det vores grundlov og vores myndigheder, der truer 'de fremmede' med internering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her