Læsetid: 2 min.

USA sanktionerer brutalitet

Debat
20. marts 2000

Antallet af henrettelser i USA stiger: 68 henrettelser i 1998, 98 i 1999

Dødsstraf
Så skete det igen. Den 1. marts gentog den makabre ceremoni sig i Huntsville fængslet i Texas. Den 31-årige Odell Barnes blev henrettet med en sprøjte efter en dødsdom i 1991 for en forbrydelse, som han nægter at have begået.
Sagen har vakt opstandelse mange steder i verden, ikke mindst i Frankrig. Bl.a. præsident Jacques Chirac og statsminister Lionel Jospin har rettet henvendelse til guvernøren i Texas, præsidentkandidat Bush jr., for at få sagen genoptaget og henrettelsen udsat. Uden held. Den tidligere franske kulturminister Jack Lang kaldte henrettelsen mord.

600 mennesker
Siden den amerikanske Højesteret i 1976 besluttede, at anvendelse af dødsstraf ikke strider mod den amerikanske forfatning, er mere end 600 mennesker blevet henrettet i USA. Tempoet er accelereret i de senere år: 68 henrettelser i 1998, 98 i 1999.
Det er dog glædeligt, at guvernøren i Illinois George Ryan har besluttet indtil videre at udsætte henrettelser i staten efter, at det er kommet frem, at flere dødsdømte i virkeligheden var uskyldige.
Kina har dog "førertrøjen" med langt over 1.000 henrettelser i 1998. Også lande som Iran, Irak, Afghanistan og Saudi-Arabien anvender i udstrakt grad dødsstraf.
Ét af argumenterne imod dødsstraf er risikoen for justitsmord. Mellem 1900 og 1985 blev 350 mennesker i USA uskyldigt dømt til døden, hvoraf 23 blev henrettet. Selv i det mest redelige og omhyggelige retssystem er risikoen for fejl til stede. Der er mange eksempler på, at forsvaret af de anklagede er helt utilfredsstillende. I Texas har beskikkede forsvarsadvokater bogstaveligt talt sovet under en del af de retssager, der har ført til dødsdomme.

Forældet strafform
Et andet argument er, at der er tale om en barbarisk strafform, som hører en anden tid til: Øje for øje og tand for tand. Samfundet sanktionerer officielt denne brutalitet og fremmer et klima præget af forråelse og hævnfølelse. Der er dog aldrig ført bevis for, at dødsstraffen er et præventivt middel i kampen mod kriminalitet. I Canada faldt antallet af mord med 34 procent efter afskaffelsen af dødsstraffen i 1976 frem til 1995.
Anvendelsen af dødsstraf rammer især fattige sorte. De sorte udgør 12 procent af
USA's befolkning, men 42 procent af de dødsdømte. Ifølge Amnesty International kan forskellen ikke forklares med, at forbrydelser begået af sorte er mere alvorlige.
I dag kan vi på museer betragte torturinstrumenter. Vi gyser og tænker på middelalderen som en fjern, primitiv og grusom tid.
Forhåbentlig vil kommende generationer på museer kunne betragte elektriske stole, løkker til hængning og dødssprøjter og filosofere over, hvordan noget samfund nogensinde kunne tage disse makabre instrumenter i anvendelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her