Læsetid: 4 min.

Du skal tænke, før du bygger

Debat
27. marts 2000

Perioden 1985-1994 var en lille guldalder i dansk arkitekturdiskussion, ikke mindst i kraft af udgivelsen af tidsskriftet SKALA. Tidsskriftets energiske og kompetente virksomhed dokumenteres nu af en antologi

Arkitektur
Perioden 1985-1994 var en lille guldalder i dansk arkitekturdiskussion, og det var den i kraft af et enestående initiativ fra den danske arkitekt Henning Larsen, som førte til udgivelsen af ca. 30 numre af et tidsskrift, i enhver henseende af internationalt format, kaldet SKALA, redigeret af en københavnsk-århusiansk redaktion, med arkitekt Kjeld Vindum som ansvarshavende.
Dette tidsskrifts ualmindeligt energiske og kompetente virksomhed dokumenteres nu af en omfattende antologi, tosproget og rigt illustreret, og ikke uden at der fældes en stille tåre i både for- og efterord.
Henning Larsens eget lille forord nævner en omstændighed der er værd at tænke over: Det var faktisk den opgave at opføre udenrigsministeret i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh - et af Larsens hovedværker - der gjorde det økonomisk muligt at søsætte tidsskriftet SKALA: det var hard core muslimers tro på dansk arkitektur, der gjorde det muligt for denne at hæve blikket fra rutinemæssigt gymnasieskolebyggeri, og tage fat på den internationale diskussion af de store og grundlæggende spørgsmål i faget. Spørgsmål, der stod tilbage som en slags dilemma efter en første eufori over opgøret med modernismen - med Ken Rivads ord: "Hvordan kommer vi videre, når det ikke længere - som i modernismen - giver mening at starte helt forfra igen?"

En udfordring
"Skala" er den arkitektoniske fagterm for kvalitativ størrelse: man taler f.eks. om byens, bygningens, eller objektets skala. Titlen signalerer, at intet er for stort eller for småt til at vedrøre arkitekturen - denne historisk voldtagne og sønderskudte kunstart, der ofte nok har tvivlet oprigtigt på sin egen berettigelse eller eksistens overhovedet.
Skala betegner en udfordring - en udfordring til et fordomsfrit intellekt, som her tages op, og med held. Alene denne antologi præsenterer således fremragende indføringer til f.eks. Le Corbusier ved Kirsten Birch, til Rossi og Tschumi ved Erik Werner Petersen, til Wiedewelt ved Else Marie Bukdahl. Det bliver klart for læseren, hvad der måske ikke er almindelig kendt, at nogle af vore mest begavede filosoffer og idéhistorikere er arkitekter eller virker inden for arkitekturfeltet: Foruden de allerede nævnte naturligvis det modernitetshistoriske orakel Carsten Thau, der også her er repræsenteret ved adskillige glimrende bidrag.
Højt niveau
En genre, som SKALA dyrkede, og med stort udbytte, var interview'et eller samtalen: uforfærdet i kødet på tidens store navne. Også her rummer antologien rene perler, af stor historisk erkendelsesværdi: Peter Eisenman tages på sengen som en lidt naiv romantiker der tror, at computeren kan frigøre ham for den traditionalisme, han tror sidder i den tegnende hånd. Daniel Libeskind fremstår til gengæld som eminent open minded, i stand til hele tiden at skrive historien om på ny: "Jeg tror for eksempel, at såkaldt klassisk arkitektur ikke kun var instrumental logik, som blev projiceret gennem en eller anden form, tegn eller skrift, men blev opfattet som en stige i en proces, som andetsteds nåede helt andre konklusioner."
Der kan være en svipser ind imellem: En samtale med to danske designere rummer, efter denne anmelders overbevisning, ikke ét fornuftigt ord. Men det høje faglige niveau sikrer ikke blot, at bøvet dansk provinsialisme generelt lægges milevidt bagude, men også at nordisk arkitektur ydes den retfærdighed, som vitterlig tilkommer den internationalt, således i Thomas Wiesners samtale med den spanske arkitekt Enric Miralles, om dennes hengivenhed for de svenske mestre Asplund og Leverentz.

Uforklarlig smuldren
Som antologien er anlagt, får læseren det indtryk, at interessen efterhånden forskød sig fra arkitekturens dialog med sin egen tradition til dens dialog med billedkunsten. Man aner her et - endnu uigennemskueligt - symptom på den fornemmelse af en uforklarlig smuldren af grundlaget for hele diskussionen, som til sidst førte til tidsskriftets lukning.
Som Kjeld Vindum skriver: "Da vi skiltes og forlod det, var det ganske enkelt, fordi det var slut". Enkelt, måske, men ikke rigtig tilfredsstillende, vel? I afklaringen af hvilken dybere 'krise', der førte til denne udmattelse, ligger måske afsættet for en ny begyndelse, der kunne tage over, hvor SKALA så heroisk slap.
For det er ikke bare ærgerligt at SKALA ikke findes mere: det er paradoksalt, at denne suveræne platform for arkitektonisk eftertanke og kritik forsvandt netop i samme øjeblik, som et nyt dansk bygge-boom satte ind - en eufori i praksis, der ikke overalt synes at have taget SKALA-periodens strenge og komplekse teoretiske fordringer med sig.
Blandt de mange værker, der er udgået fra Henning Larsens tegnestue, er SKALA ikke det, der har rykket mindst ved dansk arkitekturforståelse. Man kunne ønske, at denne fine dokumentation af tidsskriftet SKALA's virksomhed blev fulgt op af en dokumentation af, hvad der foregik på det nu ligeledes hedengangne arkitekturgalleri af samme navn. Eller rent ud sagt: Man kunne ønske - i betragtning af eksempelvis den aktuelle massakre på Kalvebod Brygge i København - at endnu en emir eller stormogul måtte skyde så mange penge i dansk arkitektur at noget lignende kunne ske igen - og det snart!

*SKALA. Udvalgte artikler fra SKALA - Nordisk magasin for Arkitektur 1985-1994 (dansk/engelsk). Redigeret af Ken Rivad. Udgivet af Fonden til udgivelse af Arkitekturtidsskriftet B. 318 s.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her