De frivillige foreninger sikrer ikke velfærden. Det gør de sociale relationer i det civile samfund
Social kapital er et begreb, der efterhånden optager flere samfundsforskere og socialrådgivere. Social kapital er en organisation, som udgør en ressource for både samfundet og den enkelte. Det kan være familien eller frivillige foreninger. Vi danskere kender mest begrebet fra den franske sociolog Bour-dieu. Men det er den amerikanske diskussion, det drejer sig om her.
Bowling Alone: America's declining social capital hed den artikel af Robert Putnam, der i 1995 gjorde begrebet berømt: Før i tiden gik vi ud og bowlede sammen. Nu gør vi det alene.
Putnam søger at dokumentere forfaldet i social kapital. Først nævner han tre overordnede udviklings-træk, der alle peger i den forkerte retning. Den politiske deltagelse falder. Deltagelsen i offentlige møder og partiarbejde falder. Tilliden til regeringen i Washington falder.
Hans centrale eksempler på faldende foreningsdeltagelse er følgende: Religiøs deltagelse, fagforeninger,
forældre/lærere organisationer, borgerlige og fællesskabsbaserede organisationer.
I alle disse tilfælde er tendensen den samme: Over de sidste 25 år er deltagelsen faldet. Når det virker provokerende, skyldes det ikke mindst, at den franske samfundsforsker Tocqueville i et berømt værk om demokratiet i Amerika fra 1840 roste amerikanernes evne til at gå sammen og lave ting i fællesskab.
Derved lærte de, at det at lave ting sammen med andre, som ikke bare gavner den enkelte, kan være en god ide. Tocqueville er således ophavsmand til sammenknytningen af frivilligforeninger og USA. I de seneste årtier er amerikanernes frivilligforeninger næsten blevet identiske med begrebet civilsamfund. Selv om begrebet civilsamfund også har en anden vigtig betydning, nemlig politisk offentlighed.
På den baggrund er det næsten en helligbrøde at vise, at USA's højtberømmede frivilligforeninger er på retur. Putnam opstiller en række modtendenser: Der er en række nye foreninger, som vokser. Men det er betalingsforeninger, dvs. foreninger hvor man betaler kontingent, men ikke deltager.
Også nonprofitsektoren vokser, den såkaldte tredje sektor. Eksempler på dette er Oxfam, Metropolitan Museum of Art og Ford Founda-
tion. Det er gode institutioner, hvoraf mange i Danmark ville høre ind under det offentlige. Det er kun i ringe udstrækning frivillige foreninger i egentlig forstand.
Endelig er der støtte-grupper, selvhjælpsgrupper fremhævet af samfundsforskeren Robert Wuthnow, som dog må indrømme, at selvhjælpsgrupper næppe kan erstatte familier, nabo-skaber og bredere fællesskabstilknytninger.
Foreninger på retur
Derfor konkluderer Putnam, at Amerikas sociale kapital i form af frivillige foreninger er blevet markant undergravet i løbet af den sidste generation.
Putnams artikel affødte en livlig debat. Mange politikere var begejstrede. Men progressive forskere var kritiske. Putnam tænker konservativt, og der sker ikke et fald, men blot en ændring af den sociale kapital, hævdede de progressive forskere. For mit eget vedkommende er Wuthnows bog Acts of Compassion det tungeste argument mod Putnam.
Wuthnow fremdrager her det massive sociale arbejde, der udføres i USA. Desværre er det ikke hos Wuthnow muligt at se, om det går fremad eller tilbage. Og Wuth-nows aktive medborgere er svære at passe ind i Putnams kategorier, så det er ikke let at vægte Putnam og Wuth-now mod hinanden. Men jeg må indrømme, at Wuthnows materiale udgør en modifikation af Putnams konklusioner.
Et interessant og helt nyt dansk eksempel er Ålborg Universitets forskningsprojekt "Demokrati fra Neden", hvis foreløbige resultater har været omtalt i Ugebrevet Mandag Morgen (nr. 1 og 3, januar 2000) i en samtale med Lars Torpe.
Resultaterne ligner Putnams. Den foreningsmæssige aktivitet er på retur. Det gælder også de berømmede nye sociale bevægelser fra 70'erne. Derimod findes der et hav af patientforeninger, idet næsten enhver sygdom har en forening, der skal varetage netop denne gruppes særlige interesser.
Social kapital
Hvordan definerer Putnam social kapital? Putnam nævner organisationstræk som netværk, normer og social tillid, der letter koordinering og samarbejde til gensidig fordel. James Coleman, en af Putnams teoretiske inspiratorer, helliger den sociale kapital et helt kapitel i sin bog Foundations of Social Theory. Autoritets- og tillidsrelationer og normer er former for social kapital. Coleman påpeger, at fænomenet social kapital nødvendiggør ændringer i økonomisk teori, der bygger på myten om, at individer handler uafhængigt af hinanden, og at interesser altid er selviske.
Blandt de faktorer, der bidrager til mindskelse af social kapital, nævner Coleman materiel rigdom og regeringsstøtte, der fjerner nødvendigheden af de sociale gensidighedsrelationer, som er kernen i social kapital.
Det handler ikke om effektivitet og kvalitet i løsningen af velfærdsopgaver, selv om de sidste 15 års danske dis-kussion har drejet sig om frivilligforeninger som vel-færdsleverandører. Det er langt mere elementært og handler om, at organisationer og relationer i det civile samfund er forudsætning for, at demokrati og vel-færdsstat overhovedet kan eksistere fremover.
Jean Fischer er ekstern lektor på RUC og redaktionsmedlem på SALT.
