Læsetid: 2 min.

Bedre klima op i røg

5. april 2000

Regeringens klimastrategi er meget uklar

Hat
Regeringen har netop fremlagt sin klimastrategi. Det fremgår heraf, at regeringen binder sig til at opfylde den oprindelige danske målsætning om 20 procent reduktion af CO2-udledningerne i år 2005 i forhold til 1988. Det er positivt. Samtidig har Danmark forpligtet sig i forhold til Kyoto-protokollen til 21 procent samlet reduktion af de seks drivhusgasser, der omfattes af aftalen, i år 2008-12 i forhold til basisåret.
I forhold til denne målsætning er regeringens plan mere uklar. Man opregner nogle initiativer, som kan dække hovedparten af den manko, der under de nuværende forudsætninger vil være. Men så tilføjer man, at de såkaldte fleksible mekanismer kan bidrage til opfyldelse af målsætningen, dvs. at Danmark kan købe kvoter i andre lande, eller støtte CO2-reduktion i u-lande eller østlande og så modregne dette i de danske udledninger. Derimod sagde Svend Auken på pressemødet den 29. marts, at regeringen ville opfylde Danmarks Kyoto-mål uden brug af fleksible mekanismer.
Det Økologiske Råd finder, at Danmark - som en af de største CO2-udledere pr. indbygger - skal opfylde vores Kyoto-forpligtelser uden at anvende disse mekanismer, dvs. vi skal feje for vores egen dør. Dertil kommer, at regeringen forudsætter, at man kan korrigere for elimport i basisåret. Hvis man ikke kan dette - og hidtil har Danmark stået temmelig alene med sin opfattelse af, at man kan korrigere - vil vi være langt fra at nå målet i 2008-12. Sidst, men ikke mindst, er de 21 procents reduktion helt utilstrækkeligt på længere sigt. Danmark har en målsætning om 50 procents reduktion inden år 2030. De initiativer, vi tager i dag, skal pege
frem mod dette mål.

Stærkere initiativer
Der er med andre ord behov for stærkere initiativer, end de der opridses i klimastrategien. Her vil vi særligt fremhæve:
*Der skal gøres mere på transportområdet. Det må først og fremmest ske i form af forhøjelse af benzinafgifter eller andre variable afgifter på bilkørsel, f.eks. roadpricing eller kilometerafgift. Her konkluderer man i den medfølgende rapport om roadpricing, at det vil tage mindst syv år at indføre, og regeringen ønsker kun at overveje det i Hovedstadsregionen. Der er behov for en hurtigere og bredere virkende mekanisme. Her peger Det Økologiske Råd på en kombination af forhøjelse af benzinafgiften samt kilometerafgift, dvs. at bilisterne betaler en afgift pr. kørt kilometer på basis af årlige aflæsninger af kilometertællerne. Sidstnævnte afgift har samme virkning som en forhøjet benzinafgift, bortset fra at den ikke skaber øget grænsehandel
*Der skal gøres en aktiv indsats over for landbrugets drivhusbidrag, som udgør 18,4 procent af det samlede. Her indeholder regeringens strategi blot en opregning af de initiativer, der allerede er besluttet med Vandmiljøplan II. Der er behov for yderligere initiativer i form af øget brug af efterafgrøder, yderligere sænkning af kvælstofnormen, optimering af anvendelsen af såvel kunst- som staldgødning, reduktion af ammoniakfordampningen fra stalde og marker, herunder overdækning af gylletanke samt generel brug af nedfældning.
*Stærkere initiativer til energibesparelser. Den netop vedtagne målsætning er for svag. Den kan øges bl.a. gennem stramning af bygningsreglement samt øgede krav til erhvervslivets energibesparelser. Erhvervslivet skal således ikke kunne opretholde sine lave CO2-afgiftssatser, med mindre de gennemfører de potentielle muligheder for energibesparelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu