Læsetid: 3 min.

Ideologiske skelsættere

Debat
27. marts 2000

Typiske eksempler på klam euronationalisme

Europæiskhed
Min kronik den 16. marts har unægteligt fået et par EU-tilhængere op af stolene.
Ifølge Asger Brandt har jeg uret i, at fremmedhadet i Europa primært retter sig mod folk, der er stemplet som ikke-europæere. Således retter Haiderpartiets fremmedhad sig ifølge AB kun mod østeuropæere. Til gengæld står Haider angiveligt klar med den røde løber, når det drejer sig om indvandrere fra ikke-Europa. De sidstnævnte er - skal man tro AB - i det mindste mere velkomne i Østrig end de førstnævnte. Nok er jeg opvokset i tredje klitrække, men den må AB længere ud på landet med!
AB belærer os om, at "...det (er) helt sikkert særegent europæisk at få dårlig samvittighed på hele sin civilisations vegne over, at man regner nogle for fremmede". Den slags følelser og holdninger har (alle?) europæere altså monopol på. De findes ganske enkelt ikke uden for Europa.
Dette citat er et typisk eksempel på en selvforherligende - og med AB's egne ord - "klam euronationalisme". Prøv at erstatte ordet "europæisk" i ovennævnte citat med ordet "dansk". Så har man en fuldkommen illustration af, at AB ikke har gjort op med nationalismen, men blot flyttet den et andet sted hen.

Uforanderlig
Endvidere belærer AB os om, at xenofobien er en "antropologisk konstant". Skal denne påstand give mening, må det betyde, at alle mennesker til alle tider har lidt af det samme omfang af fremmedangst. I så fald er synspunktet indlysende lodret forkert. Oven i købet er det et overordentligt trist synspunkt: For er fremmedangsten - og -hadet - en antropologisk konstant, efterlader det selvsagt ingen muligheder for at ændre verden og komme fremmedhadet og racismen til livs.
Dette er ellers - i modsætning til hvad Jan Ifversen (JI) gerne vil skyde mig i skoene - mit ærinde. En forudsætning for at indfri dette ærinde, er, at man gør op med de forestillingerne om 'det europæiske' og dermed det 'særegent europæiske'. Forestillinger, der sætter skel mellem mennesker, og forestillinger, der udgør det ideologiske fundament for fremmedhadet i Europa, for EU - og også for Center for europæiske kulturstudier, hvor JI er ansat.
Her spørger JI dag ud og dag ind til 'europæisk kultur' og 'europæiskhed'. En spørgen, der selvsagt har det primære formål at fastholde os i troen på, at der overhovedet er noget at spørge til. Denne spørgen skulle i øvrigt i sig selv - skal man tro JI - være særegen europæisk. Pudsigt nok stiller nutidige afrikanske filosoffer de samme spørgsmål til 'den afrikanske kultur'. Og pudsigt nok bliver svarene typisk - som hos JI - til en fremhævning af værdier som menneskerettigheder, demokrati o.lign. (se f.eks. Kwame Gyekye: African Cultural Values).

Kulturalistisk føljeton
Særligt trist er det at se Mungo Park blive rodet ind i JI's kulturalistiske historieføljeton. Jeg skal medgive JI, at Park fandt det trist, at afrikanerne (endnu) ikke var kristne. Og det er det, de af JI fremhævede citater handler om. Det har derimod intet at gøre med europæisk kulturalisme. Hvis dette var tilfældet ville det for det første være utænkeligt, at det Park-citat, der optræder i min kronik, kunne forekomme i Parks rejseberetning. For det andet er det implicit i enhver universalistisk religion, at den møder mennesker som mennesker og ikke som 'kulturgenstande'. For det tredje er helhedsindtryk af bøger svære at dokumentere pr. citat.
Men overfor JI's påstand om, at Park betragtede afrikanerne "som havende en anderledes kultur" vil jeg tilslutte mig Per Wästbergs forord til den danske udgave af rejseberetningen (s.9), hvor han skriver om Park: "I spørgsmålet om 'fundamentale følelser og grundlæggende holdninger' findes ingen forskel mellem sorte og hvide. En selvindlysende iagttagelse, men nødvendig så længe racismen eksisterer. Park havde få forudfattede meninger og så det almentmenneskelige klarere end mange lærde efter ham."
Åbenbart også klarere end Asger Brandt og Jan Ifversen.
(Forkortet af red.)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her