Læsetid: 2 min.

Sindssyge sømænd

Debat
21. marts 2000

Galskab kan opstå i enhver besætning

PRAKTIK
Mit lille firma er nærmest det modsatte af en offentlig forvaltning, men alligevel sker det, at en sag bliver væk.
Advokatrådet ringede forleden for at spørge til udkastet til en etisk kodeks for advokaters virksomhed. Da jeg ikke så godt kunne fortælle, at sagsmappen var gledet ned bag det varmeapparat, jeg lagde den på sidste sommer, kom jeg med en søforklaring om langvarig research i udlandet.

Honorarets størrelse
Jamen, det hastede skam ikke, der var ingen, der havde noget imod dybtgående undersøgelser, se bare veterinærmyndighederne, som vil undersøge om kogalskab kan opstå spontant. Der vil gå 5-10 år inden, man kan meddele, at det ikke er tilfældet. Giv Dem bare god tid, sluttede kontorchefen samtalen.
Sagsbehandling er aldrig et spørgsmål om, hvor kompliceret sagen er, eller hvor omfattende, eller hvor vanskeligt det er at tilvejebringe angiveligt nødvendige oplysninger. I mit eget tilfælde er det som regel honorarets størrelse, som gør udslaget.
Den aktuelle sag på mit skrivebord er en henvendelse fra en cigaretproducent (ingen navne, jeg har lovet fuld diskretion). Det gælder den taktik, der skal få den ny sygdomsminister til fortsat at jagte rygerne og ikke producenten, der for øvrigt er i gang med at få nogle af de mange kemikalier miljøgodkendt i Bruxelles. Der var et bilag fra fabrikkens laboratorium, der konkluderer, at ci-garetter ikke skader helbredet. Det, der gør folk syge, er det stress, de pådrager sig, når de skal bruge den halve dag på at frasortere skadelige produkter. Skepsis og mistillid er en langt større belastning af organismen, end de minimale mængder af diverse hjælpestoffer, fastslår labora ...

Jeg sad og tænkte
Telefonen ringede. Det var Peter Panther.
Jeg fortalte, at jeg sad og tænkte på sygdomsministeren.
"Hvor morsomt! Jeg har netop fået et opdrag fra statsministeriet, som går ud på at hjælpe de nye ministre med at aflægge gamle vaner. Nyrup er ked af, at sygdomsministeren har udtalt, at sygehusene bare skal "køre", og at kræftbehandlingen nu skal "på skinner."
"Det skulle vel ikke være så svært."
"Næh. Det bliver vanskeligere med socialministeren, som mener, at de terminale gamle på plejehjemmene skal "sprøjtes" for at holde personaleforbruget nede, og at de pårørende kan skyde en hvid pind efter "økologisk" omsorg. Foreningen af sindssyge sømænd har klaget over, at ministeren skal have sagt, at vi må acceptere, at der kan opstå "galskab i enhver besætning."
"Det er vel kun et spørgsmål om tid."
"Jeg er også blevet bedt om at vurdere, om han skal afslutte alle udtalelser med: For øvrigt mener jeg, at ØMU'en er en god ting. Hvad synes du?"
"Det er udmærket. Der er noget, der hedder kontrasuggestion. Hvad med Ritt?"
"Ikke noget særligt, hun skal bare undgå at anbefale æbler til folk, der elsker røde pølser."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her