Læsetid: 4 min.

Monetære ideer før Camre

17. marts 2000

Der er trods alt grænser for, hvor forskelligt en monetær union kan bygges op

Kendsgerninger
På forsiden af Information den 15. marts sammenligner Mogens Camre den nuværende ØMU, som vi skal stemme om til september, med den monetære politik, det Tredje Rige planlagde at gennemføre, efter de havde vundet krigen.
Minsandten om ikke Mogens Camre siger til Information: "Det er en påpegning af, at den samling af Europa med demontering af nationalstaterne, som Hitler planlagde, det er den samme, som planlægges i dag. Det er en kendsgerning. Det kan ikke afvises. Indholdet er det samme."
En sjælden interessant manipulering med historien. Senere fik partiet da også småkolde fødder. Det var kun for sjov! Hurra for den gode danske humor.
Alligevel er historien værd at skrive om. For hvem ved, om et Goebbels-citat om en valutaunion på forunderlig vis dukker op i valgkampens slutspurt?

Ingen sammenhæng
Først en kommentar til Mogens Camres udtalelser. Fordi nogle tyske økonomer i krigens begyndelse, mens de endnu så den store sejr for sig, overvejede fremtidens valutasamarbejde, drages en direkte sammenhæng til i dag, hvor "det er en kendsgerning", at nogen planlægger en demontering af nationalstaterne, lige som Hitler gjorde det.
Hvem er det i dag, der planlægger, eller har planlagt, en demontering af nationalstaterne? Er det den tidligere tyske forbundskansler Willy Brandt, der allerede i 1969 fremlagde et forslag om en økonomisk og monetær union? Eller den senere kansler Helmut Schmidt og daværende franske præsident Giscard d'Estaing der i København i 1978 foreslog det europæiske monetære samarbejde (EMS)? Eller er det alle de europæiske politikere - demokratisk valgte - der siden 1969 ikke har kunnet indse, at her blot er tale om Hitlers politik med nogle års forsinkelse? Det er rigtigt, at tyskerne planlagde en monetær union, når de havde sejret. Hvad i alverden skulle de ellers have gjort?
De gik jo blandt andet i krig, for at Tyskland skulle blive en stormagt, der kunne matche USA, og ikke fortsætte som i mellemkrigstiden, hvor Rigsmarken var absolut uden indflydelse i det internationale valutasystem.
Det er blandt andet omtalt i tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyers bog "The International Monetary System - An essay in interpretation" fra 1992, hvor han omtaler disse planer på baggrund af de Bundesarkiver, der blev tilgængelige efter Murens fald i 1989.

Den ledende valuta
Erik Hoffmeyer omtaler et memorandum fra juni 1940 med titlen "External Monetary Problems after the End of the War" (Hoffmeyers oversættelse). Ifølge dette memorandum skulle Rigsmarken være den ledende valuta i den Stortyske Økonomiske blok (Grosswirtschaftsraum). Og det globale monetære system skulle bestå af flere blokke, men Tyskland og USA skulle være de vigtigste. Inden for den tyske blok blev det foreslået at introducere faste valutakurser, der kunne justeres i enighed. Og det endelig mål skulle være en monetær union med Rigsmarken som møntenhed. Jeg går ud fra, at det er denne plan, Camre udtaler sig om.
Med andre ord taler Camre om en monetær union med den tyske valuta som gangbar mønt og dermed også med den tyske nationalbank som den seddeludstedende myndighed. Og med de medlems-lande Tyskland ønskede skulle deltage.
En sådan konstruktion har jo intet at gøre med den nuværende ØMU, hvor demokratiske lande selv vælger, om de vil deltage, hvor hvert land har en repræsentant i ledelsen, og hvor landene kan melde sig ud, hvis de på et tidspunkt måtte ønske det. Og i Danmarks tilfælde bliver befolkningen spurgt.

Har samme præg
Selv om teknikken bag unionen har samme præg - der er trods alt grænser for, hvor forskelligt en monetær union kan bygges op - er den nuværende monetære union det modsatte af den, nazisterne ønskede under krigen. De ønskede en monetær union under tysk ledelse. Den nuværende union er blevet til, blandt andet efter fransk ønske om netop at dæmme op for tysk dominans i Europa efter Murens fald.
Tilbage til historien. I Berlin i 1940 arbejdede den nazistiske økonomiminister og chef for Rigsbanken, doktor Walther Funk på højtryk. Han udarbejdede planer for, hvordan verdensøkonomien skulle indrettes, når de havde vundet krigen. "En ny orden" kaldte Funk sine planer.
Blandt de allierede var man meget opmærksom på de monetære ideer, der florerede i Tyskland. I november 1940 afgik der et brev fra det engelske Informationsministerium til datidens største økonom, adelsmanden John Maynard Keynes. Med i brevet var de flammende radiotaler, den nazistiske økonomiminister havde holdt om sin "nye orden".

Chocksvar til Churchill
Keynes reaktion på Funks ideer må have sendt chockbølger gennem bowlerhattene i de etablerede engelske finanskredse: "Tre ud af fire af de tyske radioudsendelser ville være meget fornuftige, hvis bare ordet Tyskland blev erstattet med Storbritannien", skulle han have svaret Churchill.
I USA var man opmærksom på, at både englænderne og tyskerne arbejdede med, hvordan den internationale økonomi skulle indrettes, når de hver især havde vundet krigen. De satte den unge, begavede økonom Harry Dexter White på opgaven, set fra den anden side af Atlanten.

Bretton Woods aftalen
Som alle ved, blev efterkrigstidens økonomiske system skabt uden tysk medvirken. De allierede i samarbejde med enkelte ulande forhandlede sig i Bretton Woods i det nordøstlige USA i 1944 frem til et system, der på visse punkter kunne minde om det, tyskerne havde forestillet sig, nemlig et system bygget op omkring den stærke sejrherres valuta, dollaren, og med institutionernes hovedsæder (Verdensbanken og Den Internationale Valutafond) i sejrherrens hovedstad, Washington.
Både Keynes og White var da også utilfredse med resultatet. Keynes rejste nedbrudt tilbage til England, men døde på vejen af et hjerteslag. White, der var tiltænkt posten som den øverste chef for Den Internationale Valutafond, kom af FBI under mistanke for spionage og blev rykket ned i bunden af organisationen. Og dokter Funk blev idømt livsvarigt fængsel ved Nürnbergprocessen. Men det er en anden historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu