Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

28. marts 2000

Den ny Koran?
22. MARTS - Fra sit eksil i USA har den sudanske professor og jurist Abdullahi Ahmed An-Na'im peget på tre områder, hvor den moderne muslim efter hans opfattelse må forkaste Sharia, Koranens hellige lov, hvis han ikke vil betragtes som "forræder af sin tro": Kvindens status, synet på ikke muslimer og synet på frafaldne muslimer. Professoren mener, at man må skelne mellem profeten Muhammeds forkyndelse i Mekka og Medina og påpeger, at det først var i Medina, at lovkomplekset kom til. Dette synspunkt kan måske fungere som et svar til Henrik Plaschke, der 20. marts spørger, om moderne muslimer kun skal have valget mellem en førmoderne og ikke tilpasset form for religion eller at give afkald på troen?
Men selv hvis den sudanske professors håb om en ny Sharia skulle blive til virkelighed, løser det vel ikke hele problemet. Islam legaliserer "øje for øje, tand for tand-princippet", fordømmer og straffer kærlighed og sex før ægteskabet, ikke-monogame forhold og seksuelle forbindelser mellem mennesker af samme køn. Man kan tolke, men ikke trylle.
Kritikken af Islam er ikke et korstog mod den muslim, der har koncentreret religion til at være et personligt anliggende mellem sig selv og sin Gud. Men i Islam hænger politik og religion næsten uløseligt sammen. Der findes ikke én islamisk bevægelse, der ikke har et klart politisk formål: En islamisk stat, hvor religionen regulerer alt.

Helle Merete Brix
Svendborggade 4, 3. th
2100 Ø

Roser til Danmark
22. MARTS - EU kommissionen uddeler roser til Danmark for en god arbejdsmarkedspolitik. men ris til de for store skatter, Men da skattestigninger skyldes øgede offentlige udgifter så burde disse "kloge kommissærer" inden de udtalte sig have undersøgt, fra hvilke udgiftsposter det øgede skattetryk kommer.
For med offentlige finanser som kilde var udgiftstrykket fra vore velfærdsgoder, forsvar politi og retsvæsen, infrastruktur og kollektiv trafik i pct af BNP i 1975 40,0 pct, i 1982 44,4 i 1998 37,0 pct.
Men blandt nævnte poster findes udgifterne til flygtninge, og er Dansk Folkepartis påstand om 32 milliarder til dem rigtig, så ville udgiftstrykket uden flygtninge for nævnte poster i 1998 kun have været på 35,4 pct af BNP, med disse kendsgerninger som baggrund er det vanskelig at se nogen stor vækst i nævnte udgiftsposter.
Men at skatterne og dermed de offentlige udgifter er øget stærk kan ikke nægtes. Men med direkte faldende udgiftstryk fra velfærdsgodernne, så bør disse "kloge kommissærer" inden euro-afstemningen forklare, hvilke udgiftsposter, der siden midten af 70'erne, har bidraget til det stigende udgiftstryk, 44,8 pct i 1975, 57,5 pct i 1982, 58,7 pct i 1993 og 53,6 pct i 1998. Tallene her viser, det er på tide med en seriøs debat om fup eller fakta om væksten i offentlige udgifter.

Herluf Andersen
Agervej 11
Sandvad,
7300 Jelling.

Sorteper
Det er tankevækkende så effektive såkaldt samfundsnyttige borgere er, når det gælder om at projicere deres egne laster over på sociale tabere.

Britta Matthiasen,
Nr. Allé 79 1. tv.,
4400 Kalundborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu