Læsetid: 2 min.

Om forsoning

Debat
4. april 2000

Frihedspartiet har gjort sig bemærket med udtalelser, der er fremmedfjendske, racistiske og
pro-nazistiske

Kosovo
I et indlæg i Information 'Hvad har vi lært af Boel?' (Information den 29. marts) stiller Martin Kierulff-Jørgensen mig en række spørgsmål.
Det er rigtigt, at jeg i anledning af et-årsdagen for Kosovo-operationen skrev: "Når der lever jøder i dag i Tyskland, må fredelig sameksistens også kunne lade sig gøre i Kosovo."
Der er ikke noget historisk sidestykke til den grusomme forfølgelse af jøderne. Når jøderne er rede til at leve i fred med deres naboer, der ofte enten havde deltaget aktivt i overgrebene eller været passive tilskuere, viser det, hvor langt det er menneskeligt muligt at gå i retning af forsoning. Det hører med i dette billede, at det moderne Tyskland har haft en stærk vilje til at gøre op med historien og til at lære af den. I den forstand har efterkrigstidens Tyskland et vigtigt budskab til Kosovo og til alle os andre.
Jeg har ikke skrevet, at karantænen af Østrig og Pinochet-sagen er en 'konsekvens' af Kosovo-operationen.

Mere respekt
Jeg anførte, at de to sager "skal ses i lyset af Kosovo". Fordi Kosovo-tragedien forhåbentlig markerer et vendepunkt, når det gælder respekten for menneskerettighederne. Kierulff-Jørgensen skriver, at "så vidt vides er ingen menneskerettigheder overtrådt i Østrig, det skulle da lige være EU's boykot af en demokratisk valgt regering." Efter min opfattelse er de 14 EU-landes reaktion i høj grad berettiget.
Frihedspartiet har gjort sig bemærket med udtalelser, der er fremmedfjendske, racistiske og pro-nazistiske.
EU er også en politisk union baseret på en række fælles demokratiske og humanistiske værdier.
Pinochet-sagen repræsenterede et gennembrud i den forstand, at det var første gang, at et tidligere statsoverhoved blev tilbageholdt anklaget for massive krænkelser af menneskerettighederne.

Ikke nødvendigvis krig
Det er ikke rigtigt, når Kierulff-Jørgensen fremfører, at jeg skulle have skrevet, at vi kunne have undgået krigen på Balkan, hvis EU og EU-landene fra begyndelsen af 1990'erne havde engageret sig økonomisk og politisk på Balkan, som de nordiske lande engagerede sig i de baltiske lande.
Jeg skriver udtrykkeligt, at krigen "måske" kunne have været undgået.
Det stod ikke skrevet i stjernerne, at det nødvendigvis måtte komme til krig på Balkan.
Med en mere aktiv EU-politik i begyndelsen af 1990'erne kunne vi måske have givet de kredse i Jugoslavien der arbejdede for en tættere tilknytning til Europa større troværdighed.Det ville have svækket Milosevic' muligheder for at spekulere i chauvinistiske holdninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her