Læsetid: 3 min.

Vi lader os ikke skræmme

23. marts 2000

Til alle, der er kritiske over for ØMU'en og den yderligere inte-gration: Stå fast, tænk internationalt og lad jer ikke skræmme

Nej
En bekendt fortalte os for nylig, at hun overvejede slet ikke at stemme ved folkeafstemningen for at undgå at komme på samme side som Pia Kjærsgaard. Ved tidligere afstemninger er vi blevet spurgt, om vi virkelig kunne være enige med Margaret Thatcher. Vores svar dengang var, at vi var uenige med Margaret Thatcher på de fleste områder, men at vi var enige med hende på et punkt: at vore landes udvikling så vidt muligt skulle fastlægges i vore nationale parlamenter. Vi kunne ikke fravige vores principielle syn på EF/EU, bare fordi Margaret Thatcher delte vores kritik.

Strange bedfellowes
Det samme svar gælder i relation til Pia Kjærsgaard. Vi er enige om, at der skal være et dansk demokrati, hvor vigtige samfundsspørgsmål skal afgøres. Derudover er vi ikke politisk enige med Dansk Folkeparti, men den strid må udkæmpes i Danmark på demokratisk vis. Vi vil også slå fast, at JuniBevægelsen ikke samarbejder med Dansk Folkeparti.
I Danmark har vi ikke som i Norge tradition for en samlet organisation for unionsmodstanderne, men arbejder hver for sig. Også på ja-siden har man 'strange bedfellows': Hvad har Glistrup, Nyrup og Anders Fogh til fælles? Svaret er, at dette er et forfatningsspørgsmål, der går på tværs af den traditionelle højre-venstre opdeling.
Unionstilhængerne forsøger at forvandle nationalfølelse til nationalisme og populisme, hvor det er mere 'politisk korrekt' at flage med et EU-flag end med Dannebrog.
Selvudnævnte 'pro-gressive' EU-tilhængere følger ukritisk med den mondæne strøm og propaganderer for, at nationalstaten er død i globaliseringens og kommercialismens tidsalder. Vi mener, at der er tale om en række valg.

En speget strategi
Begrebsforvirringen er et led i en speget strategi for at skaffe et dansk ja til ØMU'en.
Der er intet 'progressivt' i at ville nedlægge Danmark som selvstændig nation til fordel for Europas Forenede Stater. Tværtimod tyder de historiske erfaringer på, at den oplyste nationalstat er den bedste ramme om et reelt folkestyre, medens de store forbundsstater og unioner er skræmmende eksempler på det modsatte. Nationalstaten er indtil videre den bedste ramme om demokratiet og den offentlige dialog, som er en forudsætning for ethvert demokrati.

Europas Forenede Stater
ØMU'en må opfattes som et skridt hen imod den forbundsstat, som Europa-Kommissionens formand ikke lægger skjul på er endemålet for de løbende traktatændringer. Det er godt, at Nyrup og Jelved erkender, at den kommende folkeafstemning ikke primært drejer sig om økonomi, men om politik. Det klare afstemningstema bliver derfor, om man ønsker at tage endnu et stort skridt hen imod Europas Forenede Stater. Ønsker man det, skal man stemme ja. Ønsker man ikke at gå videre i den retning skal man stemme nej.
JuniBevægelsen ønsker et fleksibelt og mangfoldigt samarbejde mellem selv-stændige nationer. Det er langt bedre til at sikre fred og udvikling i hele Europa end en centralistisk union styret fra Bruxelles.
Det er åbenbart, at de øst- og centraleuropæiske lande i årtier fremover ikke vil kunne være med i ØMU'en. Et dansk nej vil være en stærk støtte til en alternativ udvikling, hvor alle ikke med vold og magt skal være med i alt med centrum i Bruxelles.
Vi er bange for, at den kommende kampagne bliver domineret af ja-sidens enorme overvægt af penge og institutionelle ressourcer. Det er imod demokratiets ånd, hvis en overvældende pengeskævhed til unionstilhængernes fordel skal afgøre Danmarks fremtid. Derfor bør regering og folketing snarest sikre en bedre demokratisk balance.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu