Læsetid: 3 min.

Flå skin-demokratiet

Debat
11. april 2000

Hvad vil Socialdemokratiet med bydelsrådene? Er det meningen, at bydelsrådene skal nedlægge sig selv?

Bydelsråd
Hans Runge Kristoffersen havde et læserindlæg i Information den 5. april om bydelsråd, og jeg er enig med ham; det er meget vanskeligt at finde ud af, hvad Socialdemokratiet mener om bydelsråd? Skal bydelsrådene fortsætte? Hvor mange? Med hvilke opgaver? Kommer der en københavnsk folkeafstemning?
Sådan som det fremgår af medierne, har overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) fremsat et forslag, der må betegnes som et tilbageskridt eller skindemokrati. Ud fra en ren kynisk og ret skeptisk betragtning kunne man mistænke Socialdemokratiet for at ville gennemføre bydelsrådene på en sådan måde, at de vil 'lukke' sig selv.
De første bydelspolitikere har allerede udtalt, at de ikke har lyst til at fortsætte på det foreslåede grundlag, de er bange for at ende som marionetdukker.

Demokrati eller magt
Hvad er de politiske magthavere på Københavns Rådhus så bange for? Jeg har hørt argumentet, at man frygter for forskelligartet serviceniveau i de forskellige bydele? Men de er vel også bange for at miste magt?
Er der ikke råd for det? Lovgivning og økonomiske midler, helhedsplaner for trafik og regionplaner kan sætte grænser for forskelligheden. Hvis de politiske magthavere ellers kunne blive enige om et Hovedstadsamt, i stedet for det amputerede HUR ( Hovedstadens Udviklingsråd), og enige om at nedlægge diverse udemokratiske selskabskonstruktioner som HS (Hovedstadens Sygehusselskab) og Ørestaden, så ville helhedsplanerne og de demokratiske beslutningsprocesser også på det overordnede københavnske niveau være i orden. Desuden er bydelene forskellige, og de vil blive nødt til at samarbejde på forskellige delområder, ligesom København og Frederiksberg også tildels samarbejder i dag.
Hvis Socialdemokratiet ikke vil dele København op i 15 bydele, så kunne det måske være færre og større bydele, eller man kunne udvide forsøget med fire nye bydele og flere opgaver. Hvis man er bange for, at processen vil være fordyrende, kunne man evt. deles om nogle planlægningskontorer og andre servicefunktioner, samtidig med at der politisk arbejdes for et egentligt Hovedstads-amt.

Der skal meget mere til
Jens Kramers forslag vedr. borgermøder om lokalplaner kan selvfølgelig siges at være en forbedring, men alligevel ikke helt tilfredsstillende. De første rådhuspolitikere har allerede sagt, at de ikke kan være til alle møder. Og erfaringerne med tidligere afholdte borgermøder og erfaringerne fra Nørrebro Bydelsråd siger mig, at der skal rigtigt meget til, førend en lokalplan bliver ændret efter lokale ønsker.
Jens Kramers forslag vedrørende servicebutikker (henvendelser vedr. folkeregistrering, sygesikring, lægeskift, forskudsregistrering og årsopgørelser) vil betyde endnu én blandt mange omstruktureringer for de ansatte i Københavns Kommune og måske være en lettelse for nogle få borgere, men er det nu lige dér problemerne ligger?
Med den store udbredelse af informationsmateriale og informationsteknologi kan mange af disse opgaver klares centralt, f.eks. via telefonen og trykknap-systemer, via internet, på biblioteker og meget andet.

Mere lokalt selvstyre
Jens Kramers forslag om bydelsråd indeholder færre opgaver, som til hver en tid kan trækkes tilbage til Københavns Rådhus; det er heller ikke tilfredsstillende! For at den lokale selvforvaltning og den lokale indflydelse skal komme et skridt videre må bydelsrådene også have indflydelse på meget lokale forhold som lokalveje, trafiksanering, parker, legepladser, lokalplaner, byfornyelse. For at komme videre må forsøgene med bydelsråd udvides til mere end de fire bydele, og bydelsrådene må have et vist økonomisk råderum.
I mine mange år som aktiv lokalpolitiker og deltager i kvarterløft er det min erfaring, at det kan lade sig gøre at engagere lokale beboere og finde nye løsninger på uløste problemer som f.eks. anvendelse af ledige arealer, trafiksanering, boligforbedringer, gårdsanering, forskellige fritidsaktiviteter og forskellige socialpolitiske initiativer. Selvfølgelig er der også interessekonflikter lokalt, selvfølge støder vi også lokalt ind i forskellige barrierer og økonomiske rammer, der kan vanskeliggøre at gennemføre målene, men det er alligevel et mere velfungerende lokalt demokrati.
Der er altså mange muligheder for at komme et skridt videre i det lokale demokrati, mange muligheder for at gøre det lidt bedre!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her