Læsetid: 1 min.

April

22. april 2000

Gennem hele vinteren lå den der. /Solsorte, spurve og en enkelt gærdesmutte/kastede et øje ind gennem tremmerne, søgte føde, søgte læ/blandt avocadoskræller og brødkrummer./Skader slikkede æggeskaller rene og dumpede dem så,/tæt fulgt af fasankokkens skogren, mens måger overvågede operationen fra luften på jagt efter et vildfarent fiskehoved og skreg:/Satans! Proletariatet på færde igen, igen, og harerne sked på plænen af skræk.

Lad os tage spaden i den anden hånd og vende dyngen. /Se! Den er levende, det er nok påsken. Skolopendre vrikker koket med halen,/bænkebidere triller ud som kugler, søger mørke, søger fugt, småorm famler/med begge ender tilbage mod varmen, mod nærheden, mod bundtet /af alle de andre store og små, så sarte, så lækre, så lysende røde som de allerførste rabarberballoner, der tøvende, skælvende folder sig ud,/parat til lys og regn.

Tiden hænger omvendt sammen, det er søndag, og dagen glider baglæns./Begyndelsen er nær. Adam og Eva kigger i bunken. Det er der altsammen,/tusindben, mariehøns, sommerfugl og edderkop, blade fra røn,/belle de boskoop, ahorn, jasmin, et enkelt pindsvin ved/randen,
blommesten, blandet med vand - himmel - jord.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu